Hvordan gør vi vores nordiske byer mere bæredygtige? Det har fire nyligt afsluttede forskningsprojekter undersøgt og deres resultater og anbefalinger er nu sammenfattet i en nylig publiceret syntese-essay.
Syntese-essayet indeholder reflektioner over og opsummerer af resultaterne af de fire forskningsprojekter, som er finansieret via Sustainable Urban Development and Smart Cities-initiativet fra 2000 and 2024. Bæredygtig byudvikling forstås i dette initiativ som en bred håndtering og løsning af byers sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer ved at fremme livskvaliteten. Målet er at gøre byerne inkluderende, sikre og modstandsdygtige (FN's mål for bæredygtig udvikling 1).
De seks anbefalinger er:
- Indfør en holistisk tilgang til Smart Cities, der integrerer sociale, miljømæssige og teknologiske aspekter
- Frem den kollektive læring ved hjælp af ‘de ydmyge teknikker‘: Udvikl en styringskultur, der fremmer kollektiv læring og mere jævnbyrdige forhold mellem beslutningstagere, eksperter og indbyggere
- Udnyt digitale værktøjer til at nå ud til mangfoldige grupper, såsom Public Participation GIS (PPGIS) og interaktive innovationsplatforme til at inddrage indbyggere i beslutningsprocesserne
- Sæt deltagelsesmetoder ind i en sammenhæng og tilpas dem: Tilpas metoder og værktøjer til lokale forhold, og meddel mål, tidsrammer og begrænsninger for offentlig deltagelse på en klar måde
- Stræb efter at forstå forskellige synsvinkler: Det er lige så vigtigt at forstå den betydning, de grønne infrastrukturer har for forskellige grupper, som det er at fremhæve deres positive bidrag til byliv og økosystemer
- En nordisk platform for offentlighedens deltagelse? Hvis man skaber en platform for offentlighedens deltagelse i byplanlægning, kunne det være et muligt skridt fremad med hensyn til at fremme dialogen mellem forskere, politiske beslutningstagere og andre interessenter, samt med hensyn til at fremme bæredygtige fremtider for byerne
Forskning i samspil med byer, kommuner og indbyggere
Ethel Forsberg har været formand for komiteen bag initiativet. Hun fremhæver særligt, at alle fire forskningsprojekter har testet nye teknikker for at indsamle kundskab på. Alle projekter har nemlig aktivt samarbejdet med byer, kommuner og indbyggere, fordi det har været vigtigt for dem at involvere de personer, som er direkte berørt og bor i byerne.
”Resultaterne fra de fire forskningsprojekter har vist os flere interessante ting. Blandt andet at tilgængelighed til grønne områder i byer påvirker, hvor meget vi bevæger os, og det bidrager i sidste ende til en bedre folkesundhed. En anden ting er, at grønne byområder er vigtige mødesteder mellem folk, og de bidrager til at kan færdes trygt og bliver dermed vigtige demokratiske mødepladser,” siger hun.
Kundskaben, som er kommet ud af forskningsprojekterne, er almengyldig og også interessant for andre byer uden for Norden. De mange videnskabelige publikationer fra projekterne gør resultaterne overførbare, men Ethel Forsberg understreger også, at vi i Norden har meget at lære af andre europæiske byer.
”Vi har en tradition i de nordiske lande for, at friluftsliv er vigtigt. Vi forstår værdien af at have naturen nær os, og at det har sundhedsfremmende effekter. Mange bruger byerne til at træne, og mange nordiske byer arbejder strategisk for at borgerne har tilgang til grønne områder.”
