På globalt plan er der enorm efterspørgsel på fisk og skaldyr. Fiskeri fra verdenshavene har nået sine grænser, og mange fiskearter er truet. Derfor spiller opdrætsindustrien en stadig større rolle for at imødekomme behovet for fisk, også i de nordiske lande.
Men efter mange år med en stadig mere intensiv opdrætsindustri, er der mange advarselslamper, som blinker. Ikke mindst den høje dødelighed blandt opdrætslaks. NordForsk har i alt finansieret ni forskningsprojekter, som hver især har forsøgt at finde mere bæredygtige løsninger til opdrætsindustrien.
Et af dem er projektet “Physiology shapes the happy salmon – a systems approach to sustainable feeds for stimulation of growth, welfare and survival (Happy salmon) | NordForsk”. Det bliver ledet af Elisabeth Jönsson fra Göteborg Universitet.
”Lakseindustrien ønsker at opdrætte flere fisk og opdrætte dem mere intensivt, og det lægger et større pres på fiskene. Der sker en masse ting med laksen i perioden, inden den flyttes fra ferskvand til saltvand. Denne udviklingsfase kaldes smoltifiering, og når unglaksen er klar til at blive overflyttet til saltvand, kalden den smolt. Det, vi har gjort i Happy Salmon-projektet, er at undersøge, hvornår det er det mest optimale tidspunkt at flytte laksen for at sikre mest mulig dyrevelfærd fra et bæredygtigt perspektiv. Vi kan yde et vigtigt bidrag til opdrætsindustrien ved at forstå fisken og dens biologi og udviklingsproces, så vi kan gøre fisken mere robust. Den kundskab, vi har udviklet, kan gavne industrien, men også forbrugerne, for de er optaget af, at opdrætsindustrien tager hensyn til fiskenes behov og respekterer dem,” siger hun.
Tre ting kan gøre laksen mere robust
Forskerne i projektet kommer med tre forslag til, hvordan laksen kan blive mere robust, når den skal fra ferskvand til saltvand.
Industrien har hidtil fokuseret meget på markører på fiskens gællepumper og brugt dem som målestok for, hvornår den er klar til at blive sat ud i saltvand. Happy Salmon-projektet har derimod fundet endnu to afgørende komponenter.
”I virkeligheden er nyrepumperne og tarmpumperne også vigtige, men de er blevet overset. Nyrerne og tarmene modnes senere hos laksen, så det, vi arbejder med nu, er spørgsmålet om, hvorvidt det faktisk er bedre at flytte fiskene til havvand lidt senere. Det er nemlig afgørende, at både nyrerne, tarmene og gællepumperne fungerer, som de skal, når fisken bliver flyttet.”
Forskning fra Happy Salmon konkluderer, at det ser ud til at være en fordel at vente med at flytte fisken til havvand til senere end i dag.
”Vi har også set på en anden ting, som industrien gør, nemlig at faste laksene i 3-7 dage, før smolten sættes ud i havvand. Vi har undersøgt, hvordan fasten påvirker fiskene og især tarmene, og det lader til, at det faktisk er meget negativt. Det kan påvirke fiskens vækst efter udsætning i op til fem måneder, så en meget kort fasteperiode påvirker fiskene i en lang periode bagefter. Man bør derfor være forsigtig med faste. Det påvirker tarmen, den rynker, og den bliver mindre effektiv til at optage vand. En tredje ting som vi også har testet, er, at hvis vi giver laksen en energirig kost, før den bliver udsat for faste, så klarer den sig bedre. Så hvis man vil faste fisken, så kan en energirig kost før være en god ting.”
Hvad sker der, når laksen flyttes fra ferskvand til saltvand?
Når opdrætslaksen er lille, kalder man den en parr og den opholder sig i ferskvand. Der lever fisken i vand, der er mindre saltet, end fisken selv er, og den er derfor nødt til at pumpe ioner ind, mens den skiller sig af med vand, fordi den risikerer at få for meget vand i kroppen. Smoltificering kaldes den proces, som forbereder parren på at kunne flyttes ud til havet og vokse. Når laksen er klar til det, kaldes den for smolt. Når den kommer ud i havvand, som er mere salt, end fisken er, så er den nødt til at udvikle mekanismer og strategier til at komme af med overskydende salt for at overleve. Den udvikler derfor pumper, der kan pumpe saltet ud, og den begynder også at drikke lidt mere og får sølvfarvet skind.
Gevinst for opdrætsindustrien
Forskerne har samarbejdet tæt med industrien og haft den norske laksefoderproducent Skretting som partner. Ifølge Elisabeth Jönsson har en af fordelene været at få indsigt i problematikkerne fra industrien selv, så der er blevet bygget bro mellem det, hun kalder den virkelige verden og den teoretiske.
”For opdrætsindustrien er økonomien og produktionen vigtig, men man ser også, at hvis man kan øge fiskenes sundhed og velfærd, vil de økonomiske tab blive reduceret. Hvis vi bedre kan forstå, hvordan fiskene klarer sig under forskellige forhold, og vi giver den viden til industrien, så kan de arbejde med intensivering samtidig med en bæredygtig næring.”
Relaterede artikler:
Forskere foreslår nyt laksefoder: Kan løse hovedbrud for opdrætsindustrien
Nordisk forskning gør fiskeopdræt mere bæredygtig
Dårlig lugt og smag hos laks er en udfordring for opdrætsindustrien
