Trægrænsen rykker højere op og længere mod nord.
Permafrosten er ved at forsvinde.
Områder, der er egnede til fåregræsning og afgrøder, kan udvides på grund af klimaforandringer.
Det er alt sammen eksempler på, hvad et nordisk universitetsnetværk forsker i.
Nordic Borealization Network (NordBorN) har partnere fra seks nordiske universiteter i Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark samt tre associerede partnere i Norge, Grønland og Skotland. Netværket har skabt en samarbejdsplatform på tværs af de nordiske lande for at forstå konsekvenserne af borealisering i de nordiske terrestriske økosystemer.
I spidsen for netværket står Isabel Barrio fra Agricultural University of Iceland.
Hvad er borealisering?
"Borealisering er en proces, hvor arter fra den boreale skov breder sig til tidligere træløse tundraområder. Typisk er vegetationen i de koldere nordlige områder meget kortere end i de skove, der naturligt vokser på lavere breddegrader, men de igangværende klimaforandringer ændrer grænsen mellem skov og træløse områder. Det betyder, at skovene trænger ind i disse nordlige områder, hvilket fuldstændig ændrer strukturen i disse økosystemer og påvirker, hvordan de fungerer, og hvordan de vil reagere på fremtidige ændringer.
Borealiseringen er meget relevant for Norden, fordi de nordiske lande ligger præcis på toppen af denne grænse mellem skov og tundra. Tænk på al den skov, vi har i Skandinavien, og de træløse områder, der findes længere mod nord. Enhver ændring, der sker i denne biom-grænse, vil kunne mærkes i de nordiske lande. De nordiske lande er derfor et perfekt geografisk sted at studere disse processer, og de kan fungere som et tidligt advarselssystem for ændringer, vi vil se andre steder. Faktisk er denne proces med træers indtrængen på træløse områder ikke unik for Norden; det er noget, vi ser i hele det cirkumpolare nord og også i højere bjergområder verden over, hvor træerne også bevæger sig længere op. Derfor vil den viden, vi får ved at studere disse ændringer i Norden, også være relevant andre steder."
Hvordan påvirker klimaforandringerne tundraen og skoven i de nordiske lande?
"Over hele verden ser vi hurtige ændringer i klima og arealanvendelse. I Norden er dette særligt synligt, da denne del af verden påvirkes kraftigere af klimaforandringerne og er blandt de mest befolkede så langt mod nord.
Arealanvendelse og klimaforandringer virker dog ikke alene. Med varmere temperaturer kan de områder, der er egnede til fåregræsning eller afgrøder, for eksempel udvides, og det vil igen få konsekvenser for økosystemet. Til gengæld er omfattende græsning på tilbagegang mange steder, hvilket kan fremskynde processen med træernes indtrængen. At forstå disse interaktioner er afgørende for at kunne forvalte økosystemer på en bæredygtig måde under hurtigt skiftende scenarier.
Disse strukturelle ændringer ændrer også levesteder og fødetilgængelighed for mange dyrearter og for andre mindre synlige organismer, såsom jordmikrober eller patogener. En potentiel risiko er spredningen af fremmede arter, som med varmere temperaturer og ændringer i arealanvendelsen kan etablere sig og sprede sig hurtigere. Med borealiseringen kan vi således se en hel omstrukturering af økosystemet, som vil påvirke, hvor godt økosystemet vil være i stand til at reagere på fremtidige ændringer.
Desuden kan disse ændringer også påvirke klimasystemet. Træer kan optage kulstof, men tundrajorden lagrer meget mere kulstof til sammenligning. Og hvis vi ser på dem fra rummet, har skovene en mørkere overflade end tundraens vegetation, som ofte er dækket af sne. Denne mørkere overflade absorberer mere energi og bidrager til yderligere opvarmning."
Hvorfor er det vigtigt at forske i?
"Det er meget vigtigt at forstå, hvordan naturen ændrer sig på grund af de igangværende ændringer i klima og arealanvendelse, for først da kan vi forsøge at afbøde disse ændringer, se, hvordan vi kan tilpasse os dem, og forsøge at forhindre yderligere ændringer. Når alt kommer til alt, er opretholdelsen af velfungerende økosystemer nøglen til vores overlevelse på planeten."
Hvordan påvirker konsekvenserne for naturen og arterne de mennesker, der bor i de nordiske lande?
"Mange i Norden oplever allerede konsekvenserne af klimaforandringerne og vil fortsætte med at gøre det i de kommende år og årtier. Blandt disse er for eksempel rensdyravlere, fordi deres landområder skrumper, når træer vokser i nærheden af områder, hvor de ikke plejede at være. Fåreavl og afgrødeproduktion kan se nye muligheder, når egnede områder udvides, men vi er nødt til at være forsigtige og overveje de miljømæssige konsekvenser, som disse praksisser vil have på de skrøbelige nordlige økosystemer. Vi mister også landskaber og åbne områder, der er vigtige kulturelt og æstetisk, og som i mange tilfælde repræsenterer en indtægtskilde for eksempel gennem turistindustrien. Alle de forandringer, der sker i Norden og Arktis, som tidligere var den kolde del af planeten, er vigtige for os alle sammen."
Nordisk universitetssamarbejde
Projektet er en del af NordForsks initiativ om nordisk universitetssamarbejde, der sigter mod at styrke den internationale konkurrenceevne og fremme udviklingen af fremragende nordiske forskningsmiljøer.
Opslaget blev iværksat for at støtte forskningsbaseret universitetssamarbejde på tværs af Norden, for at øge forskermobiliteten, styrke kapacitets- og kompetenceopbygningen og dermed det nordiske forskningssamarbejdes kvalitet og betydning.
