Forskning kan bidrage til at løse nogle af de nyligt skærpede migrationsrelaterede udfordringer, de nordiske lande har, gennem solid, evidensbaseret information, siger postdoc Niko Pyrhönen, en af forfatterne til det nye NordForsk-policy paper Nordic migration and integration research: Overview and future prospects.
Sammen med seniorforsker Johanna Leinonen, og under ledelse af direktøren for the Migration Institute of Finland, Tuomas Martikainen, har Pyrhönen kortlagt det aktuelle nordiske integrations- og migrationsforskningslandskab. Rapporten kommer som respons på en anmodning fra Nordisk Ministerråd om at lave en oversigt over eksisterende viden på området.
– I de nordiske lande har vi en unik mulighed for at lave komparative forskningsdesign, fortsætter Pyrhönen. – Med ordentlig og længerevarende institutionel støtte kan denne type forskning give os synergieffekter, som kan give genklang og inspirere langt ud over den nordiske kontekst.
Entusiastiske forskningsmiljøer
Som en del af forarbejdet til rapporten har Pyrhönen og Leinonen interviewet 56 nordiske eksperter om integration- og migrationsforskning. Sammen med en onlinesurvey er dette grundlaget for rapportens oversigt over det aktuelle forskningsfelt.
– Det har overrasket mig, hvor entusiastisk det nordiske forskningsmiljø er i forhold til at få mere ambitiøse forskningsopslag, som stiller krav til, at man inddrager mere krævende elementer, siger Pyrhönen. Det kunne for eksempel være stakeholderinvolvering, eksperimentel metodologi, institutionaliseret nordisk samarbejde og brug af kvalitativ og kvantitativ tilgang i en enkelt arbejdspakke.
– I stedet for at se sådanne krav som begrænsende, lader der til at være en konsensus om, at udfordrende forskningsdesign faktisk tilskynder forskningsmiljøerne til at udvikle sig og ikke bare gå den slagne vej, slutter Pyrhönen.
Resumé af konklusioner fra rapporten
Enestående registerdata gør, at de nordiske lande er et ideelt sted at foretage empiriske målinger af den effekt, som forskellige politiske tiltag har på befolkningens dagligliv, både migranter og majoritetsbefolkningen.
For at opnå nordiske synergieffekter inden for fremtidig migrations- og integrationsforskning er der imidlertid en række forhindringer, som skal overvindes:
Nordisk samarbejde på området sker ofte i form af relativt kortlivede, flygtige netværk og uformelle kontakter.
Meget af den centrale forskning på området bliver udført i projekter, som har lidt eller intet institutionelt forankret samarbejde.
Der er begrænsede forskningsmidler til rådighed til projekter, som involverer to eller flere nordiske lande.
Forskningsmidler til longitudinalundersøgelser er begrænsede.
For yderligere at udvikle nordisk integrations- og migrationsforskning er der behov for:
- at indlejre nordiske netværk i europæiske og international ditto, og at bruge ikke-nordiske lande som sammenligningsgrundlag
- at harmonisere data mellem de nordiske lande
- at bruge kvalitative og kvantitative tilgange tæt sammen for at udvikle mere policy-relevant forskning
- at udvikle mere fintmaskede analyser, bygget på kvalitative tilgange
- at studere minoriteter og den indfødte befolkning side om side og finde nye benchmarks for integrationssucces og –fiasko
- at udvikle nye metodologiske tilgange, især i forhold til big data.
