Kjell Maroni er fagchef i Fiskeri- og havbruksnæringens forskningsfinansiering i Norge og formand for NordForsks komité for Nordisk forsknings- og innovationsprogram for bæredygtig akvakultur.
”Akvakultur er et vigtigt forskningsområde, fordi det er en måde at producere mad på til verdens stadig voksende befolkning. I dag producerer vi det meste af maden, vi spiser, på land, men der ligger enorme muligheder gemt på de omtrent 75 procent af kloden, som er dækket af vand,” siger han.
Akvakultur er allerede en stor forretning på verdensplan og ikke mindst i Norden, særligt Norge, Finland, Danmark og Færøerne. Norge producerer over halvdelen af verdens opdrætslaks. Men industrien møder mange bæredygtighedsudfordringer såsom forurening af havbunden, håndtering af spildevand og høj fiskedødelighed.
Tre veje til en mere bæredygtig industri
De ni forskningsprojekter, som er finansieret af NordForsk, bidrager med vigtig kundskab, der skal hjælpe med til at gøre fiskeopdræt mere bæredygtig. Blandt resultaterne fremhæver Kjell Maroni tre: nye fodertyper, lavere vandtemperatur og recirkulering i opdrætsanlæg.
Nye fodertyper, som ikke baserer sig på menneskeføde, er en af nyvindingerne. Forskerne har undersøgt, om man kan udnytte affaldsprodukter fra eksisterende industri, herunder træforædling og producere ny foder med basis i det. På den måde undgår industrien at bruge soya eller potentiel menneskeføde som foderstof.
Et andet projekt, DigiHeart, forsker i den høje dødelighed blandt opdrætsfisk, og om årsagen til det er hjertesygdomme. Læs eller genlæs NordForsks reportage fra den færøske del af projektet: Hjertesygdomme er mulig årsag til milliontab af opdrætslaks. Projektet peger på, at blandt andet lavere vandtemperatur har betydning for laksens overlevelse.
”Tager vi afsæt i DigiHeart, så er en stor del af lakseopdrætterne blevet opmærksom på, at det med at bruge for høj temperatur for tidligt ikke er positivt, og der er ganske mange som allerede nu, som følge af blandt andet DigiHearts forskningsfund, producerer fiskerognen ved lidt lavere temperatur end tidligere. Jeg er overbevist om, at det kommer til at give positive resultater i form af højere overlevelse, mindre sår og bedre sundhed hos laksene,” siger Kjell Maroni.
Det tredje område, projekterne har resultater fra, er RAS-anlæg (Recirculating Aquaculture Systems), og hvordan de kan gøres mere bæredygtige. RAS-anlæg for smolt og regnbueørred kan nu udnytte energien og recirkulere vandet mere effektivt end tidligere.
Opdrætsindustrien præger avisernes overskrifter
Den nye kundskab fra forskningen er kærkommen for industrien, men den er også med til at nuancere de historier, som ofte lander på avisernes forsider. Myter, kalder Kjell Maroni de fleste af de fortællinger, som florerer i medierne og hos befolkningen.
”Antibiotikaforbruget hos opdrætsfisk er næsten ingenting, men det er en historie, som er frygtelig svær at ændre i medierne og hos befolkningen. Historien eller myten om, at opdrætslaks er fuld af antibiotika, er ikke sand. I Norge og i Norden er vi gode til at producere fisk med et minimalt antibiotikaforbrug, og det skyldes forskning som for eksempel HappySalmon og DigiHeart.”
Forskningen og industrien samarbejder tæt
En af årsagerne til, at NordForsks forskningsprojekter om akvakultur har så stor gennemslagskraft hos fiskeopdrætsproducenterne, er, at forskerne arbejder tæt sammen med industrien, mener Kjell Maroni.
”Fiskeopdrætterne tager i højere grad forskningens resultater i brug, når de har været involveret i forskningsprocessen og kommer med indspil til, hvad de ønsker svar på. Forskerne kan have fundet gode og spændende resultater, men industriens parter vil ofte spørge, om det er forsket frem eller testet i virkeligheden. Jo tættere industrien er koblet på forskningen, jo større chance er der også for, at resultaterne bliver taget i brug, og at forskningen får succes. Men til syvende og sidst må det være forskerne, som er ansvarlige for forskningen, for ellers bliver det industristyret forskning, og det ønsker vi selvsagt ikke.”
Eksempler på partnere fra industrien, i de akvakulturprojekter, som NordForsk har finansieret, er Færøernes største lakseproducent Bakkafrost, Arctic Fish på Island og FjordAlg i Norge .
Norden er foregangsland for akvakultur
Da det her interview finder sted, er Kjell Maroni netop hjemvendt fra Aquaculture Europe, som blev afholdt i Wien, og han er straks på vej videre til Chile, som er et af verdens største fiskeopdrætslande. Hvis han skal pege på, hvad der adskiller akvakulturproduktionen i Norden fra resten af verden, er det netop samarbejdet mellem forskere og industrien.
”På akvakulturkonferencen i Wien blev det klart for mig, at der er stor forskel mellem Sydeuropa og Nordeuropa. Hos os er der en langt tættere kobling mellem forskning og industrien, end der er i Sydeuropa. Mange universitetsmiljøer i ikke-nordiske lande er mere interesseret i den forskningsmæssige dimension, mens forskere i Norden er optaget af, at deres forskningsresultater bliver anvendt i industrien og hjælper med til at gøre den mere bæredygtig og effektiv,” siger han.
En anden forskel er, at nordisk fiskeopdrætsproduktion er meget industrialiseret, konsolideret og moden. Anlæggene er generelt en del større end i resten af Europa. I Tyskland er der for eksempel omkring 3000 producenter af ørred, og de producerer hver kun nogle få ton årligt, forklarer Kjell Maroni.
”Endnu en forskel er, at der i de nordiske lande er en tæt dialog mellem forskning, industri og forvaltning, og at alle tre parter prøver at udvikle industrien i fællesskab. Den åbne dialog er ekstremt vigtig. Den betyder, at industriens parter vil kunne gå til forskerne og sige, at nu har vi et problem med det og det, og det har forskerne mulighed for at gøre noget ved, fordi der kan blive tildelt forskningsmidler. Det andet, som er vigtigt, er, at kundskabsgrundlaget og regelværket omkring erhvervet er funderet på virkeligheden og ikke kun på forskning.”
