Da COVID-19-pandemien ramte de nordiske lande i foråret 2020, blev der hurtigt indført restriktioner, og mange af dem påvirkede direkte de yngste børns hverdag.
Ole Henrik Hansen er professor i pædagogik på Högskolan för lärande och kommunikation ved Jönköping Universitet. Han leder projektet “Exploring Practices in Early Childhood of Tomorrow Develop resilience in social sustainable childhoods after COVID-19 (EXPECT)”. De har fokus på de yngste børn fra 0-6 år.
”At forberede børnehaverne på fremtidige pandemier bør være et vigtigt mål for det nordiske førskolesystem. Den nordiske model spiller nemlig en afgørende rolle for at sikre, at alle børn har lige muligheder for at lære, udvikle sig og sikre deres trivsel,” siger han.
Forskerne vil derfor komme med anbefalinger til, hvordan dagplejeinstitutioner i de nordiske lande bedst muligt forbereder sig til næste pandemi.
I projektet er der forskere fra syv forskellige universiteter i Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark.
”Det mest signifikante i de foreløbige resultater var den manglende forberedelse på, at der kunne komme en pandemi. Den kom som et chok for alle fem lande, så da der blev indført restriktioner, blev det en stor udfordring for den praksis, som er i daginstitutionerne. Blandt andet påvirkede restriktionerne børn med specialpædagogiske behov, og nogle pædagoger oplevede, at de blev et instrument i en voldsom krisesituation,” siger Ole Henrik Hansen.
Pædagoger oplevede både fordele og ulemper
I studiet har forskerne blandt andet interviewet pædagoger for at undersøge, hvordan de oplevede pandemien. De foreløbige resultater kredser om tre områder: strukturelle forhold i daginstitutionerne, relationelle og pædagogiske faktorer.
- Når det kom til strukturelle forhold i daginstitutionerne, så oplevede pædagogerne manglende støtte fra ledere og kommunerne og en øget arbejdsbyrde og stress. Af positive erfaringer løftede de fordelene ved at børnene blev inddelt i mindre grupper, fordi der blev skabt et tættere forhold mellem børnene og de voksne. Nogle oplevede også, at ledelsen var mere kompetent.
- Hvad angår relationen til børnene og forældrene, så oplevede pædagogerne mindre kvalitet i pædagog-forældrerelationerne, at børnene savnede deres venner, og at der var nogle ulemper ved brugen af digital kommunikation. Blandt de positive ting fremhæver de blandt andet, at de fik tættere relationer til børnene, og at de udviklede nye, innovative måder at bruge digitale værktøjer.
- Det sidste, forskerne undersøgte, var, hvordan de pædagogiske faktorer blev påvirket under pandemien. Her svarede pædagogerne, at pædagogikken blev svækket, og at de bekymrede sig for børn med særlige behov, og de børn som blev passet hjemme. Af positive ting fremhæver de igen, at der var fordele ved at børnene blev inddelt i mindre grupper, at der var flere udendørsaktiviteter, mere tid til leg, og at fjernpædagogikken blev udviklet.
”De foreløbige resultater tyder på, at det hovedsageligt er pædagogers og forældres perspektiver, der er blevet undersøgt, mens børns egne erfaringer stort set er fraværende i den nordiske forskning. Selvom pandemien på mange måder udfordrede den daglige praksis i daginstitutioner, viser forskningen også, at pædagoger og ledere var tvunget til at skabe nye pædagogiske løsninger, for eksempel i forhold til udendørs pædagogik og brug af digitale teknologier,” siger Ole Henrik Hansen.
Senere vil forskerne også undersøge, hvordan forældre til børn i daginstitutionsalderen oplevede pandemien.
Læs mere om projektet her: Förskolan förbereds för framtida pandemier - Forskning - Jönköping University
