Den sorte bygning knejser i landskabet. Her lidt uden for Klaksvik, Færøernes næststørste by, ligger lakseopdrætsproducenten Bakkafrost. Sneen daler stille, og skyerne hænger lavt. Sorte får græsser rundt om bygningen, der er opført for foden af et fjeld, lige ned til vandkanten. Bakkafrost er den største af Færøernes tre lakseproducenter, og tilsammen udgør fiskeopdræt 45 procent af al Færøernes eksport.
Heidi Mortensen er ph.d.-studerende ved det statsejede Fiskaaling, Aquaculture Research Station of the Faroes. Hun er med i det NordForsk-finansierede projekt DigiHeart, som forsker i bæredygtig akvakultur.
”Der er opdrætsanlæg i snart hver eneste fjord på Færøerne, så det er en kæmpe industri heroppe, og det optager os meget, hvordan akvakultur påvirker vores økosystem. Lakseopdræt tæller næsten halvdelen af al vores samlede eksport, så det har en enorm stor socioøkonomisk betydning for Færøerne, at vi har en god laksevelfærd,” siger hun.
I DigiHeart undersøger forskere fra Norge, Sverige og Færøerne, hvorfor så mange opdrætsfisk dør hvert år, og om årsagen er hjertesygdomme. På Færøerne er den samlede dødelighed på næsten 14 procent, og det løber op i 800 millioner tabte danske kroner årligt. I Norge er dødeligheden op imod 20 procent.
Alle opdrætslaks er hjertepatienter
Heidi Mortensens bidrag til projektet er at undersøge 800 laksehjerter fra færøske opdrættere. Hjerter fra opdrætslaks adskiller sig markant fra vilde laksehjerter. De vilde laks har trekantformede hjerter, som gør, at fisken kan arbejde under høj puls. Den har altså en hjerteform, der støtter den livsform, som den lever under. Opdrætslaksens hjerte derimod har en mere afrundet form. Hjertet er mere slapt og arbejder ikke så godt, og er derfor mere sårbar i forhold til stress. Opdrætslaks bliver udsat for mere stress end vildlaks, da den blandt andet bliver udsat for transport, gentagne aflusninger og andre stressende håndteringer.
”Vores resultater tyder på, at der kan være flere årsager til, at opdrætslaks lider af hjertesygdomme. En årsag kan være, at opdrætslaks vokser for hurtigt, og hjertet ikke får tid nok til at udvikle sig korrekt, men bliver deforme. En anden årsag kan være, at den stress, de er udsat for, skader hjertet. Ida Beitnes Johansen, som er projektleder af DigiHeart og en af mine ph.d.-vejledere, sagde det så godt: Hvis alle opdrætslaks kom på sygehuset, ville samtlige blive behandlet for hjertesygdomme. Så udbredt er problemet,” siger Heidi Mortensen.
Billeder af de 800 færøske laksehjerter er blevet sendt til Norge, hvor computere automatisk afkoder hjerterne og ser deres tilstande. I projektet sammenligner de også færøske laksehjerter med norske laksehjerter for at se, om der er forskelle mellem dem. I sin ph.d. undersøger Heidi Mortensen 400 af hjerterne for arterisk sklerose, der er en forsnævring af kranspulsåren, som sidder rundt om hjertet og forsyner hjertemusklen med oxygen og næringsstoffer.
”Vi kan se, at mange af de 400 laks har hjerteforsnævringer. Det er naturligt, at laks har det, for det er en del af laksens liv, men der er en højere frekvens hos opdrætslaks end hos vildlaks. Spørgsmålet er, hvorfor det er sådan? Måske fordi de vokser for hurtigt, men det kan også skyldes en stressrespons i forbindelse med gentagne aflusninger. Vi forventer at se færre tilfælde hos de fisk, der ikke er blevet afluset.”
Færøsk opdræt skiller sig ud fra resten af Norden
Sammenlignet med de andre nordiske og baltiske lande skiller færøsk akvakultur sig ud på flere parametre. ”Her er vi eksperter i at holde fisken længere tid på land end i de andre nordiske lande. Det gør man, fordi der ude på havet er store farer, sygdomme, man ikke kan kontrollere, og parasitter (lakselus). Når man udsætter, hvornår man sætter laksen ud på havet, er der en kortere periode af laksens liv, hvor den bliver eksponeret for farerne. Man tror også, at fisken klarer sig bedre og bliver mere robust af at komme lidt senere ud på åbent hav,” siger Heidi Mortensen.
På Færøerne har man også i de seneste 20 år haft fisk på land i RAS (recirculation aquaculture systems), hvor vandet bliver renset og genanvendt med vældig gode resultater, hvorimod man i Norge mest anvender ”Flow through”, hvor vandet bliver konstant skiftet ud i bassinerne. Man kan langt bedre styre vandparametrene, såsom temperaturen, I RAS sammenlignet med Flow Through. Temperaturen har stor betydning for hvor hurtigt fisken vokser og dermed hjertehelsen. Man hører tit, at produktionen generelt har været mindre intensiv end i lande som for eksempel Norge.
”Derfor er det meget vigtigt, at Færøerne deltager i dette NordForsk-projekt, da vi blandt andet kan undersøge, om vores produktionsmåde giver færre hjerteproblemer sammenlignet med blandt andet i Norge,” siger hun.
”Du kommer aldrig til at have nul procent dødelighed, for der vil altid være sygdomme og storme, som fiskene bliver udsat for. Det kan ikke undgås. Men alt under seks procents dødelighed burde kunne lade sig gøre. 14 procent, som vi har i dag, er for højt, men det har været oppe på næsten 20 procent, så vi ved, at dødeligheden kan gå ned,” slutter Heidi Mortensen.
Reportager fra Færøerne
Færøerne er en del af det danske kongerige og ligger i Nordatlanten midt mellem Island og Shetlandsøerne.
NordForsk tog til Færøerne for at undersøge, hvilken betydning det nordiske forskningssamarbejde har for færingerne.
Dette er trejde og sidste del i serien.
