Hvordan svampe kan være en nøgle til at tackle klimaforandringer

Det NordForsk-finansierede forskningsprojekt Mushroom-Based Processes for Increased Local Production of Non-Meat Protein and Enhanced Resource Efficiency (MuSA), er et initiativ, der har til formål at omdanne landbrugsaffald til værdifulde materialer. Projektet fokuserer på at bruge »brugt svampesubstrat« (SMS), et biprodukt fra svampeopdræt, til at skabe biomaterialer og bæredygtige alternativer til traditionelle ressourcer.

Luis Alejandro Romero-Soto fra Inland Norway University of Applied Sciences, som oprindeligt er kemiingeniør fra Bolivia med en ph.d. i bioteknologi, er en af de forskerne i projektet. Romero-Soto forklarer essensen af projektet i enkle vendinger:

»Vi dekonstruerer i bund og grund agroaffald, som om det var legoklodser, og bruger mikrober til at genopbygge disse klodser til noget helt andet, f.eks. biopolymerer. Biopolymerer er naturlige polymerer, der produceres af eller stammer fra levende organismer som planter og mikroorganismer, i modsætning til syntetiske polymerer. «

Denne tilgang gør det muligt at skabe bæredygtige materialer fra affald, der kan hjælpe med at reducere afhængigheden af ikke-fornybare ressourcer og samtidig imødekomme den stigende efterspørgsel efter fødevarer og materialer på en klimabevidst måde. Projektet har således også til en vis grad et indbygget komponent af cirkulær økonomi over sig.

Mulige løsninger på komplekse klimaproblemer

MUSA-projektet er stadig i en tidlig fase, men forskere som Romero-Soto har allerede gjort store fremskridt. En af de første udfordringer var at finde ud af, om mikroberne effektivt kunne omdanne ”SMS” til nyttige materialer.

»Vores første spørgsmål var, om mikroberne virkelig ville kunne lide den mad, vi gav dem, og resultaterne var lovende,« afslører Romero-Soto. Denne succes har åbnet døren for yderligere udforskning, herunder hvordan man kan optimere mikrobiel vækst og biopolymerproduktion.

Romero-Soto og MuSA-teamet arbejder nu på at forbedre bioprocessen og leder efter måder at gøre den endnu mere effektiv og skalerbar på. Denne forskning kan få stor betydning for, hvordan industrien håndterer landbrugsaffald, især inden for champignonavl, som forventes at vokse som en mere klimavenlig kilde til protein sammenlignet med traditionelt kød.

Håndtering af klimaforandringer med bioraffinering

I hjertet af MUSA-projektet finder man begrebet bioraffinering; En proces, der har til formål at bruge naturressourcer mere effektivt og samtidig reducere mængden af affald og udslip. Romero-Soto siger, at denne forskning vigtig set i lyset af klimaforandringerne:

»Klimaforandringer er et så stort og komplekst problem, at én forskningsgruppe alene ikke kan gøre en forskel. Vi har brug for projekter som MuSA, der dækker forskellige aspekter af dette monster af et problem.«

Ved at omdanne affald til nyttige materialer tilbyder MuSA en praktisk løsning på to store globale problemer: Mangel på ressourcer og miljømæssig bæredygtighed. Evnen til at producere biopolymerer fra landbrugsaffald skaber ikke kun et bæredygtigt alternativ til materialer baseret på fossile brændstoffer, men hjælper også med at reducere det affald, der genereres af industrier som champignonavl.

Betydningen af mobilitet og netværk

Mobilitet spiller en afgørende rolle i moderne forskning, især i samarbejdsmiljøer som det nordiske. Romero-Soto fremhæver, hvordan mobilitet styrker disse relationer:

»Mobilitet er afgørende for at lære dine potentielle partnere at kende, og de befinder sig måske i nabolandet. Uden mobilitet går man glip af en masse muligheder.«

Romero-Soto understreger, at de problemer, forskerne forsøger at løse i dag, er for store til at kunne løses ud fra et enkelt perspektiv. Samarbejde på tværs af grænser giver forskellige eksperter mulighed for at forene deres unikke styrker, hvilket gør projekter som MuSA mulige. Gennem de muligheder, som mobilitet giver, har Romero-Soto udviklet partnerskaber og støbt fundamentet til fremtidige samarbejder, som er afgørende for at løse de globale udfordringer, vi står over for i dag.

MuSA-projektet er 1 ud af 7 projekter under Nordisk Initiativ for bæredygtigt landbrug og klimaforandringer.

Mød Alejandro Romero-Soto – en ung forsker

Et vigtigt mål i NordForsk-initiativet om bæredygtigt landbrug og klimaforandringer er at støtte forskere tidligt i deres karrierer og deres mobilitet, da det ofte er udfordrende at komme godt ind i forskningsverdenen som ung professionel.

Alejandro Romero-Soto kender kun alt for godt til denne kamp. Romero-Soto, der oprindeligt kommer fra Bolivia i Sydamerika, har arbejdet i Sverige og er nu en del af det NordForsk-finansierede MuSA-projekt i Norge. På trods af hans kvalifikationer erkender Romero-Soto, at et af de største behov for en ung forsker er stærke netværk.

»Netværk kræver stor tillid for at de skal kunne fungere godt,« siger han. »Hvis du ikke er direkte knyttet til en forsker, der allerede har et godt ry, er det svært at få folk til at arbejde sammen med dig, selv om du for eksempel har en ph.d.-afhandling og en masse forskning bag.«.

Romero-Sotos karriere tog dog en positiv drejning, da han begyndte at arbejde under Carlos Orestes Martín Medina, der er projektleder for MuSA. Medinas støtte har gjort det muligt for ham at etablere forbindelser på tværs af Europa og andre steder, herunder med forskere i Brasilien, Litauen og Sverige.