”Det føles, som om der står en og banker på mine hænder med en hammer.” Sådan beskriver patienter med leddegigt ofte deres smerter. Op mod to procent af befolkningen bliver ramt af leddegigt, som er en sygdom, der kan angribe hvilket som helst led i kroppen. Leddegigt medfører ofte voldsomme smerter hos patienten, fordi den spiser sig ind i leddenes brusk og knoglevæv.
Hvad er den bedste behandling mod leddegigt i starten af sygdomsforløbet?
Det har forskningsprojektet NordStar fundet svar på. I projektet er der forskere fra Island, Finland, Norge, Sverige, Danmark og Holland, og det bliver ledet af blandt andet Merete Lund Hetland, klinisk professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet i Glostrup.
”Ubehandlet leddegigt kan i værste fald medføre, at patienten ender i kørestol og dør før tid, og derfor er det vigtigt at behandle hurtigt. Heldigvis findes der gode behandlinger, men nogle er meget billige, mens andre er ekstremt dyre. De kostbare er biologiske lægemidler, og de har været ved at lægge sundhedsvæsenerne ned i de nordiske lande. Vi har som det første forskningsprojekt nogensinde undersøgt tre biologiske lægemidler og et konventionelt lægemiddel i samme forsøg for at finde ud af, om man bør behandle med den billige konventionelle medicin eller fyre løs med det dyre skyts fra starten,” siger hun.
Resultaterne var imponerende
Forskerne undersøgte to ting. For det første om sygdommen går i ro, og patienten ikke længere har symptomer. Det kaldes den kliniske effekt af behandlingen. For det andet undersøgte de, hvad der skete med knoglerne, det vil sige, at de tog røntgen af patienterne for at se, om der var ødelæggelser af led.
Resultatet fra forsøget gav to hovedfund. Det første hovedfund viste, at efter et år var sygdommen i gennemsnit gået i ro hos omtrent 40 procent af alle patienterne i forsøget. Den behandlingsform, som klarede sig bedst, er præparatet Orencia, som er et af de biologiske lægemidler. Hos de patienter, som modtog Orencia, var det 60 procent, som oplevede, at sygdommen var i ro. For patienter, som modtog et andet biologisk lægemiddel, Cimzia, var det omkring 50 procent, der oplevede, at sygdommen gik i ro. De to lægemidler er statistisk signifikant bedre end den konventionelle behandling, som fik sygdommen til at gå i ro hos 40 procent. Det tredje biologiske lægemiddel, RoActemRA, var ikke signifikant forskellig fra den konventionelle behandling.
”Resultaterne viste imponerende procentsatser. Vi snakker altså om, at når sygdommen er i ro, så ser vi, at patienterne hverken har ondt eller andre gigtsymptomer, og at blodprøverne er normaliseret. Det er imponerende. Hvad angår røntgenbillederne, så ser vi for alle fire behandlinger, at der næsten ikke sker nogen ødelæggelser af leddene. Så man kan konkludere, at vinderen er de to biologiske lægemidler Orencia og Cimzia, som klarer sig bedst i første runde i forhold til, at sygdommen går i ro. Når det kommer til ledskader, så er det alle fire lægemidler, der vinder,” siger Merete Lund Hetland.
Patienter fra hele Norden deltog
Patienter med helt nyopstået og ubehandlet leddegigt blev rekrutteret fra de fem nordiske lande og Holland. I alt deltog 812 patienter i det store forsøg, og det gør det til verdens største investigator-initierede forsøg inden for leddegigt.
”Vi er stolte af, at vi fik NordForsk-midler, for det gjorde os i stand til at gennemføre så stort et setup på tværs af de nordiske lande. Fordi vi havde fire forskellige behandlinger, vi ville sammenligne, havde vi brug for 800 patienter, og det ville ikke være muligt at finde så mange testpersoner bare i et nordisk land. Vi havde brug for at gå sammen for at blive store nok til at vi kunne gennemføre et forsøg af den her størrelsesorden. Ved at flere lande går ind i forsøget, bliver vores resultater også mere generaliserbare.”
Patienterne i forsøget har forskellige aldre, men det hyppigste er, at leddegigt rammer i 50-årsalderen, og der er flere kvinder end mænd, som får sygdommen. Alle de patienter, som indgik i studiet, havde ligeledes risikofaktorer for at få alvorlige sygdomsforløb.
”De havde risiko for at ende i kørestol, så vi har grebet fat i det dårligste segment af patienter med leddegigt, og det sætter vores resultater i et endnu mere opløftende lys, når sådanne patienter kan komme så langt med den rette behandling,” siger Merete Lund Hetland.
Den første artikel, som projektet publicerede, og som handlede om resultaterne efter et halvt års forskning, kom i British Medical Journal. Samtidig er projektets resultater blevet inddraget i de europæiske retningslinjer for behandling af leddegigt.
”Det er med til at sætte Norden på verdenskortet, at vi har haft så stort et nordisk projekt, som er så principielt i sine resultater. Derfor tror jeg på, at det her studies resultater kommer til at præge retningslinjerne for behandling af leddegigt i de næste årtier. Mange af patienterne, der har været med i projektet, har fortalt om, hvor dårligt de havde det, da de kom ind i projektet, og så utroligt glade de har været bagefter. Så projektet er fuldt af taknemmelige deltagere.”
