En ung pige gik på gymnasium i Norge, da pandemien ramte. Skolelukningen forstærkede hendes sårbarhed fra tidligere, og hun blev deprimeret og isoleret. Det blev vanskeligt for hende at komme tilbage på skolen, og hun droppede ud af gymnasiet efter kun at have fuldført et år.
Helga Ask er forsker på Folkehelseinstituttet i Norge og leder det nystartede projekt ”Post-pandemic mental health: Risk and resilience in young people (CovidmentYOUNG)”. Hun fortæller om ovennævnte eksempel på en ung pige, som havde det vanskeligt både under pandemien og i lang tid efter. Og eksemplet er langtfra unikt.
”Under pandemien kom der rapporter om, at børn og unge, som ellers aldrig havde været i kontakt med helsetjenesten før, søgte hjælp. Man kan sommetider få indtryk af, at folk er trætte af at snakke om pandemien, men der skete noget med børn og unge under pandemien, som fortsat hænger ved, og derfor er det så vigtigt, at vi forsker på området. Jeg tror ikke, vi er tilbage til verden, som den var før pandemien, men hvorfor og hvad det betyder for sårbare børn og unge her i eftertiden, ved vi ikke endnu,” siger hun.
CovidmentYOUNG-projektet vil fokusere på, hvordan pandemien påvirkede unge i den generelle befolkning, men også hvordan den påvirkede de unge, som før pandemien havde rapporteret eller var diagnosticeret med spiseproblemer og -forstyrrelser, posttraumatisk stresslidelse, selvskade, depression, angst og velbefindende.
”Vi ønsker at finde ud af, hvem der var i risiko for at få psykiske plager, og hvordan de blev påvirket. Håbet er at finde frem til, om der var nogen beskyttende faktorer, der gjorde, at sårbare unge måske kom bedre ud af pandemien end forventet. Hvis vi finder beskyttende faktorer, så vil det være vigtig lærdom at bringe med ind i en kommende krisesituation,” siger Helga Ask.
Datagrundlag fra hele Norden
Forløberen for dette projekt er det tidligere NordForsk-finansierede projekt, COVIDMENT, der fokuserede på voksnes mentale sundhed under pandemien.
Det nuværende projekt CovidmentYOUNG retter derimod fokusset mod børn og unge i alderen 12-25 år og er et samarbejde mellem forskere fra Island, Norge, Danmark og Sverige. Og datagrundlaget er omfattende, forklarer Helga Ask.
”Vi har unikke data med os ind i det her projekt, spesielt fra nordiske fødselskohorter som den norske Mor, Far og Barn-undersøgelse (MoBa). Her har mere end 90 000 familier med børn født mellem 1999 og 2009 bidraget med information. Børnene var i aldersgruppen 11-23 år under pandemien. Der findes oplysninger om børnene, deres forældre og familiesituationen, og de unge svarede på spørgsmål både før og under pandemien, så der er en stor mængde data til rådighed. I tillæg til det har vi registerdata fra Island, Sverige, Norge og Danmark, og det er en stor fordel at kunne sammenligne dem med fødselskohort-dataene.”
Ifølge Helga Ask er det en stor styrke, at CovidmentYOUNG er et nordisk projekt:
”Det er fint at kunne bygge netværk på tværs af de nordiske lande, og det er en styrke for forskningen selvfølgelig, fordi vi har større datagrundlag fra flere lande. Jeg har også tidligere oplevet, at det er lettere at publicere forskningsartikler i tidsskrifter, når du har data fra flere lande. Vores nordiske lande bliver en vigtigere brik i det store billede, og det er en styrke i sig selv. Jeg ser også, hvor nyttigt det er at have en nordisk platform at stå på, når du skal søge videre for eksempel på et EU-forskningsprojekt.”
Vigtigt med kundskab
Den manglende kundskab om pandemiens konsekvenser for børn og unge førte til, at NordForsk i 2022 satte otte nye forskningsprojekter i gang, hvoraf det ene er CovidmentYOUNG. I den forbindelse udtalte NordForsks direktør Arne Flåøyen, at det er helt nødvendigt at frembringe viden om pandemiens effekter på børn og unge:
”Pandemien var en ekstraordinær hændelse, hvor børn og unge direkte og indirekte blev udsat for en række tiltag, blandt andet lukkede skoler og aktivitetstilbud. De nordiske lande håndterede dette på forskellige måder, og derfor er det vigtigt, at vi samarbejder for at finde ud af, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede, og hvilke langsigtede konsekvenser pandemien vil have for børn og unge. Ikke mindst med tanke på, at vi må undgå at gentage de samme fejl.”
Læs eller genlæs rapporten fra konferencen “Blir alt bra? Pandemiens konsekvenser for barn og unge i Norden”. Konferencen blev afholdt i november 2022 som en optakt til call’en og var et samarbejde mellem Norges forskningsråd og NordForsk med støtte fra Kunnskapsdepartementet i Norge.
