Den russiske invasion af Ukraine har resulteret i den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig. Millioner af mennesker har krydset Ukraines grænser til nabolandene i vest, og mange vil fortsætte gennem Europa for at komme til deres endelige destination i et af de nordiske lande.
Siden 2020 har NordForsk finansieret syv internationale forskningsprojekter om migration og integration med forskere fra alle de nordiske lande og Storbritannien. I denne dugfriske rapport præsenterer forskerne resultater og analyser, som kan hjælpe os til bedre at forstå de ukrainske flygtninges behov. Arne Flåøyen, direktør i NordForsk, forklarer:
- Vi mener, at ukrainske flygtninge bør mødes af professionelle tjenester med ekspertise på mange områder. Mange af dem, der har ansvaret for at planlægge og udforme ydelserne, bør have den nyeste viden om migrations- og integrationsspørgsmål, så de kan planlægge og organisere flygtningenes ankomst og integration bedst muligt, siger han og uddyber:
- Vi har derfor inviteret forskere fra syv projekter under vores 'Migrations- og Integrationsprogram' til at bidrage med indsigt til stakeholders, som arbejder med flygtninge.
Om artiklerne
Artiklerne er baseret på resultater fra forskernes eget arbejde med flygtninge og migranter i Norden og Storbritannien og skal give værdifuld viden om, hvordan flygtninge tænker, føler og bør mødes for at lette deres introduktion til nordiske samfund.
Et vigtigt tema i rapporten, og hovedfokus for flere af artiklerne, er modtagelse og integration af børn og unge.
De har en usikker fremtid og kan blive nødt til at bosætte sig på længere sigt eller endda permanent i andre lande. Derfor er det vigtigt at hjælpe børnene til at få en tryg udvikling og god integration.
For eksempel spørger professor Carina Mood i artiklen "Integrating young migrants", hvordan deres viden kan hjælpe de nordiske lande med at tage imod ukrainske børn.
Forskning fra hendes projekt viser, at flygtningebørn har et bemærkelsesværdigt godt helbred og er både optimistiske og præstationsorienterede. Derfor skal politikken og støtten have et børneperspektiv, der lægger vægt på flygtningebørns handlefrihed og potentiale. Samtidig er børn, der ankommer sent i barndommen - især drenge - afhængige af særlig opmærksomhed og stærk skolestøtte. Derfor bør sprogundervisning for større børn prioriteres højt og starte så hurtigt som praktisk muligt.
