Nordic e-Infrastructure Collaboration (NeIC)

Mål

NeIC arbejder for at fremskynde udviklingen og tilvejebringelsen af omkostningseffektive, best-in-class e-infrastruktur-services, der rækker ud over de muligheder, der findes på nationalt plan.

NeIC’s mission er at forøge produktiviteten hos forskere i den nordiske region ved at tilbyde nye services, som ligger ud over nationale tiltag, og ved at samle kompetencer samt at dele de nationale e-infrastrukturudbyderes ressourcer. NeIC ønsker at styrke partnerskaber og muligheder for langsigtet finansiering af holdbare services gennem aktiv interessentdialog.

Baggrund

Samarbejdet blev lanceret i 2003 Som et modsvar til en beslutning taget af forskningsrådene i de nordiske lande blev et Nordic data grid test facility (NDGF) etableret for at bidrage til en spredt e-infrastruktur til analyse og lagring af de data, som kommer fra eksperimenter ved Large Hadron Collider (LHC) ved CERN (Det Europæiske Center for Højenergifysik).

NDGF-piloten er siden modnet til en vellykket implementering af den første og eneste distribuerede Tier-1-tjeneste inden for WLCG-samarbejdet (Worldwide LHC Computing Grid) og har fungeret som en rollemodel for regionalt samarbejde. I dag er NeIC vært for den nordiske Tier-1-aktivitet.

NordForsk har været værtsorganisation for NeIC siden 2012, hvor NeIC blev etableret. NordForsks bestyrelse har uddelegeret ansvaret for strategiske beslutninger vedrørende computer- og datalagringsinfrastruktur samt for at reagere på nye muligheder til NeIC’s bestyrelse.

NeIC har sin egen hjemmeside, hvor du også kan finde en oversigt over alle NeIC-aktiviteter såvel som nyheder.

Bestyrelse

NeIC’s bestyrelse er ansvarlig for NeIC’s strategiske prioriteter og rapporterer til NordForsk årligt og ellers på opfordring:

  • Hans Karlsson, direktør, Swedish National Infrastructure for Computing (SNIC) (Formand)
  • Gitte Julin Kudsk, CEO, Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC), Danmark
  • Pekka Lehtovuori, direktør, Services for Research, CSC – IT Center for Science Ltd., Finland
  • Jón Ingi Einarsson, Director, RHnet, Island
  • Hans A. Eide, Specialrådgiver, UNINETT Sigma2 AS, Norge
  • Ivar Koppel, Head of Centre, Estonian Scientific Computing Infrastructure (ETAIS), Estland


Organisasjon og ledelse

NeIC administreres af et Executive team og ledes af NeIC’s direktør. I samarbejde med de nationale e-infrastrukturudbydere og repræsentanter for brugersamfund ansætter NeIC it-eksperter til at drive projekter og operationelle aktiviteter. Projekter udvelges av NeICs bestyrelse i overensstemmelse med gjeldende strategi.

Finansiering

NeIC-budsjett 2020, ca. 77,5 millioner NOK

  • National finansiering: 15,5 MNOK
  • NordForsk-finansiering: 20 MNOK
  • Europæisk finansiering (EOSC-Nordic): 19,5 MNOK
  • Partner in-kind-finansiering: 22,5 MNOK

Kontakter

Gudmund

Gudmund Høst

Direktør for Nordic eInfrastructure Collaboration (NeIC)