Du har sikkert prøvet at gå hjem gennem byen en sen aften, luftet hunden grytidligt en kold vintermorgen eller krydset en park på vej til arbejde, længe før solen er stået op.
Disse aktiviteter kræver lys, for at vi kan orientere os. Og med de lange nordiske vintre, hvor dagslyset er begrænset, er det helt nødvendigt med udendørsbelysning.
Spørgsmålet er, hvor meget lys der er brug for, og hvordan vi kan minimere mængden af elektrisk lys og den negative indvirkning på himmellyset og dyrelivet? Det har det tværvidenskabelige forskningsprojekt NorDark sat sig for at undersøge.
Ute Besenecker leder projektet, som involverer forskere fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH), Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Lunds og Stockholms Universitet i Sverige, NTNU i Norge og Aalto Universitet i Finland. Disse forskere samarbejder om at bidrage til et mere komplet vidensgrundlag for designretningslinjer og politikker for bybelysning.
"Vi ved, at der kan være en række bekymringer forbundet med belysning af grønne områder i byerne, men der findes endnu ingen omfattende vejledning i de nordiske lande, og derfor er denne forskning vigtig. Det her projekt samler ekspertise fra seks forskellige forskningsområder for at lære om effekten af og mulighederne for at minimere unødvendig belysning i nordiske byområder."
Testområder i Ålesund og Uppsala
I de seneste årtier er der kommet nye belysningsteknologier til. Ældre teknologier havde den ulempe, at lyskvaliteter som lysstyrke og spektrum (f.eks. farveudseende) ikke let kunne justeres. Men nu giver LED-belysning os mulighed for at imødekomme variationer i belysningskvaliteter baseret på tid, brug eller miljøforhold, og der er brug for viden til at informere om bæredygtige tilgange. Belysnings- og styringsteknologier giver byer muligheder, som ikke fandtes for bare 10-15 år siden, forklarer Besenecker.
Et eksempel fra de nordiske vintre er, at "i det øjeblik der er sne, har vi brug for mindre elektrisk lys, fordi det hvide snedække på jorden reflekterer lyset, og pludselig ser hele området lysere ud. Hvordan kan belysning reagere mere direkte på de lokale behov og forhold? Det er et andet spørgsmål, som vi håber at kunne løse med forskning."
Med disse muligheder i tankerne tester forskerteamet belysningsscenarier på to udvalgte steder i to nordiske byer - Ålesund i Norge og Uppsala i Sverige. Begge steder er urbane boligområder, der støder op til en beskyttet grøn zone. Der er stier, som beboerne bruger til rekreation, pendling og til at komme til og fra lokale skoler og børnehaver.
Dataene er stadig ved at blive indsamlet og analyseret, men "baseret på de foreløbige observationer mener vi, at man ved at designe lyskvaliteten omhyggeligt kan bruge mindre lys uden at gå på kompromis med fodgængernes behov i grønne områder", siger Besenecker.
Belysning kan både hjælpe og gøre skade
Når vi oplyser vores byer, så er det først og fremmest for at kunne se, hvor vi går eller cykler, når det er mørkt. Uden lys er det svært at bevæge sig rundt, men et vigtigt element er også oplevelsen af tryghed, og at vi har en fornemmelse af, hvad der foregår omkring os.
"Det gør det vanskeligt at implementere miljøvenlig belysning i grønne områder. Hvis vi oplyser stierne og minimerer lyset på omgivelserne omkring os for at undgå at påvirke dyrelivet, så kan kontrasten mellem lyset og mørket blive for stor til, at man kan se, om der er noget eller nogen i buskene langs med stien," siger hun og fortsætter:
"Når stien er oplyst, mens alt andet er mørkt, kan det føles som at gå på en scene uden at vide, om der er et publikum, og det kan føles ubehageligt. Men hvis vi bare ændrer lidt på retningen og spredningen af lysstrålen, så kan vi få en bedre fornemmelse af, hvad der foregår omkring os. Kombineret med dæmpning og justering af lyset for at mindske kontrasten og skabe en effekt, der næsten minder om at gå under fuldmåne."
