Han har ledet arbejdet med NordForsks seneste policy paper, en oversigt over eksisterende viden på migrations- og integrationsområdet.
– Grundlæggende giver migration en ændring af befolkningsgrundlaget, siger direktør Tuomas Martikainen som svar på spørgsmålet om, hvilken type udfordring migration udgør for de nordiske velfærdsstater.
– Det gælder uddannelse, kultur og arbejdsprofil, og det er noget, som det modtagende samfund bliver nødt til at forholde sig til. Men når det er sagt, så er det vanskeligt at definere ét centralt spørgsmål i forhold til migration. Udfordringerne ændrer sig i takt med, at migrantpopulationen ændrer sig.
Martikainen er direktør for Migrationsinstituttet i Finland og ansvarlig for at udarbejde den rapport, som Nordisk Ministerråd har bestilt hos NordForsk for at få et overblik over migrations- og integrationsforskningen i de nordiske lande. Rapporten er udarbejdet som resultat af et nordisk samarbejdsprogram om flygtninge og indvandrere, som de nordiske samarbejdsministre blev enige om at etablere i april 2016.
Rapporten giver et overblik over den aktuelle nordiske migrations- og integrationsforskning, baseret på omfattende litteraturreview og fokusgruppeinterview med centrale forskere i alle de nordiske lande. Men hvordan kan forskning hjælpe de nordiske lande med at håndtere den aktuelle strøm af flygtninge og asylansøgere til de nordiske lande?
– Generelt er forskning bedst til at fortælle os, hvad vi ikke skal gøre, siger Martikainen. – Forskning er en systematisk måde at finde ud af, hvad der foregår, for det er faktisk ikke altid helt klart. På den måde kan vi opdage, hvilke tiltag der har uheldige konsekvenser for store grupper af mennesker.
Et fremragende naturligt eksperiment
Set fra et forskersynspunkt er især komparativer studier af de nordiske lande interessante. Den seneste bølge af flygtninge og asylansøgere, som er ankommet til de nordiske lande, udgør hvad Martikainen kalder ”et fremragende naturligt eksperiment”: – Her har vi en gruppe mennesker, som har en nogenlunde ens baggrund, og som er endt i forskellige lande med forskellige asyl- og integrationspolitikker. Hvis vi kan få tilstrækkeligt gode data om det, kan vi faktisk se, hvordan forskellige politikker virker i forskellige lande.
De komparative nordiske studier kan blive særligt interessante, hvis migrationsforskningen i højere grad kan udnytte de nordiske registerdata. Der er allerede forskningsprojekter i gang, som ser på mulighederne for at koble registerdata til migrationsforskning – blandt andet NordForsk-projektet Coming of Age in Exile (CAGE) – men det er et område, hvor der er potentiale for meget mere nytænkende forskning.
– Registerdata er underudnyttede i migrationsforskningen, siger Martikainen. – Der findes et stort antal nordiske statsborgere, som bor i andre nordiske lande. Hvis vi får mulighed for at kombinere data om det samme individ fra forskellige lande, kan det give helt ekstraordinære muligheder for et væld af forskellige forskningsspørgsmål. Mange af de data, der findes, er i udgangspunktet, hvad man kunne kalde ret nationalistiske. Men hvis man kan følge det enkelte individ over grænser, giver det unikke muligheder i et globalt perspektiv.
Nordiske forskelle og ligheder
I forbindelse med forberedelsen af rapporten har NordForsk nedsat en arbejdsgruppe med eksperter fra de forskellige nordiske lande. Gruppen har virket som referencegruppe for vidensoversigten og har haft de første drøftelser af, hvad der er behov for på det nordiske område.
– Et tilbagevendende emne på vores første møde var den relative lighed mellem de nordiske velfærdsstater. Der er mange fremgangsmåder, der ligner hinanden. Samtidig er der også nogle historiske og aktuelle forskelle på migrationspolitikker, som gør, at det forskningsmæssigt er rigtigt interessant at foretage komparative studier, siger Martikainen. – En anden af udfordringerne for migrationsforskning er, at der er brug for god tværfaglig forskning for at studere forskellige problemer. Og når vi ser på de forskellige nordiske lande, kan vi se, at der er forskelle på, hvordan forskellige discipliner arbejder sammen.
Det er blandt andet disse forskelle, vidensoversigten skal kortlægge. Her er der god mulighed for, at de nordiske lande kan lære af hinanden.
Migration en afgørende faktor
– Nu er det ofte sådan, at forskere synes, der er brug for mere forskning, særligt inden for deres eget område, siger Martikainen med et smil. – Ikke desto mindre er migration ikke et ubetydeligt tema. Menneskelig mobilitet i den ene eller anden form kan blive en meget afgørende faktor for det kommende århundrede. Ifølge FN vil jordens befolkning blive ved med at vokse indtil slutningen af dette århundrede, og hvis man kombinerer det med klimaforandringer og politiske omvæltninger, så er det tydeligt, at vi kun kommer til at se en øget migration.
– Tænk på Syrien. Før Det Arabiske Forår var det et af de mere stabile og velfungerende mellemindkomstlande i Mellemøsten med en godt uddannet befolkning og en relativt god infrastruktur. Nu, fem-seks år senere, er store dele af landet i kaos, og det har sendt adskillige millioner mennesker på flugt, siger Martikainen.
– Det er den lektie, vi kan lære af sidste vinters flygtningestrøm: Under givne forudsætninger kan migration ske ekstremt hurtigt. Vi må være forberedt på disse forandringer, sådan at vi bedst muligt kan håndtere det stadigt mere komplekse spørgsmål om menneskelig mobilitet.
