Tegningen ovenover forestiller et virus. Ved siden af står der ”korona” med en pil, der peger hen på virusset. Rundt på tegningen står der flere sætninger med ordene: ”karatene i sitt eget rom”, ”man må ha på maske”, ”en meter avstand mellom venner”, ”korona er veldig smitsomt” og ”ikke bra for skolen fordi det er smittsomt”.
Tegningen er lavet af et barn med flygtninge- eller asylbaggrund i Norden. Den og flere andre tegninger indgår i et nordisk forskningsprojekt, som skal bidrage til at give et billede af, hvordan børn og unge med flygtninge- og asylbaggrund havde det under pandemien.
”Børnenes tegninger viser, som den over, at de fik med sig myndighedernes information, at de godt kan huske den, og at de indretter sig efter den. Børnene viser i denne, og i andre tegninger, som mere konkret afbilder deres oplevelser og hvilke følelser de har haft, at pandemien fik betydning for deres liv.”
Sådan lyder det fra Hanne Riese, som er professor i pædagogik ved Universitetet i Innlandet i Norge. Hun leder forskningsprojektet ”Education of Refugees and Asylum Seekers under and post the Pandemic in Nordic Countries (ERAPAN)”. De undersøger, hvordan pandemiens restriktioner og de postpandemiske forhold har påvirket uddannelsesforløbene for børn og unge med flygtninge- og asylbaggrund i Danmark, Finland, Sverige og Norge.
I det meste af den pandemiforskning, der har været, er børn og unge med flygtninge- og asylbaggrund en gruppe, som er gået under radaren. Det vil dette nordiske forskningsprojekt nu ændre på.
”Det har vist sig, at nogle elever trivedes med at være hjemme under pandemien, så vi kan ikke uden videre gå ud fra, at børn og unge med flygtninge- og asylbaggrund fik det værre under pandemien. Men børn og unge med flygtninge- og asylbaggrund har det generelt vanskeligere i uddannelsessystemet end andre børn, og derfor er der grund til at frygte, at pandemiens restriktioner skabte større problemer for dem end for andre. De tilhører også en gruppe, hvis stemme ikke så ofte bliver hørt,” siger Hanne Riese.
Tegningerne skal være med til at hjælpe børnene til at genkalde sig, hvordan de oplevede tiden under pandemien.
”Vores erfaring er, at børn og unge formår at give udtryk for oplevelser og minder, når de tegner. At tegne er en måde at genkalde sig oplevelser på, som de måske ikke kan sætte ord på. De tegner både situationer fra klasseværelset, og oplevelser de har haft uden for skolen, og de udtrykker ofte stemninger,” siger Hanne Riese.
Minoriteter skal ivaretages ifølge den nordiske skolemodel
De børn og unge med flygtninge- og asylbaggrund, som er med i studiet, inkluderer dem, der var bosat i Finland, Sverige, Norge og Danmark, før pandemien indtraf, som var i skolealderen under pandemien, og som i dag stadig er bosat i Norden.
Forskerne undersøger, hvilke restriktioner der blev indført på skolerne, hvilke skole- og uddannelsestiltag, der blev iværksat for børn og unge, og om der blev taget særlige hensyn til børn og unge med flygtninge- og asylbaggrund. De taler både med barn og unge i alderen 10 til 25 år og med forældre, der har børn under 18 år.
”De nordiske velfærdsstaters ideologi i forhold til uddannelsessystemet er, at man skal ivaretage minoriteter, og at de skal have lige så gode muligheder for at lykkes i skolen som majoriteten. Det er bare ikke nødvendigvis sådan, at det altid bliver praktiseret. De nordiske lande har forskellige indvandrerpolitikker, og det bliver skolepolitikken også påvirket af, siger hun.
Som en sidste del af projektet vil forskerne dele det, de kommer frem til, med forskningsdeltagerne. Gennem workshops vil forskerne og forskningsdeltagerne samarbejde for at forstå den påvirkning, pandemien har haft. Målet er at komme med en liste over forslag til, hvad de nordiske regeringer bør have for øje for at ivaretage børn og unge med flygtninge- og asylbaggrund til næste pandemi.
Børn og unges velbefindende i det postpandemiske Norden
Da COVID-19-pandemien ramte de nordiske lande i foråret 2020, blev der hurtigt indført restriktioner, og mange af dem påvirkede direkte børn og unges hverdag.
ERAPAN er et af otte forskningsprojekter om børn og unge, som er finansieret af NordForsk. Projekterne skal undersøge børn og unges uddannelse, trivsel, mentale sundhed og levevilkår under og efter pandemien.
Læs mere om forskningen i børn og unge.
