Webinarserien ‘Ethics of the COVID-19 pandemic’ arrangeres af Nordic Committee on Bioethics (NCBio). Siden september sidste år har der været fire forskellige webinarer henholdsvis fra Finland, Sverige, Norge og Island. Fra alle lande har eksperter analyseret og givet deres vurdering af etiske dilemmaer i de nordiske regeringers håndtering af COVID-19-pandemien.
Island har klaret sig godt igennem pandemien
I det seneste webinar fra Island holdt professor i filosofi ved Islands Universitet Vilhjálmur Árnason oplæg. Ifølge ham har Island klaret sig relativt godt igennem pandemien, og det er, fordi troværdige eksperter i epidemiologi og kriseberedskab har vist vejen. Samtalerne med befolkningen har været vellykkede, og det peger Vilhjálmur Árnason på som hovedforklaringen på den høje grad af tillid til myndighederne. Island har, modsat mange andre lande, undgået en omfattende nedlukning og indskrænkelse af borgernes frihedsrettigheder. Det er også, fordi Island har gunstige omstændigheder med en lille befolkning på en ø.
”De islandske myndigheder har ikke stået over for mange etiske dilemmaer under pandemien, hvis vi sammenligner os med andre lande, for eksempel i forbindelse med prioritering af patienter i intensiv pleje,” siger han.
Vaccineprioritering i Norge gav etiske overvejelser
Det spørgsmål har til gengæld givet anledning til etiske overvejelser i Norge. Hvem skal stå først i køen til vacciner? Det kunne professor emeritus i medicinsk etik Reidun Førde fortælle om på webinaret fra Norge tidligere på året. Hun var en del af ekspertudvalget, som sidste år gav anbefalinger til regeringen om, hvordan vaccinerne skulle prioriteres. Hun understreger, at ekspertgruppen måtte tage mange ubesvarede spørgsmål i betragtning forud for deres anbefalinger.
”Vi diskuterede først og fremmest, hvilke værdier der skulle ligge til grund for vores vurderinger, og dernæst diskuterede vi mål for vaccinering og især målet om at reducere antallet af døde og alvorligt syge. Vi kom frem til tre prioriterede grupper, som, vi anbefalede, skulle forrest i køen.”
Anbefalingerne fik stor mediedækning i Norge og affødte i første omgang kritik blandt andet fra sundhedspersonale og økonomer. Samlet set har der dog været stor accept af vaccinestrategien og tillid til myndighedernes prioritering.
Sveriges strategi har bygget på frivillighed
I Sverige har myndighederne valgt en anden tilgang til coronahåndteringen end resten af de nordiske lande.
Professor emeritus fra Linköping Universitet Göran Collste var hovedtaler på webinaret, som blev sendt fra Sverige. Han siger om den svenske tilgang til bekæmpelsen af COVID-19-pandemien:
”I Sverige har man fulgt en strategi, som bygger på frivillighed, mens de øvrige nordiske lande valgte at lukke landene ned sidste forår. Det var forskellige politiske og strategiske valg, som blev truffet ud fra bedømmelsen om, hvad der er mest effektivt for at mindske spredningen og redde menneskeliv, men valgene har også underliggende etiske aspekter.”
Finlands krisekommunikation
Matti Häyry er professor i filosofi ved Aalto Universitet i Finland. Han problematiserede Finlands kommunikation med befolkningen under coronapandemien og satte spørgsmålstegn ved fra et etisk perspektiv, at myndighederne ikke forklarede, hvorfor de forskellige beslutninger blev truffet. Tiltag og faktuelle oplysninger blev kommunikeret hurtigt, klart og tydeligt, men ikke hvorfor og på hvilke etiske grundlag de blev indført.
Det femte og sidste webinar i rækken bliver afholdt i Danmark. Tilmeld dig her.
Du kan se eller gense alle webinarer i serien på YouTube her.
