Håbet er, at dette på længere sigt vil føre til mere nordisk samarbejde.
Det nye NOS-HS-Project Grants Call er et åbent opslag baseret på nysgerrighedsdrevet forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab. Opslaget skal give forskere i begyndelsen af deres karrierer (2-7 år) mulighed for at opbygge nordiske netværk og fremme nordisk merværdi i forskning.
En sjælden mulighed: Åbent opslag om nysgerrighedsdrevet forskning
Der er ingen tematiske begrænsninger eller strategiske prioriteter forbundet med finansieringen af dette opslag, da videnskabelig kvalitet er det primære kriterium. Professor Terje Lohndal, formand for NOS-HS-programudvalget, forklarer:
"Jeg er især glad for, at opslaget understøtter nysgerrighedsdrevet forskning, da åbne, ikke-tematiske, internationale opslag om nysgerrighedsdrevet forskning ikke er særlig udbredt inden for humaniora og samfundsvidenskab".
Opslaget byder således på en sjælden mulighed for mange forskere i Norden, som ellers har begrænset adgang til internationale midler til projekter og netværksopbygning inden for deres fagområde.
Støtte til unge forskere i Norden
I de nordiske lande peger flere rapporter på udfordringer for unge forskere inden for samfundsvidenskab og humaniora. De akademiske karriereveje for unge forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab er under pres fra flere hold. Det indbefatter blandt andet manglen på tilstrækkelige forskningsmidler og et misforhold mellem et stigende antal midlertidige forskerstillinger og et stabilt eller faldende antal faste akademiske stillinger.
Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning ønsker blandt andet at bidrage til større mobilitet, forskeruddannelser og netværk for unge forskere. Da dette emne er yderst relevant for både national og nordisk politikudvikling, var seminaret "Unge forskeres karriere i de nordiske lande" en del af dette års Holberg Week-arrangement samt det officielle program for formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2022.
Professor Terje Lohndal håber på den baggrund, at det nye NOS-HS-opslag kan være med til at ændre denne tendens og siger:
"Det er vigtigt at opfostre nye generationer af forskere, og for at det skal kunne lade sig gøre, må der være mange muligheder for at søge midler. Dette opslag er en spændende mulighed for unge forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab i hele Norden."
Netværk vil forhåbentlig føre til mere nordisk samarbejde
De nordiske statsministre erklærede i 2019, at deres mål for Norden var at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden inden 2030. Desuden er Nordisk Ministerråds ambition, at Norden skal være en førende global vidensregion. Videnskabsbaseret kundskab er helt fundamental for en bæredygtig udvikling på alle samfundsområder, og nordisk forskningssamarbejde forbedrer kvaliteten og effekterne af den gennemførte forskning, ligesom det fremmer den nordiske merværdi for forskersamfundet såvel som civilsamfundet og beslutningstagere.
De forskningsprojekter, der finansieres under dette opslag, skal omfatte partnere fra forskningsudøvende organisationer i mindst fire nordiske lande. Nordiske lande er her defineret som Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.
Normalt er antallet af deltagende lande tre, men når der i dette tilfælde er krav om mindst fire samarbejdspartnere fra lige så mange lande, skyldes det, at en styrkelse af unge forskere internationalt vil forbedre deres karrieremuligheder.
"Vi ønsker at opmuntre unge forskere i begyndelsen af deres akademiske karriere til at etablere brede og omfattende nordiske netværk inden for humaniora og samfundsvidenskab," siger Arne Flåøyen, direktør for NordForsk, og uddyber:
"Det er vigtigt for os, at unge forskere er i stand til at skabe netværk, da vi tror på, at det igen vil føre til endnu mere nordisk samarbejde på længere sigt. Og det vil virkelig øge den nordiske merværdi," siger han.
