Børneværnet kidnapper børn og flytter dem til familier, der er gift med personer af samme køn, for at indoktrinere dem. Det er en af de mange løgne, der er blevet spredt om børneværnene i Norge, Finland og Sverige i de senere år. I nogle fora betragtes de som en stor trussel, og der er en masse desinformation og konspirationsteorier om dem.
”The Great Replacement Theory” er forestillingen om, at den hvide befolkning i de vestlige lande bevidst bliver reduceret til et mindretal og gradvist erstattet af migranter. Blandt finske højrepopulistiske partier er denne konspirationsteori blevet brugt som et retorisk værktøj.
Dette er to eksempler på, hvordan desinformation og konspirationsteorier spredes i de nordiske lande.
World Economic Forum har for nylig rangeret misinformation og disinformation som den største trussel målt på alvorlighed i verden i de kommende to år. Dermed rangerer det over både ekstremvejrshændelser og væbnede konflikter.
Ela Drazkiewicz fra Lunds Universitet har specialiseret sig i konspirationsteorier, som er et fænomen inden for desinformation. Hun leder også Nordic Disinformation Resilience Network, som er finansieret af NordForsk, sammen med forskere fra samfundsvidenskab og humaniora.
Formålet med netværket er at give en bedre forståelse af de nordiske samfunds beredskab over for udfordringer, som nuværende og kommende desinformationstrusler udgør. Når vi taler om desinformation, så betyder det bevidst spredning af falsk eller vildledende information.
Den offentlige debat og forskningen har hidtil primært fokuseret på desinformation og konspirationstrusler, der kommer fra lande uden for Norden som Rusland, USA og Kina. Men ifølge Ela Drazkiewicz bør vi være mere opmærksomme på de ”hjemmedyrkede” konspirationsteorier og desinformationstrusler, som stammer fra samfund i de nordiske lande.
”Før Brexit og før Donald Trump kom til magten i USA, fokuserede det meste af litteraturen på, at dem, der spreder desinformation og konspirationsteorier, er uuddannede mennesker, som lever på kanten af samfundet, og som bruger det som deres mening. Men nu bør vi være mere opmærksomme på, at mange politikere her i Norden også kommer til magten ved at bruge desinformation som et strategisk værktøj,” advarer hun.
Tilliden og troværdigheden er høj i Norden
De nordiske lande har et rigtig godt internationalt omdømme. De fremhæves ofte som rollemodeller, når vi ser på alle indekser for ytringsfrihed, og niveauet for social og politisk tillid er meget højt. Nogle undersøgelser har målt niveauet af konspiratoriske overbevisninger, og her ligger de nordiske lande meget lavt.
Samtidig er de nordiske lande ikke immune over for problemet med konspirationsteorier. Det er altid et spørgsmål om, hvad der tæller og betragtes som en konspirationsteori.
”Vi bør tillade os selv at have den slags samtaler og indrømme, at vi måske har et problem i vores egne lande. Hvis vi kun fokuserer på desinformation fra Rusland, glemmer vi, at vi har en masse problemer derhjemme. Vores populistiske partier i de nordiske lande spreder desinformation eller konspirationsteorier eller nyder godt af, at andre spreder dem. For eksempel populistiske partier som Sverigesdemokraterne. For nogen tid siden blev de taget i at bruge troldefabrikker til at sprede falsk information. Det viser, at det ikke kun er folk, der er naive eller uuddannede, som falder i fælden. Nogle gange er det et meget strategisk, bevidst, skamløst, politisk værktøj for folk ved magten,” siger Drazkiewicz.
Sådan undgår vi spredning af desinformation
Hun siger også, at hvis vi betragter desinformation som en stor trussel, og som hovedfjenden i dag, så er vi nødt til at handle.
Spørgsmålet er, hvor langt de nordiske lande er villige til at gå? Hvis målet med at skabe modstandsdygtige samfund er at støtte landene i deres evne til at ”slå tilbage” og beskytte de nordiske værdier, skal vi først og fremmest være i stand til at identificere de værdier og strukturer, vi ønsker at beskytte. Men når man bekæmper desinformation, er der også andre udfordringer, påpeger hun.
"Vi mener i netværket, at hvis vi skal bekæmpe desinformation effektivt og opbygge modstandskraft i vores samfund, skal vi ikke kun være opmærksomme på de sociokulturelle faktorer, når vi analyserer de bevægelser, der spreder desinformation, men også når vi undersøger modinitiativer - for de er hverken neutrale eller apolitiske," siger hun og tilføjer:
”Selv om Finland, Norge, Danmark, Sverige og Island deler mange af de samme værdier, kan de også være forskellige på grund af deres sociale, kulturelle og politiske historie. Ikke kun fordi landene er forskellige, men også fordi vi har forskellige geopolitiske placeringer. Finland har for eksempel mere på spil, når det gælder russiske trusler, end Island har.”
Nordic Disinformation Resilience Network bygger på den præmis, at hvis vi skal tage problemet med desinformation alvorligt, især inden for den politiske sfære, skal vi ikke kun fokusere på de specifikke trusler fra desinformation som sådan, men også være mere opmærksomme på krisestyring. I alle nødsituationer er krisestyring en kompliceret opgave. Det kræver, at internationale, nationale, lokale og civile organisationer går i takt.
”Når det drejer sig om at håndtere den voksende trussel fra desinformation, er der en bekymring for, at vi ikke kun mangler gode koordineringsstrategier, men også en grundig viden om den voksende sektor af statslige, civile, private og andre aktører, der specialiserer sig i at modvirke desinformation i sig selv: desinformationssektoren.”
Håb for retfærdighed, god journalistik og demokratiske værdier
Den tid, vi lever i, er på mange måder præget af en voksende bekymring for de måder, hvorpå desinformation, kunstig intelligens-genererede deepfakes og konspirationsteorier spredes og truer vores demokratiske samfund.
Det, der går under radaren, er, at for hver konspirationsteori, der spredes på de sociale medier, er der en ganske stor gruppe mennesker, som investerer tid og kræfter i at modarbejde den. Og de etablerede medier i de nordiske lande har også en førende position på Free Media Ranking.
”Vi fokuserer så meget på dem, der spreder had og løgne, som rører i gryden, som udtrykker bekymring eller tvivl om vores samfund, at vi nogle gange glemmer dem, der stadig er engagerede i demokratiske værdier, retfærdighed, lighed, inklusivitet. Mange mener stadig, at sandhed, grundige undersøgelser og god journalistik er vigtigt,” siger Drazkiewicz.
I netværket ønsker de at flytte opmærksomheden fra dem, der spreder konspirationsteorier og misinformation, til dem, der gør alt for at modvirke det. Det er let at miste modet, men midt i al misinformationen og konspirationsteorierne er der stadig grund til at tro på, at værdier som sandhed, tillid og troværdighed vil bestå.
”Jeg tror, at tricket er, at alle i verden vil have sandheden, ikke kun i Norden. Jeg tror, at selv folk, der spreder konspirationsteorier, i sidste ende også ønsker sandheden. Det handler bare om, hvordan de når frem til sandheden, eller hvem der giver dem en bestemt variant af sandheden, og hvordan den vækker genklang hos dem.”
