NordForsk har finansieret 12 tværvidenskabelige forskningsprojekter, og Jan Philip Solovej, professor i matematik ved Københavns Universitet leder komiteen for forskningsområdet. Vi satte ham stævne for at få ham til at gøre status over tværvidenskabelig forsknings bidrag til nordisk merværdi og nordisk forskningssamarbejde.
Hvorfor er tværvidenskabelig forskning vigtigt?
”Fordi langt de fleste spørgsmål, vi stiller os, er tværvidenskabelige. De udfordringer, vi står over for som nordiske samfund, er i stor udstrækning tværvidenskabelige, og det bliver de i højere og højere grad. Verden bliver stadig mere kompleks, og hvis vi skal finde løsninger på for eksempel klimakrisen eller brugen af kunstig intelligens, så skal det ske tværvidenskabeligt.”
Hvad mener du med, at verden bliver stadig mere kompleks?
”Vores teknologier har udviklet sig. Informationsteknologi spiller en stor rolle i vores samfund, og det samme gør kunstig intelligens, og det gør, at vi er begyndt at bruge alle mulige forskellige værktøjer i vores hverdag. Det gjorde vi ikke i så høj grad tidligere. Vi kommunikerer med hinanden på nye måder, og udviklingen går ekstremt stærk. Der er mange konflikter rundt om i verden i dag, og de bliver meget hurtigt verdensomspændende. I vores forståelse af verden har vi indset, at verdens problemer ikke kan forstås og løses alene ud fra en videnskab. Flere videnskaber er nødt til at byde ind, for at vi kan forstå vores klima, universet, biologien med mere.”
For nylig samlede NordForsk 50 forskere fra 12 tværvidenskabelige projekter i København til et seminar om erfaringerne med at forske tværvidenskabeligt. Hvis du skal sammenfatte de 12 tværvidenskabelige projekter, hvilke styrker vil du så fremhæve hos dem?
”Det er vigtigt at uddanne forskere til at kunne tale sammen på tværs af discipliner og til at have forståelse for tværvidenskabelig forskning. De 12 projekter, vi har i NordForsks tværvidenskabelige portefølje, viser virkelig, at forskerne taler sammen på tværs af fagdiscipliner. Fælles for projekterne er, at de fleste har med bæredygtighed at gøre, så de taler ind i hele klimadebatten og tager mange forskellige emner op. Det har været super spændende at følge alle 12 projekter. Hele forskningsområdet, som NordForsk har taget initiativ til, er nytænkende i den forstand, at det er forskerinitierede projekter, som er nordiske og tværvidenskabelige på en gang. 12 projekter er en dråbe i havet, men de har alle synergier, der er så spændende og relevante. Projekterne rummer alle de her forskelligheder, og det er en stor styrke. De leverer nordisk merværdi ikke bare til gavn for Norden, men hele verden.”
Flere forskere har udtrykt bekymring for, at tværvidenskabelig forskning ikke nødvendigvis gavner karrieren, og at det kan være vanskeligere at få publiceret tværvidenskabelige artikler end monodisciplinære. Hvad mener du om det?
”Det er et stort problem, at mange tidsskrifter ikke vil publicere tværvidenskabelige forskningsartikler. De fleste tidsskrifter er stadig ret monodisciplinært indstillet. Nogle af forskerne fra projekterne har fortalt, hvordan de har måttet bryde deres forskningsartikler op i afsnit, fordi de ikke kunne publicere det hele på en gang. På samme måde er det en ulempe for de ph.d.er, at akademia stadig har den indstilling, at cv’et ser bedre ud, når det er monodisciplinært i stedet for tværvidenskabeligt. På mange universiteter er der siloer. Du bliver ansat på et institut, som er monodisciplinært, og karrierer er ofte monodisciplinære, så det kan på nuværende tidspunkt være vanskeligt for din karriere som ung forsker, hvis du kun har en tværvidenskabelig baggrund. Det er klart en udfordring, som bør italesættes. Til gengæld er jeg overbevist om, at det kommer til at ændre sig, men udviklingen går for langsomt. Jeg tror, man står allerbedst, hvis man både har noget monidisciplinært og tværvidenskabeligt på sit cv, for jeg tror, det tværvidenskabelige er det, der gør, at man skiller sig ud i mængden og kan åbne nye karrieredøre.”
Læs interview med seks af de tværvidenskabelige projekter her:
Nye tekstiler kan gøre tøjindustrien mere bæredygtig
Spil kan lære immigrantbørn de nordiske sprog
Nordiske data kan forklare, hvorfor landene har forskellig asylpraksis
Narhvalers stødtænder er en fortælling med et twist
Erfaring gør dig mere selvsikker, men ikke tryggere
Nordiske sundhedsdata giver unikt indblik i pandemier
