Har du haft symptomer på træthed og åndenød, hovedpine eller hjernetåge? Så er du måske blandt de to til syv procent af befolkningen, som lider af det, forskerne kalder long-COVID eller post-COVID.
Efter COVID-19-pandemien startede, var der stor variation i, hvor syge folk blev. Nogle var næsten asymptomatiske. De vidste, at de havde virussen, fordi den var blevet diagnosticeret, men de mærkede ingen symptomer. Andre var sengeliggende i flere dage eller endda uger, og nogle måtte endda indlægges på hospitalet. Og så begyndte det at blive tydeligt, at nogle af disse personer ikke kom sig over deres symptomer. Verdens Sundhedsorganisation (WHO) definerer COVID-symptomer, der er tydelige tre måneder efter infektionen, som long-COVID eller post-COVID.
Netop long-COVID er en del af fokusset for projektet ”Long-term health sequels of COVID-19 infections and mitigation responses in Nordic populations.” Unnur Anna Valdimarsdóttir er epidemiforsker ved Islands Universitet og leder det NordForsk-finansierede projekt.
Long-COVID bør få mere opmærksomhed
”I begyndelsen af pandemien var myndighedernes fokus naturligvis på at indføre en række restriktioner for at mindske spredningen af virusset. Ræsonnementet var, at vi skulle redde liv. Men vi var ikke klar over, at vi også indførte restriktionerne for at redde folk fra at blive langtidssyge i en sådan grad, at de ikke kunne arbejde eller føre et normalt liv. I vores forskning er det vigtigt for os at forstå omfanget af de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af pandemien, og der er mange ting, vi stadig ikke ved om long-COVID,” siger hun og fortsætter:
”Vores resultater viser, at der er en del af befolkningen, som lider af symptomer i lang tid efter at være blevet smittet med SARS-CoV-2. Endda i årevis. Så når vi overvejer, hvordan vi skal reagere på pandemier af denne art i fremtiden, skal vi ikke kun overveje hospitalsindlæggelser og dødsfald, men også risikoen for langvarig sygdom og invaliditet. Jeg tror, at et af de vigtige læringspunkter fra vores og andres forskning er, at når vi rammes af en pandemi af denne type, er det ikke kun de umiddelbare konsekvenser, der tæller.”
Hvad skal vi gøre til den fremtidig pandemi for at hjælpe de, der rammes af long-COVID?
”Vores og andres forskning viser, at vi kan drage fordel af et tæt samarbejde i de nordiske lande om at etablere overvågning af de langsigtede konsekvenser ved fremtidige pandemier. Og at vi i fællesskab kan organisere og optimere sundhedsvæsenet for dem, der har brug for rehabilitering på grund af de langsigtede konsekvenser.
Psykiske konsekvenser af pandemien
Ud over langtids-COVID har forskerne også undersøgt andre sundhedsmæssige konsekvenser som psykiatriske lidelser og hjerte-kar-sygdomme på tværs af de nordiske lande. I øjeblikket ser de på, hvordan forskellige afbødningsstrategier i de nordiske lande kan have påvirket den mentale sundhed.
”Vi har allerede set, at en høj forekomst af COVID-19 i de nordiske lande var forbundet med en højere forekomst af depressive symptomer i befolkningen. Men spørgsmålet er, om afbødningsstrategierne også har en effekt på den mentale sundhed, både på kort og lang sigt og på tværs af aldersgrupper. En ting, der virkelig var positiv, var, at vaccinationstilslutningen blandt mennesker med psykiatriske lidelser var ret høj i de nordiske lande, med undtagelse af dem, der ikke modtog farmaceutisk behandling for deres psykiske lidelser.”
Nordiske data er interessante globalt
Ifølge Unnur Anna Valdimarsdóttir er der stor nordisk merværdi i at samarbejde på tværs af de nordiske lande. Hun nævner for eksempel den unikke adgang til lignende sundhedsregisterdata og det faktum, at vi er samfund, der har mange ligheder, herunder offentligt finansierede sundhedssystemer. Men forskningsresultaterne er ikke kun interessante for de nordiske lande:
»Det, der er vigtigt for de nordiske lande, er også vigtigt globalt. De nordiske lande tilbyder en ret unik forskningsmæssig ramme, fordi vi er en meget datarig del af verden. Så vores resultater er ikke kun vigtige for de nordiske lande, men også globalt.
