Grå skyer hænger tungt over de snedækkede fjeldtoppe. Der er hvidt skumsprøjt på vandet, som slår krusninger, når det rammer klipperne. Da bussen kører ud af tunnelen, kommer spredte huse til syne. Viðareiði, Færøernes nordligste bygd, er omkranset af fjelde mod syd og nord. På det hvide træstakit rundt om borgmesterens hus, er der huller, og på byens eneste hotel er to vinduesruder erstattet med træplader. En tredje bygning har spændt et grønt net ud over taget, hvor tagplader er blæst af.
Den seneste storm, som ramte Viðareiði i februar 2023, har efterladt sig tydelige spor. Men her er byens 350 indbyggere ligesom færinger flest vant til at tilpasse sig vejr og vind.
”Er vindstyrken på 20-25 meter i sekundet, så tænker vi ikke over det. Er den over 30 meter i sekundet, så begynder folk at snakke. Alle lytter til radioens vejrprognoser, og melder de om storm, så informerer vi fra kommunens side befolkningen og opfordrer alle til at sikre løse genstande,” siger byens borgmester Marita Sumborg.
Kraftigere stormvejr på vej
Det er ikke noget nyt, at der jævnligt er kraftig vind på Færøerne. De vindblæste øer har altid været udsat for hård blæst, og befolkningen ved i mange tilfælde, hvad de skal gøre, når stormvejr rammer.
“Færingerne kender alt til ekstremvejr, så de er vant til at holde sig inden døre, når det stormer. De kender deres eget område og ved, hvordan de skal agere. Det, de måske ikke er lige så forberedt på, er den intensitet, som stormene fremadrettet vil få. De vil blive så kraftige, at de overgår, hvad husene, vejene og broerne er bygget til. Vi vil få stormvejrshændelser, som kommer til at ske oftere, så hele infrastrukturen skal tilpasses dem. En storm er ikke bare en storm længere.”
Sådan advarede Rico Kongsager, der er Associate Professor i Emergency and Risk Management ved University College Copenhagen for et par år siden i nyheden Storme kan ramme Færøerne med hidtil uset styrke. Han leder projektet Climate Change Resilience in Small Communities in the Nordic Countries (CliCNord), som hører under NordForsks forskningsområde om samfundssikkerhed i de nordiske lande. Projektet undersøger, hvordan små landdistrikter i udvalgte områder i Norden håndterer forskellige ekstremvejrsfænomener.
Workshop var lærerigt for alle
Forskerne fra projektet har holdt krisestyringsøvelser med lokalbefolkningen på Færøerne, heriblandt Marita Sumberg fra Viðareiði, for at ruste beredskabet til fremtidige ekstremvejrshændelser som stormvejr.
Til krisestyringsøvelserne deltog politifolk, ambulancereddere, kommuner og andre, som har ansvar, når katastrofer indtræffer. Deltagerne fik udleveret en fiktiv katastrofesituation, hvor de blandt andet skulle samarbejde om at løse en sneskredshændelse og et kraftigt stormvejr.
”Det var en meget god øvelse og et spændende forskningsprojekt. Jeg fik sat ansigt på de mennesker, som jeg kan ringe til, hvis det bliver nødvendigt. Det vil gøre det lettere for mig at handle, hvis der sker noget. Jeg var inviteret med i kraft af min rolle som borgmester, fordi jeg har et ansvar for at træffe beslutninger og stå til rådighed, når der sker noget. Det var jeg ikke klædt på til før krisestyringsøvelsen. Nu føler jeg mig bedre rustet,” siger hun.
En af de andre deltagere var beredskabschef Finn Hansen. Han har ansvaret for Klaksvík og de nordøstligste øer, herunder øen Viðoy, hvor Viðareiði ligger. På kontoret på brandstationen i Klaksvík er han enemand på arbejde. To liter kaffe er hældt på kanden, og seks lune rundstykker er sat frem, da NordForsks udsending kommer på besøg.
Telefonen ringer, og Finn besvarer den med en gang. Da han lidt efter lægger telefonen fra sig på bordet, kigger han op: ”Ingen action”, ler han. I løbet af den næste halve time banker det på døren. En fra en kirkemenighed vil gerne låne brandstationens brandhaner. Så ringer Finns telefon igen. En lærer fra den lokale skole vil gerne have 1. og 2. klasse på rundvisning på brandstationen.
”Folk ringer om alle mulige ting,” ler han.
Udover Finn Hansen er der et stort antal frivillige i området, som træder til, når der er behov for hjælp, og Finn Hansen har koldt vand i blodet. Når der er stormvarsel i radioen, er reaktionen den samme:
”Vi gør ikke noget. Vi er klar. Vi har træplader liggende her på brandstationen, hvis der går nogle ruder, og vi har fiskenet liggende til at spænde ud over tag, hvis der ryger tagplader, så vi har egentlig alt, som skal til for at hjælpe mod stormskader. Vi gør ikke mere ud af det end det. Jeg har telefonnummeret klar til tømmerbutikken, hvis vi mangler flere træplader. Hvis der er en kraftig storm, så kan jeg modtage op imod 200-300 opkald på et døgn, men det sker heldigvis ikke så tit,” siger han.
Selvom Finn Hansen ikke lader sig gå på af en storm, så var det gavnligt med forskningsprojektet CliCNords krisestyringsøvelser: ”Vi lærte af hinanden og havde fokus på at blive bedre rustet til at samarbejde på tværs, når en katastrofe opstår.”
For Rico Kongsager, der leder CliCNord, har samarbejdet med de lokale på Færøerne også givet nye indsigter:
”De havde allerede før vores krisestyringsøvelser rigtig godt styr på beredskabet. På mange måder er Færøerne allerede rustet til ekstremvejrshændelserne. I stormsæsonen er de for eksempel rigtig gode til at sikre huse og løse genstande som trampoliner og campingvogne. De har derfor allerede gjort meget af det, vi havde tænkt på. Men jeg tror, det var lærerigt med vores krisestyringsøvelser, for det fik dem til at snakke sammen og arbejde sammen på kryds og tværs.”
Reportager fra Færøerne
Færøerne er en del af det danske kongerige og ligger i Nordatlanten midt mellem Island og Shetlandsøerne.
NordForsk tog til Færøerne for at undersøge, hvilken betydning det nordiske forskningssamarbejde har for færingerne.
Dette er anden del i serien.
