Brasilien er storproducent af soya, der er en vigtig ingrediens i laksefoder, og bruges af nordiske lakseopdrættere.
Men der har været flere afsløringer af, at soyaen bliver dyrket på regnskovsjord, og det har ført til massiv kritik af lakseindustrien.
Lakseopdræt er en stor forretning på verdensplan og ikke mindst i Norden. Norge alene producerer over halvparten af verdens opdrætslaks, men foderet til fiskene, som blandt andet kommer fra Brasilien, sætter et stort aftryk på klimaet. Den norske regering har derfor som mål, at al laksefoder skal være bæredygtigt før år 2030.
Det arbejde bidrager nordiske forskere til.
Mette Sørensen fra Nord Universitet i Bodø står i spidsen for akvakulturprojektet Non-Food Organic Resources-based feeds optimised for salmon until post-smolt stages (NON-Fôr). De har fundet frem til nye fodertyper, som vil kunne bidrage til en mere bæredygtig lakseindustri.
Laksefoder indeholder primært protein og olie. Hvad hvis fremtidens laksefoder kan bestå af proteinkilder som soldatfluer og melorme? Og Schizochytrium-olie, som kan dyrkes på vores egne breddegrader?
”I vores forsøg har vi både testet soldatfluer og melorme som proteinkilder, og vi har testet schizochytrium-olie som alternativ til fiskeolie. Vi har testet disse råvarer i de tidlige faser af laksens liv, fra de er i ferskvandsbassiner, og til de skal sættes ud i saltvand. Vi har set svært lovende resultater, når vi har brugt schizochytrium-olie. Hvad angår proteiner så viser vores resultater, at laksen udnytter insekterne og har god fordøjelse. Men overstiger insektindholdet 30 procent af det samlede foder, så ser vi en negativ proteinfordøjelse, og laksens skind får en gul kulør i stedet for sølvgrå, når indholdet af melorme er højt,” siger Mette Sørensen.
”Vores resultater viser altså, at schizochytrium-olie fremover vil kunne erstatte noget af fiskeolien, og at soldatfluer og melorme vil kunne erstatte dele af den soyaprotein, som opdrætsindustrien bruger i dag. Det kan dog ikke kunne erstatte soyaen helt, så vi er stadig afhængige af importen fra Brasilien. Det er derfor ikke en løsning at bryde importaftalen endnu,” fastslår Mette Sørensen.
Hun understreger også, at hverken soldatfluer eller melorme i dag er tilgængelig i den mængde, som der er brug for i opdrætsindustrien. For også landbruget importerer soya i stor stil til at fodre køer, svin og kyllinger. Insekter bliver produceret i Europa og Norden allerede nu, men det er langtfra nok til at imødekomme den store efterspørgsel.
Samarbejdet med industrien gør forskningen relevant
Industrien har været en nær samarbejdspartner i forskningsprojektet, og det har ifølge Mette Sørensen været med til at sikre projektets relevans.
”Fiskefoder er et område, som opdrætsindustrien selv peger på som det vigtigste for dem med tanke på at øge den bæredygtige produktion. De vil gerne nedbringe CO2-aftrykket og tage mere lokalproduceret foder i brug. Vi har derfor set, opdrætsindustrien efterlyser nye løsninger. Det har også betydet, at samarbejdet mellem os og industrien har været helt super, siger hun og fortsætter:
”Det har været vigtigt at få perspektiver ind både fra forskere, foderproducenter og opdrætsindustrien. Vi har blandt andet samarbejdet med det selskab, som har udviklet schizochytrium-olien, og så har vi også samarbejdet med producenter af soldatfluer og melorme. Det gør, at vi nu har resultater, som er relevante og anvendelige for industrien.”
Stor værdi for hele Norden
I tillæg til at samarbejdet har bestået af forskere og partnere fra industrien, så har det også foregået på tværs af de nordiske og baltiske lande. I projektet er der nemlig forskere fra Norge, Danmark og Letland, og det højner kvaliteten på forskningen, siger Mette Sørensen:
”Der er en nordisk merværdi i, at vi har samarbejdet med forskellige forskere på tværs af landene i projektet. Det er en fantastisk merværdi i sig selv, men også at problemstillingen, som vi har adresseret i projektet, giver løsninger for hele Norden og Baltikum. Lakseproduktion er ikke kun interessant for Norge, for det handler om akvakultur som en mulighed for at producere mere mad til gavn for alle indbyggerne i de nordiske lande. Det handler om foder og råvarer, som dyrkes i hele Norden, og det handler om at gøre vores region mere bærekraftig.”
Vil du vide mere om forskning i bæredygtig fiskeopdræt?
NON-Fôr har også bidraget med et kapitel i publikationen Fast Track to Vision 2030.
Projektet NON-Fôr er et af ni NordForsk-finansierede projekter, der forsker i opdrætsindustrien. Nye fodertyper, lavere vandtemperatur og recirkulering i opdrætsanlæg er eksempler på nordiske forskningsresultater, som bidrager til en mere bæredygtig akvakultur.
På Færøerne dør der hvert år mere end tre millioner opdrætslaks. Resultater fra et nordisk forskningsprojekt tyder på, at hjertesygdomme er blandt årsagerne til den høje dødelighed.
