Mennesket har påvirket klimasystemet, og der har været en global temperaturstigning siden 1901. Klimaet bliver ved med at ændre sig på grund af menneskeskabte påvirkninger, og temperaturen vil stige yderligere i de kommende år. Det gælder også for det nordisk-baltiske område. I syd og vest forventes temperaturen at svare til den globale gennemsnitlige stigning, mens de nordlige og østlige områder forventes at få en højere temperaturstigning.
Ud over temperaturstigningen forventes andre ændringer, for eksempel stigning i ekstreme vejrfænomener, ændringer i nedbørsmønstre, fald i snedække og stigning i havniveauet. Forandringerne i klimaet vil påvirke landbruget og påvirke fødevare- og fodersikkerheden i Norden på flere måder. Nogle kan være positive såsom forlænget varighed af vækstsæsonen eller øget CO2-stimulerende fotosyntese, mens andre, såsom øget CO2-udledning som følge af øget respiration, tørke, oversvømmelser eller tilstrømning af nye skadedyr og sygdomme, vil have en negativ effekt.
De vejrmæssigt diametralt modsatte somre 2017 og 2018 har gjort offentligheden opmærksom på, at klimaforandringerne er her nu, og ikke er noget, der kun vil ske i fremtiden. Tørken i 2018 viste risiciene ved mangel på husdyrfoder, og landmændene blev tvunget til at importere foder til deres dyr. Fodermanglen opstod dog over hele Europa, hvilket resulterede i import af dyrefoder af ringere kvalitet og med øget risiko for at bære plante- og dyresygdomme og nyt ukrudt.
1) Planter tilpasset fremtidige nordiske og baltiske forhold
Der er behov for forskning i emner af relevans for fødevaresikkerhed og klimatilpasning, såsom forskning i virkningerne af forventede klimaændringer på fysiologi, udbytte (produktivitet) og resistens hos planter over for flere abiotiske stoffer (f.eks. ekstreme temperaturer, tørke, vandlidende) og biotiske (f.eks. patogener og skadedyr) stressfaktorer. Der er også behov for forskning i virkningerne af genotype (herunder rodsystem og mikrobiom) og miljøforhold og deres interaktive virkninger på planters udbytte og resistens for at finde egnede genotyper tilpasset klimaændringer.
2) Øget lokal og regional proteinproduktion til fødevarer og foder
Lokalt dyrket protein er nødvendigt for bæredygtig fødevare- og fodersikkerhed. Der er behov for egnede kultivarer tilpasset nordlige vækstbetingelser og forskning i agronomiske praksisser, herunder deres miljømæssige fordele og potentielle risici for skadedyr og sygdomme.
3) Planter og jord som kulstofdræn
Der er behov for mere forskning for at finde ud af, hvilke foranstaltninger der i et afbødningssynspunkt er de mest omkostnings- og ressourceeffektive til at binde og opbevare kulstof i planter (f.eks. dæk- og flerårige afgrøder) og jord uden at øge skadevirkningerne på miljøet. Forskning i plante- og jordinteraktioner og mikrobiel biodiversitets rolle på økosystem C-balancen er afgørende for at bestemme den bedst mulige agronomiske praksis, der sikrer bæredygtigt landbrug i det skiftende klima.
4) Transformation mod klimasmart og rentabelt lokalt og regionalt landbrug
Der er behov for at ændre landbrugspolitikker og incitamenter for at fremme en forandring i retning af klimasmart landbrug og rentabilitet og social bæredygtighed i det nordiske landbrug samt forsyningssikkerhed.
Komité
- Per Hansson, NordForsk, Formand
- Katrin Saar, Estlands Forskningsråd
- Maarja Malm, Chief Specialist, Ministry of Regional Affairs and Agriculture, Estonia
- Suvi Broholm, Finlands Akademi
- Suvi Ryynänen, the Ministry of Agriculture and Forestry of Finland
- Ægir Þór Þórsson, Rannís i Island
- Laura Kostelnickiene, Lithauens Forskningsråd
- Simona Bieliauskaite, the Ministry of Agriculture of the Republic of Lithuania
- Nina Elisabeth Solheim, Norges Forskningsråd
- Jessica Ekström, Formas – ett forskningsråd för hållbar utveckling
Finansierer
Estonian Research Council
A Swedish Research Council for Sustainable Development
Norges forskningsråd
Ministry of the Agriculture and Forestry of Finland
Research Council of Lithuania
Ministry of Agriculture of the Republic of Lithuania
The Icelandic Centre for Research
Det samlede budget for programmet er omkring 61 millioner NOK.
