I de nordiske lande bor der mange folk, som har rødder fra lande uden for Norden.
I Sverige er andelen af indbyggere med udenlandsk baggrund steget betragteligt i de seneste årtier. Her har op imod 25 procent af befolkningen anden etnisk oprindelse end svensk, mens andelen i Finland blot er seks procent, og i Danmark 15.
Tallene dækker over alle, som er født i udlandet, eller som har mindst en forælder, der er det.
Hvilket forhold har folk med udenlandsk baggrund til hinanden? Det er et tværvidenskabeligt projekt i gang med at undersøge. I spidsen for projektet står Carl Nordlund fra Linköpings Universitet.
Ved hjælp af omfattende registerdata fra Finland, Sverige og Danmark har de undersøgt, hvordan indbyggere med udenlandske rødder forholder sig til hinanden både på arbejdspladser, og når det kommer til bosætning og valg af partner.
”Det er vigtigt at forstå inter-etniske relationer, fordi det lærer os noget om integration - ikke kun i forhold til hvordan etniske nordboere interagerer med migranter og omvendt, men også hvordan grupper med forskellige udenlandske baggrunde forholder sig til hinanden. Hvilket forhold har for eksempel irakere og somaliere, to fremtrædende grupper i Sverige, til hinanden?” spørger han.
Vi er tilbøjelige til at betragte indvandrere som én homogen, samlet gruppe, i modsætning til etnisk nordiske borgere. Uanset om folk er fra Asien, Australien eller et europæisk land, så er den offentlige diskurs, at alle hører til gruppen af indvandrere. Men at tale om dem som én gruppe bliver alt for stereotypt, mener Carl Nordlund.
Valg af partner
Det første, forskningsgruppen har undersøgt er, hvad der påvirker indvandreres valg af partner og familiedannelse.
”Det er helt tydeligt, at flest vælger en partner, som har samme nationale baggrund som dem selv. Det gælder både folk med rødder i Mellemøsten, Asien, Afrika og også europæiske og endda nordiske lande. Hvis en nordmand, der vokser op i Sverige, tilfældigvis møder en person, der også har norske rødder, så er det mere sandsynligt, at de to ender med at stifte familie sammen, end at nordmanden vælger en svensker, når man kontrollerer for relative gruppestørrelser,” siger Carl Nordlund.
Resultaterne af undersøgelsen indikerer også, at finske kvinder og tyrkiske mænd i Sverige ser ud til at komme godt ud af det med hinanden, men det er ikke tilfældet for finske mænd og tyrkiske kvinder.
”Vi ser alle disse særegne fund på parvis basis, som bare er enormt interessante at se på individuelt, fordi det er, som om de hver især har deres egen historie at fortælle. Vi kan derfor ikke generalisere endnu eller sammenligne de nordiske lande imellem,” siger han.
Forskerne er også i gang med at undersøge, hvor langt folk rejser fra deres bopæl for at finde en partner.
”Det ser ud til, at folk med østeuropæisk baggrund i Sverige ikke rejser særlig langt for at møde deres partnere. De bor ret tæt på hinanden, før de finder sammen. Mens folk med baggrund fra Iran rejser ret langt for at finde en passende partner i Sverige. De generelle tendenser, vi ser, stemmer stort set overens med fremkomsten af onlinedating, og hvordan det sociale medie Tinder kom ind og forkortede afstanden til den partner, vi vælger,” siger han.
Læs mere om The Network Dynamics of Ethnic Integration.
Netavisen Forskning.no har publiceret en artikel om projektet: Nå har Martine og Emil gjort akkurat det samme som mange andre innvandrere.
