Den globale tekstilindustri er et stigende problem for vores miljø. I Europa ligger tekstilindustrien på en femteplads, når det kommer til klimagasudslip. Det meste af tøjet bliver produceret i lande uden for Europa. Omtrent 80 procent af miljøkonsekvenserne af europæisk tekstilforbrug sker uden for Europa. (kilde: regjeringen.no)
Sidste år lancerede EU-kommissionen en strategi for at nedbringe miljøkonsekvenserne af tekstilindustrien. Det betyder, at der stilles nye krav til design, kemikalieforbrug, holdbarhed og recirkulering af tekstiler.
Nordisk forskning bidrager i høj grad til den udvikling.
I nogle af de nordiske lande gror der lupiner langs vejgrøfterne. Og mange betragter blomsten som en invasiv art. Men hvad hvis lupiner i fremtiden kan laves til garn og bruges i tekstilproduktion?
Og tænk, hvis også stivelse fra kartoffelaffald kan genanvendes og bruges til klimavenlige tekstiler?
Lyder det usandsynligt? Ikke desto mindre er det, hvad en gruppe nordiske forskere netop har lavet de første prototyper på.
Jaana Vapaavuori er adjunkt ved Aalto Universitet i Finland. Hun leder det tværvidenskabelige projekt ”Nordic network on smart light-conversion textiles beyond electric circuits (Beyond e-Textiles)”. De undersøger, hvordan tekstilindustrien kan blive mere bæredygtig ved at udvikle nye eksperimentelle tekstiler som alternativer til for eksempel bomuld og det syntetiske fiber elastan.
”Det er vigtigt, at vi øger befolkningens og beslutningstagernes bevidsthed om problemerne i den nuværende tekstilindustri. I vores projekt er vi drevet af en bekymring for, hvordan den påvirker miljøet. Der er lang vej til at finde en mere grøn måde at producere tekstiler på, men vi har et ønske om og en tro på, at tøj- og tekstilindustrien kan blive mere bæredygtig i fremtiden. Derfor eksperimenterer vi med at udvikle nye tekstiler,” siger hun.
Tekstiler med funktionelle egenskaber
Et centralt element i projektet er såkaldte e-tekstiler. De mest almindelige e-tekstiler har elektriske ledninger eller et batteri integreret. Det kan være tekstiler, som bruges til at lave handsker, der kan opvarmes. I mange af de nuværende e-tekstiler på markedet er brugerkomforten lav, og de er vanskelige at vaske og genanvende. Beyond e-Textiles-projektet forsøger derfor at udvikle næste generations e-tekstiler, der ikke behøver elektricitet.
”Den nordiske befolkning bliver ældre, og vi ønsker at udvikle funktionelt tøj, der for eksempel kan hjælpe med at overvåge blodtrykket hos ældre. Et helt andet aspekt er, at vi forsker i interiørtekstiler, som har klimatilpasningsevner. Kan vi finde måder, hvor vi ved hjælp af tekstiler i gulvtæpper, vinduesgardiner eller vægbeklædning kan nedkøle bygninger om sommeren eller opvarme på en mere bæredygtig måde om vinteren?” spørger Jaana Vapaavuori.
Nye ideer opstår med tværvidenskabelig forskning
Forskningsprojektet har deltagere fra Aalto Universitet og Universitet i Turku (Finland), VIA University College (Danmark), Universitetet i Borås (Sverige) og Iceland University of the Arts. Projektet er en del af NordForsks tværvidenskabelige forskningsområde og består af forskere fra mange forskellige fagdiscipliner – alt fra design til ingeniør og kunst.
”Det er vigtigt for det arbejde, vi udfører, at det har en indvirkning ud over vores egne professionelle ’fagbobler’. Fordi vi kommer fra forskellige fagdiscipliner, så får vi hele tiden feedback fra hinanden, og der opstår ideer, som vi ikke ville komme på alene,” siger hun.
Udstillinger har haft impact
Fem gange har projektet haft udstillinger med deres prototyper på partneruniversiteter rundtom i Norden. I tillæg til det har projektet også haft en udstilling på en stor konference i London, og det gav stor opmærksomhed:
”De nordiske lande anses ofte for at være førende, når det gælder tekstildesign. I London var udstillingen evalueret af eksterne eksperter, og vores forskningsresultater blev set på som meget betydningsfulde. Mange nordiske lande har en lang tradition for kunsthåndværk og tekstilproduktion, og bidraget fra Norden til forskning i bæredygtig tekstilproduktion er stort,” siger hun og tilføjer:
”Vores resultater har allerede haft impact. Udstillingerne har haft besøgende fra den brede offentlighed, og vi har også inviteret specifikke interessenter som håndarbejdslærere og andre folk fra tøj- og tekstilbranchen. I Finland er tekstilhåndværk en del af den obligatoriske skoleundervisning. En af samfundseffekterne af vores forskning er, at håndarbejdslærerne, som har været med på vores udstillinger, kan præsentere noget af det, vi har lavet, i undervisningen.”
