En kvinde og en mand fik to børn sammen. Fordi de ikke var gift, fik kvinden ikke udbetalt formue- og ægtefællebidrag efter deres separation. En aften serverede hun aftensmad for sine børn, og det eneste, hun havde, var to pølser, en til hvert barn. Børnene spurgte: "Mor, hvorfor får du ikke også en pølse?" "Jo, fordi jeg ikke var gift med jeres far, og jeg har ikke råd til en ekstra pølse. Han betaler for dig, fordi du har et juridisk forhold til ham, men det har jeg ikke," svarer hun. "Mor, det er ikke fair. Tag noget af vores pølse," siger børnene.
"Jeg bruger dette eksempel fra en tysk domstol i min undervisning. Det viser, hvordan børn fra et ikke-ægteskab er dårligere stillet, fordi de i sidste ende får mindre pølse end børn, der er født i et ægteskab. Det er en indirekte diskrimination af børnene. Så spørgsmålet, vi må stille os selv, er, hvorfor disse børn skal have mindre pølse? Abstrakt set, hvorfor skulle børn født af et ugift par være dårligere stillet end børn født af forældre, der var gift?" spørger Jens Martin Scherpe.
Han er professor i komparativ ret ved Aalborg Universitet og leder Nordisk Center for Komparativ og International Familieret (NorFam).
Familielovgivningen blev lavet for at beskytte de svage parter
Familielovgivningen er blandt andet baseret på idéen om, at der ofte er en økonomisk og anden magtmæssig ubalance i et ægteskab (og i forhold mere generelt), som vi skal rette op på som samfund. Det betyder, at den økonomisk svagere ægtefælle skal beskyttes. Traditionelt har vi haft en husmor/forsørger-model, hvor hustruen var hjemme, og manden gik på arbejde. Hvis kun den almindelige lovgivning gjaldt, og der ikke var nogen familieret, ville manden tjene og beholde alle pengene, og kvinden var heldig, hvis hun fik nogen, især i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det er her, familieretten kommer ind i billedet.
"Det er den samme situation i forbrugerlovgivningen, hvor der er en virksomhed, der sælger en vare, og en person, der køber. Der er en reel magtubalance. Eller i arbejdsloven, hvor du har en virksomhed og en ansat. Som samfund, og især i de nordiske samfund, forsøger vi at håndtere disse magtubalancer, så vi får et retfærdigt resultat i tilfælde af tvister."
Spørgsmålet er, om de nuværende familielove er tidssvarende her i 2024?
"De nuværende familielove er for det meste baseret på ideen om, at en familie består af en mand og en kvinde, der er forenet i et ægteskab. Ægteskab var familie, og familie var ægteskab. Men det stemmer slet ikke overens med den måde, vi lever på i dag, for vi har ægteskaber mellem personer af samme køn, folk, der bor sammen uden at være gift, venner, der får børn sammen uden at have et intimt eller kærlighedsbaseret forhold til hinanden, personer, der juridisk set er mænd, der føder børn, surrogater, der føder børn for andre mennesker. Vi er nødt til at indrette vores love på en anden måde," siger han.
Jens Martin Scherpe tilføjer, at de nordiske lande ofte går forrest i samfundsudviklingen, for eksempel når det gælder ligestilling mellem kønnene, anerkendelse af forhold mellem personer af samme køn og samlivsforhold.
De nordiske lande har meget forskellig praksis
I Norge er der i øjeblikket en lovreformproces i gang, fordi Norge (og Danmark for den sags skyld) i modsætning til Sverige ikke har en lov, der anerkender de facto-forhold. I de nordiske lande er omkring 25 procent af alle forhold de facto-forhold, og af alle børn, der vokser op i Norden, er omkring 50 procent født uden for ægteskab. Men hvis man bor sammen uden at være gift, er der, ud over den ret minimalistiske lov i Sverige, ingen specifikke regler, der gælder, og familien vil ikke være beskyttet af familielovgivningen.
"Vi er nødt til at sammenligne de nordiske lande og tale om disse ting. Vi har en tendens til at sige, at Norden er lidt foran, men på nogle områder er vi det ikke. Vi har en ideologi i Norden om, at alle familier er lige, men de ugifte familier er dårligt stillet, og det samme er familier af samme køn på mange niveauer, især når det gælder anerkendelse af deres børn," siger han og fortsætter:
"Jeg synes, at vi alt for længe har haft en voksencentreret lovgivning. Og det, vi burde gøre, er at se på børnenes stilling i disse forhold og sige, om vi virkelig kan retfærdiggøre at stille disse børn ringere, fordi vi ikke ligestiller det forhold, som deres forældre har."
"Med familielovgivning vinder man ikke valg, men man kan tabe valg"
"Når familielovgivningen revideres, er det desværre meget ofte et resultat af politiske holdninger. Politikerne lader, som om de vil gøre én ting, men nogle gange ved de allerede, når de gennemfører det, at det ikke kommer til at fungere, men det kommer til at se godt ud på papiret. Det vil så betale sig, når folk går i stemmeboksen. Men jeg siger altid, at man ikke vinder valg på familieret, men man kan tabe valg på det."
Hvis man indfører lovgivning, som for eksempel anerkendelse af forhold mellem personer af samme køn eller tilladelse til assisteret reproduktion og donation af æg (at kvinder kan føde børn, som ikke er deres egne genetisk set), vil mange mennesker finde det kontroversielt. Det giver måske ikke udsving på 20 til 30 procent i hver retning, men i mange politiske miljøer er et udsving på tre procent meget afgørende, forklarer Jens Martin Scherpe.
Vi skal turde diskutere
Uanset om det er et politisk varmt emne eller ej, så opfordrer Jens Martin Scherpe og hans forskningsteam de nordiske samfund til at diskutere familieretlige spørgsmål mere.
"Der er mange gode argumenter for at ændre familielovgivningen, og der er mange gode argumenter imod. Vi lever i et samfund med sociale medier, hvor længden af vores diskussioner som regel er 160 tegn, men de familieretlige spørgsmål er komplekse. Det, vi ser, er, at vigtige familieretlige beslutninger ofte træffes uden ordentlig høring, uden arbejdsgrupper og uden at tage ordentligt hensyn til forskning. Det ville være meget bedre, hvis de blev truffet på et fuldt oplyst grundlag."
Et af NorFams mål er derfor at gennemgå forskellige retsområder for at identificere, hvad problemerne er, hvordan de er blevet løst i de forskellige nordiske lande og andre steder, og at påpege uoverensstemmelser og "endda gå så langt som til at sige, at dette er, hvad vi mener, der bør gøres", slutter Jens Martin Scherpe.
Lov-serie
NordForsk finansierer to projekter, som begge forsker i nordisk lovværk. Vi bringer en lille artikelserie om familielovene og indførelsen af landslove. Dette er første afsnit i serien.
