Som følge af den russiske invasion har skolesystemerne i Sverige og Finland været tvunget til hurtigt at tilpasse sig de nyankomne flygtningestuderendes behov. Og overgangen har ikke været uden udfordringer.
Mervi Kaukko fra Tammerfors Universitet og Anna Lund fra Stockholms Universitet er to af forskerne i det NordForsk-finansierede INFLUX-projekt. Forskerne har undersøgt, hvordan ukrainske flygtninge og migranter modtages, bosættes og integreres i de nordiske og baltiske lande. Med udgangspunkt i casestudier har forskerne i en del af projektet haft særligt fokus på, hvordan skoler i Finland og Sverige har håndteret situationen.
De to forskere forklarer, at de ukrainske flygtninge adskiller sig fra andre flygtningegrupper, da eleverne i Sverige ankom fra et skolelandskab, der endnu ikke var blevet fragmenteret af væbnet vold, og de svenske data viser, at eleverne ankom meget kort tid efter, at krigen brød ud. Det ukrainske skolesystem er også indrettet på en måde, som gør det muligt for ukrainske elever at følge undervisningen ved hjælp af digitale platforme, selvom de befinder sig i et andet land.
Nogle af nøglerne til vellykket integration af flygtningeelever
"For at få succes med at integrere ukrainske flygtningestuderende i de nordiske skoler skal ansvaret ikke ligge hos nogle få personer, men deles og blive en del af den overordnede organisatoriske læring på skolen," siger Anna Lund.
Et andet middel til vellykket integration er, at skoleledere giver følelsesmæssig støtte og vejledning til lærere og personale, der arbejder med ukrainske flygtningeelever, fortsætter hun.
"Skolepersonalet bør uddannes til at håndtere elever med posttraumatisk stress og støtte eleverne ud fra en evaluering af deres akademiske viden og tilpasse undervisningen derefter. Det vil stimulere et sundt læringsmiljø.
Lund påpeger også, at de nordiske lande bør arbejde for at gøre skolesystemet endnu mere gennemsigtigt for nyankomne elever og deres familier.
"Vi har brug for mere systematiske måder at kommunikere med elevernes familier på. Nyankomne og deres familier har brug for god information om, hvordan skolesystemet fungerer, og hvilke roller de forskellige faggrupper i den lokale skole har. En måde at opnå dette på er at sikre en mere mangfoldig skolestab," forklarer hun og uddyber.
"Sverige er et meget multikulturelt og mangfoldigt land på grund af en lang historie med migration. Sprogbarrierer og kulturelle forskelle har ført til nye mulige løsninger som f.eks. at ansætte flersproget skolepersonale. Vores forskning viser, at et mangfoldigt skolepersonale, der blandt andet deler de nyankomne elevers modersmål, migrationserfaringer og kulturelle baggrund, gør det lettere at yde pædagogisk og følelsesmæssig støtte.
Kontrasten er Finland, som ikke har en lang tradition for indvandring og migration. Mervi Kaukko forklarer.
"I Finland er der færre fagfolk med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde til rådighed. Mens Sverige har haft ukrainsktalende lærere og flersprogede undervisningsassistenter til rådighed, fortalte nogle af de lærere, vi interviewede, at skolerne i Finland har haft svært ved at finde selv ukrainske oversættere, og at de i stedet har været nødt til at bruge russiske oversættere. Det har ført til, at nogle ukrainske elever har følt sig uvelkomne, og at alvoren i den krig, de var flygtet fra, ikke blev anerkendt", siger hun og fortsætter:
"De ukrainske elever er dog for det meste blevet budt varmt velkommen. Det er selvfølgelig godt, men jeg synes ikke, at skolerne skal forholde sig anderledes til flygtninge og asylansøgere fra andre lande. Den varme velkomst i skoler og samfundet bør omfatte alle, der er tvunget til at flygte, og som kommer til de nordiske lande for at søge tilflugt."
Anna Lund uddyber behovet for også at fokusere på de sociale dimensioner af integration.
"Det er kun naturligt, at der er et stærkt fokus på pædagogik og læring i Norden. Men vores forskning viser, at flygtningeelever også har et stærkt behov for at føle sig 'almindelige' og som en del af det sociale liv på skolen. Skolen er derfor både et vidensprojekt og et socialt projekt.
Nordisk samarbejde kan forbedre integrationen
Ifølge begge forskere har det været en stor fordel at arbejde i en nordisk kontekst og at kunne udforske forskelle og ligheder mellem landene.
"Det har givet os en unik mulighed for at øge vidensgrundlaget og undersøge forskelle og ligheder i de nordiske lande, når det gælder modtagelsen af ukrainske skoleelever. Desuden har vi fra projektets start haft den fordel, at vi allerede var til stede på flere skoler i Sverige og Finland, da Rusland invaderede Ukraine. Det gav os mulighed for at følge planlægningen før den egentlige modtagelse af flygtningeelever," siger Anna Lund og får støtte af Mervi Kaukko.
"INFLUX-projektet har været en gylden mulighed for at se på de nordiske uddannelsessystemer, og hvordan de arbejder med flygtningestuderende i de enkelte lande. Jeg er egentlig ikke tilhænger af at tale om "best practice", for det, der virker i ét land, virker ikke nødvendigvis i et andet. Men vi ser mange gode ting, der bliver gjort i hvert land. Derfor er det af stor nordisk værdi at samle de gode historier og sprede viden om god praksis, så vi kan se, hvordan de kan fungere i andre nationale sammenhænge.
Anna Lund fortsætter.
"Som forskere kan vi være forudindtagede og formet af vores egen kontekst og dermed fokusere på, hvordan nationale retningslinjer fungerer på forskellige skoler. Ved at undersøge praksis fra andre nordiske lande, som har en helt anden migrations- og integrationshistorie, andre læreruddannelser og så videre, bliver vi opmærksomme på andre måder at arbejde på, og hvilke spørgsmål vi også kan stille til dem, der arbejder i skolerne," siger hun.
Håber at ændre krisementaliteten
Begge forskere håber, at INFLUX-projektet kan bidrage til at gøre de nordiske uddannelsessystemer bedre rustet til at modtage flygtningeelever i fremtiden.
"Vi håber, at vores resultater kan hjælpe de nordiske lande med at bevæge sig væk fra en krisementalitet og i stedet udvikle en mere langsigtet praksis. Det kræver, at vi anerkender og deler vores erfaringer og viden på tværs af de nordiske lande for at få en bedre forståelse af, hvad der sker i skolerne," siger Mervi Kaukko og får opbakning fra Anna Lund, som afslutter.
"I stedet for at se på integration som et problem, vil vi have folk til at se på, hvad der virker. Vi vil også gerne hjælpe med at undgå at kategorisere flygtningestuderende på en bestemt måde. I stedet for at se dem som et problem bør vi se hvert enkelt individ og den viden, han eller hun har med sig, som en ressource. Og endelig bør de nordiske skolesystemer skabe en følelse af tryghed og velkomst for flygtningeelever," slutter Anna Lund.
Alle de vigtigste konklusioner og resultater fra INFLUX-projektet er for nylig blevet offentliggjort i et policy brief med en række anbefalinger til vellykket integration.
