Formålet med det nordiske seminar om fremtidens kompetencer var at inspirere og fremme fælles læring ved at dele og diskutere kundskab, tanker og perspektiver om uddannelse.
Seminaret bød indledningsvis på inspirationsoplæg om OECD’s arbejde med ’The Future of Education and Skills 2030’. Meritxell Fernandez Barrera, Policy Analyst ved Centre for Educational Research and Innovation at OECD, kom her med forslag til, hvilke kundskaber, færdigheder og værdier, man bør lære børn, og hvordan det kan sættes i system.
"Selv om det er vanskeligt at forudse, hvilke kompetencer, der er behov for, kan man alligevel se, at kunstig intelligens gør, at behovet for ikke-rutine og kreative jobs øger. Vi har også brug for kompetence til at løse behovet for udvikling og brug af fornybar energi, bedre forståelse af immigration og integration og digitale værktøjer," sagde hun blandt andet.
Herefter fulgte en række workshops, hvor temaer som livslang læring, bæredygtig uddannelse og digitale kompetencer blev diskuteret. Blandt deltagerne var cirka 80 repræsentanter fra ministerier, direktorater, læreruddannelser, skoleelever, organisationer og private aktører.
Nordisk forskning i fokus
De NordForsk-finansierede projekter, ValuEd og JustEd, fik mulighed for at præsentere vigtige fund og anbefalinger under to af i alt 7 workshops, hvor repræsentanter fra uddannelsesverdenen deltog.
Projektleder Eva Johansson og forsker Monika Röthle, fortalte, at forskerne i ValuEd blandt andet har studeret den institutionaliserede værdiskabning, der finder sted i nordiske børnehaver. Værdier er også noget, der altid er tilstede, men bliver ofte bliver taget for givet. Desuden er der i mange tilfælde meget forskellige opfattelser af værdier, ligesom der ofte findes en modsætning mellem ønsket om effektivitet på den ene side og ønsket om demokrati og omsorg på den anden. Endelig nævnte de, at individualitet er en værdi, som ofte vægtes højere end hensynet til omgivelserne og samfundet. Derfor har pædagoger og lærere brug for et professionelt sprog, som de kan benytte til at håndtere værdier, og i pædagog- og læreruddannelserne bør man gøre de kommende pædagoger og lærere i stand til at identificere, reflektere og diskutere værdier og værdikonflikter, som opstår i dagligdagen.
Gunilla Holm, projektleder, og forsker Fritjof Sahlström fortalte, at JustEd blandt andet har forsket i og opdaget strukturelle og individuelle uligheder, der opstår inden for områder som race, køn, klasse og sprog. Forskerne i projektet mener, at skoleledere og undervisere på læreruddannelserne må forstå, hvordan eksisterende strukturer og praksisser kan føre til ekskludering og marginalisering. Disse emner bør også inkluderes i de nordiske lærerplaner, så skolelærere får kundskab om og værktøjer til at identificere, håndtere og ændre gældende normer og strukturer.
Blandt deltagerne i begge workshops var Björk Óttarsdóttir, som er formand for den nordiske Embedsmandskomité for Uddannelse og Forskning under det islandske formandskab for Nordisk Ministerråd. Hun sagde, at informationen, erfaringerne og indspillene fra seminaret vil blive bragt videre i det fortsatte nordiske samarbejde om fremtidens kompetencer.
Under den afsluttende paneldebat fremhævede Anders Rusk, generalsekretær i Nordiske Lærerorganisationers Samråd, desuden JustEds arbejde og fund som noget af det vigtigste, han tog med sig fra dagen.
"Jeg synes, det er vigtigt, at NordForsks arbejde får større synlighed i den nordiske uddannelsesdiskussion," sagde han blandt andet.
Her forklarer Pernille Dalgaard-Duus, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds Afdeling for Kundskab og Velfærd., hvad hun tager med sig videre, når dagens resultater skal præsenteres for Embedsmandskomitéen for Uddannelse (EK-U).
