”Jeg har ikke så mange venner, men dem jeg har de er gode […] Jeg synes ikke jeg har brug for flere venner” (Steve, 7. klasse)
”Skolen er ikke så godt. Jeg mister bare meget motivation til ting […] Det er mentalt hårdt. Nu er vi jo også teenagere, så jeg tror også lidt at det er hormoner der gør det.” (Tillie, 7. klasse)
Tillie og Steve er to danske skoleelever, som er med i et nordisk forskningsprojekt, der undersøger trivslen hos børn og unge i Norden. Deres udsagn stammer fra kvalitative interviews med børn og unge i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island, som sammen med spørgeskemabesvarelser udgør de centrale datakilder i den første del af projektet.
Professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet leder projektet Societal Security after COVID 19 - Inquiring Nordic Strategies, Practices, Educational Consequences and Trajectories (INSPECT). Det er en del af NordForsks forskning i samfundssikkerhed. Formålet er at udforske pandemiens mellem- til langsigtede konsekvenser for samfundssikkerhed og forestillingen om et nordisk fællesskab. Projektet INSPECT har blandt andet fokus på, hvordan pandemien har påvirket børn og unges trivsel, værdier og aspirationer.
”Som man kan se på Tillies og Steves udsagn, så sker der for flere af eleverne, som indgår i vores studie, en udvikling i deres trivsel. Trivsel er altså ikke noget konstant. I den offentlige debat risikerer vi at tegne et ukorrekt billede af børn og unge. Derfor håber vi med vores forskning at give et kundskabsbaseret grundlag for trivselsdebatten,” siger hun.
Social, faglig og emotionel trivsel
Eleverne er blevet målt på deres faglige, sociale og emotionelle trivsel.
Forskerne har lavet såkaldte klyngeanalyser og fundet fire klynger blandt eleverne i hvert land. Klyngerne varierer fra land til land, men alle lande har en klynge, hvor eleverne ligger lavt på såvel faglig som social og emotionel trivsel. Her placerer cirka en fjerdedel af eleverne i Norge og Danmark sig, mens det i Island er en tredjedel af eleverne, der befinder sig i den mest negative klynge. Alle lande har herudover en middel klynge, som ligger middel på alle parametre – social, emotionel og faglig trivsel. Her udmærker Danmark sig dog ved, at eleverne ligger lavt på faglig trivsel. I middelklyngen placerer en tredjedel af eleverne i Norge og Danmark sig, mens det er en fjerdedel i Island. Sidst men ikke mindst har alle lande to mere positive klynger. Eleverne i Island gør sig bemærket ved, at de i alle klynger er karakteriseret ved generelt lavere trivsel end de øvrige lande.
Klyngen af elever, som scorer højest på alle tre trivselsparametre, udgør 32 procent af alle elever i Island, 33 procent i Norge og 37 procent i Danmark.
Når man ser specifikt på faglig trivsel, så gør særligt danske børn og unge sig negativt bemærket:
”Undersøgelser af danske skoleelever har vist, at især den faglige trivsel er gået ned over en årrække, og den ligger i dag lavere end emotionel og social trivsel. Bemærkelsesværdigt er det, at vi i det store INSPECT-projekt nu finder, at danske elever også udmærker sig sammenlignet med de andre nordiske lande på dette punkt, og at børn og unge i de andre nordiske lande ikke i samme grad ligger lavt på faglig trivsel. Islandske elever ligger så til gengæld væsentligt lavere end elever i de øvrige lande på social trivsel.”
Norden har nogle helt særlige skoleværdier
Trods forskellene mellem de nordiske skoleelevers trivsel, så understreger Ane Qvortrup, at Norden har nogle særlige værdier omkring skolen, som er fælles for alle lande. En af de værdier er, at vi har en stærk tradition for elevinddragende undervisning og gruppearbejde, og det blev udfordret, når man skulle holde stor afstand i klasseværelserne og i perioder underviste digitalt.
”Det er nogle af de nordiske velfærdslandes grundværdier, som vi ser, flytter sig hos eleverne i disse år. Derfor mener jeg, vi står med en stor opgave, som ikke bare er et spørgsmål om at sikre elevernes faglige karakterer, men vi står også med helt centrale værdispørgsmål, såsom hvilke værdier vil vi give vores unge mennesker i Norden?” siger hun.
”Og så har jeg også lyst til at fremhæve det stærke fokus på trivsel i den nordiske skole, som både gav en frihed under pandemien til ikke at fokusere så meget på faglige resultater, men i stedet sikre at eleverne kom igennem perioden på fornuftig vis,” siger Ane Qvortrup.
Vi er forpligtet på at lære af hinanden
De fælles nordiske skoleværdier gør også, at det er utrolig vigtigt at lære af hinanden, understreger Ane Qvortrup.
”Når vi ser, at danske elever ligger lavere på faglig trivsel end de andre nordiske lande, så er vi forpligtet på at kigge mod de andre lande, for jeg synes, det kernen i vores nordiske skole. Vi må også spørge os selv, hvorfor islandske elever ligger lavere på den sociale trivsel. Vi er forpligtet på at lære af pandemisituationen, for vi har haft en fuldstændig omkalfatring af skolen, og den bør vi tage ved lære af. En komparativ tilgang i de nordiske lande er enormt værdifuld, fordi man havde forskellige skolenedlukningsmodeller i de nordiske lande,” siger hun og tilføjer:
”Skoleforskning er et begrænset forskningsområde i hvert nordisk land, så det giver god mening at samarbejde på tværs af landene. Når vi samarbejder, så står Norden stærkere som helhed, og det er vigtigt i stedet for at kigge på os selv som individuelle nationer.”
Et år efter de første elevbesvarelser fra Tillie og Steve, svarede de igen på spørgsmålene, og da havde trivslen ændret sig hos dem begge:
”Det er blevet meget bedre. Klassen har fået et meget bedre sammenhold. Så jeg synes det er godt nu.” (Tillie, 8. klasse)
”Jeg er blevet meget mere end del af fællesskabet, jeg blive inviteret med til fester og er ikke altid den sidste til at blive valgt.” (Steve, 8. klasse)
SÅDAN GJORDE FORSKERNE
Studiet forløber over tre år og baserer sig hovedsageligt på omtrent 6000 spørgeskemabesvarelser fra skoleelever i Norge, Sverige, Island og Danmark. Spørgeskemaerne blev første gang sendt ud til eleverne, da pandemien indtraf.
Elevernes alder er fra 4. til 10. klassetrin. I tillæg har de spørgeskemabesvarelser fra lærere, som svarer på spørgsmål om lærergerningen. De kvantitative spørgeskemaer bliver suppleret med kvalitative interviews med både elever og lærere.
