De nordiske lande modtager mange immigranter – ikke mindst som følge af krigen i Ukraine. Det gør, at efterspørgslen efter at lære nordiske sprog som andetsprog er høj. Sprogindlæring og især mundtlige sprogfærdigheder er nemlig afgørende for, at immigranterne bliver en del af de nordiske samfund.
Immigranter med dårlige sprogkundskaber er i risiko for social udstødelse, har vanskeligheder med at komme i kontakt med lokalbefolkningen og kan have svært ved at falde til i det nye land. For immigrantbørn er det også vigtigt at lære det nye lands sprog for at kunne bruge sproget i børnehaven, skolen og sammen med deres kammerater.
Spil højner børns motivation for at lære sprog
For at fremskynde indlæringen og undgå høje omkostninger til individuel fysisk sprogoplæring er der behov for nye teknikker til sprogundervisningen. Det NordForsk-finansierede projekt “Technology-enhanced foreign and second-language learning of Nordic languages (TEFLON)” har fokus på netop det. De forsker i, hvordan man laver digitale spil, som skal lære immigrantbørn at tale finsk, norsk og svensk.
“Vi udvikler spil, fordi de kan højne børns motivation til at lære nordiske sprog. Børn nyder ofte at spille, og derfor tror vi på, at digitale sprogindlæringsspil kan være særligt attraktive for immigrantbørn.
Vi gør ikke sprogindlæringen til et spil, men vi laver spil til sprogindlæringen.
Ideen er at udvikle en taleteknologisk komponent, der kan tilføjes til forskellige sjove spil i stedet for at bygge helt nye spil til sprogindlæring. Spillene tilbyder ikke en genvej til at lære sprog. Det er stadig nødvendigt at øve sig grundigt, for det kræver både tid og en indsats at lære et helt nyt sprog,” siger Mikko Kurimo.
Han leder TEFLON-projektet og er professor på Aalto Universitet i Finland ved afdelingen for informations- og kommunikationsteknik.
Spillene er især målrettet børn, men vil også kunne bruges af voksne, understreger han. De fleste indvandrere flytter hertil af arbejdsrelaterede årsager, og de er nødvendige ikke kun i højteknologiske erhverv, men også i mange andre typer erhverv, fordi vores nordiske befolkning bliver ældre.
”Vi udvikler ikke kun spillene til at lære nye sprog, men også til børn, som har forskellige taleudfordringer. De har nemlig også brug for meget øvelse for at lære at tale flydende og korrekt,” siger han.
Spillene kan være et supplement til klassebaseret sprogundervisning, og de kan tages i brug individuelt, og uafhængigt af hvor og i hvilken tidszone man befinder sig, forklarer Mikko Kurimo og supplerer:
“Digitale spil muliggør sprogindlæring allerede før immigration. Desuden er der et presserende behov for digitale løsninger i al læring, som vi har set under coronapandemien, hvor skolerne lukkede i flere nordiske lande. Med digitale spil kan sprogundervisningen foregå derhjemme.”
Tværvidenskabelig tilgang
Forskerne i projektet vil bygge spilversioner til i første omgang tre nordiske sprog – finsk, svensk og norsk. Spillene vil blive aktiveret af automatisk talegenkendelse og kan vurdere børns tale og give dem tilbagemelding for at styrke læringen. Det kræver avanceret taleteknologi, der ikke kun kan vurdere fremmed tale, men også vurdere børns tale.
"Vi bygger ikke bare nogle ordgentagelsesspil, men udvikler hurtige automatiske udtalevurderingsmetoder ved hjælp af de nyeste maskinlæringsalgoritmer og store usuperviserede talemodeller. Vores mål er at bygge automatiske talegenkendelsessystemer, der kan genkende sprogelevers og især børns tale og give feedback baseret på udtale."
For at udvikle teknologien bag spillene består forskningsprojektet af et tværvidenskabeligt team, der har baggrund i ingeniørfag, kognitiv neurovidenskab, psykolingvistik, tale-sprogpatologi og sprogoplæring. I projektet er der forskere fra Finland, Norge og Sverige.
Læs mere om NordForsks tværvidenskabelige forskningsprojekter.
