Det er nogle af erfaringerne og anbefalingerne fra en nordisk ekspertgruppe, som har skrevet et policydokument om de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af COVID-19, også kendt som post-COVID-tilstanden (PCC).
Rapporten Knowledge development post-COVID-19 opsummerer de vigtigste videnskabelige spørgsmål og videnshuller i forbindelse med PCC, som er blevet identificeret i et nordisk projekt. Erfaringer med at udvikle beredskab til fremtidige pandemier og styrke sundhedens modstandsdygtighed diskuteres i en nordisk kontekst.
Anbefalinger
I de nordiske lande bør forskningspolitikken støtte tværvidenskabelig forskning i PCC, herunder forskning i årsager, diagnosticering, monitorering, behandling og rehabilitering af tilstanden. Forskning i de langsigtede konsekvenser af PCC og andre postvirale tilstande for både folkesundheden og sundhedsøkonomien i en nordisk kontekst bør også støttes.
Nationale forskningsfinansieringsorganer og NordForsk bør støtte:
- Muligheder for at etablere og medfinansiere nordiske PCC-forskningsprogrammer, hvor der er en klar merværdi ved at udføre forskning på nordisk niveau, og hvor der er tale om klare nordiske styrkepositioner.
- Etablering af tværfaglige og tværsektorielle nordiske PCC-forskningssamarbejder for at øge effekten af igangværende forskning.
- Etablering af nordiske PCC-samarbejdsplatforme, for eksempel netværk for forskere, klinikere og/eller tværsektorielt samarbejde mellem medicinsk ekspertise, offentlig-private partnerskaber, centrale meningsdannere og patientorganisationer med det formål at bruge erfaringerne fra COVID-19-pandemien til at styrke det nordiske beredskab over for fremtidige kriser.
- Inddragelse af patienter og deres plejere/pårørende/signifikante andre som værdifulde partnere gennem hele forsknings- og politikprocessen for at styrke gennemførligheden og effekten af PCC-forskning.
Yderligere anbefalinger rettet mod sundhedssystemet kan findes i rapporten.
Nordiske muligheder for samarbejde inden for PCC-forskning
Styrket nordisk samarbejde for bedre krisehåndtering er en prioritet på det nordiske politiske niveau. Siden 2023 har NordForsk koordineret et projekt om vidensudvikling efter COVID-19. Formålet med projektet har været at etablere et netværk for samarbejde om nye forskningsspørgsmål, der er opstået som følge af pandemien, herunder vidensdeling om eksempler på bedste praksis og kliniske retningslinjer for behandling af patienter, der lider af post-COVID-tilstand (PCC). Et andet mål har været at identificere videnshuller, som kunne udvikles til nordiske kliniske forskningsinitiativer.
NordForsk etablerede en nordisk ekspertgruppe med ansvar for det videnskabelige og strategiske design af projektet. Ekspertgruppen har identificeret nordiske muligheder for samarbejde inden for PCC-forskning, forskningsfinansiering og politikudvikling og formuleret disse i anbefalinger rettet mod det nordiske politiske niveau og nationale forskningsfinansierer.
Forskningsprofessor Markus Perola fra det finske Institut for Sundhed og Velfærd, der har fungeret som formand for ekspertgruppen, siger:
"Det er yderst vigtigt at forbedre behandlingen af PCC, og det kræver solid evidens for effektiviteten af rehabiliterende interventioner, herunder også patientperspektiver. Ud over den indflydelse, som rehabilitering har på den enkelte PCC-patients dagligdag og helbredsresultater, er det også meget vigtigt på samfundsmæssigt og organisatorisk niveau."
Det nye policy paper fremhæver flere vigtige erfaringer, der kan drages af PCC's opståen. Det vigtigste er, at når man støder på en ny virus- eller pandemisygdom, skal viden komme fra tværsektoriel og tværvidenskabelig forskning for at få størst mulig effekt.
Netværk og platforme for et sådant samarbejde mellem eksperter på forskellige områder bør helst være på plads, allerede inden en ny pandemi opstår, snarere end at blive etableret, efterhånden som situationen udvikler sig, understreger Perola.
Akut behov for mere forskning
Ekspertgruppen har involveret en bredere gruppe af nordiske eksperter, herunder patientorganisationer, i udviklingen af politikpapiret ved at arrangere to nordiske workshops. Hovedbudskabet fra workshopperne var det presserende behov for mere forskningsviden om PCC samt behovet for fora, hvor man kan diskutere og dele viden om nye udfordringer og praksisser.
"Our recommendations will hopefully lead to support for new Nordic research initiatives and collaboration networks that may help to bridge the key knowledge gaps around PCC and strengthen Nordic preparedness for future post-viral conditions. But most importantly, contribute to improving the wellbeing of those affected by PCC," Perola concludes.
Som svar på anbefalingerne har NordForsk lanceret en call for funding for Nordic network activities on post-COVID, hvilket har ført til etableringen af tre nye netværk, der starter i begyndelsen af 2025.
Som svar på de hidtil usete udfordringer fra COVID-19-pandemien har NordForsk også taget initiativ til flere calls for at øge forståelsen og modstandskraften i Norden.
Vidste du det om PCC?
PCC er en kompleks tilstand, som påvirker flere kropssystemer og varer ved i måneder eller endda år efter den indledende fase af en SARS-CoV-2-infektion. Tilstanden kan påvirke åndedræts-, hjerte-kar-, neurologi- og mave-tarmsystemet, hvilket resulterer i forskellige symptomer. Patienter, der lider af PCC, kan derfor have en bred vifte af symptomer, der omfatter alt fra lette symptomer på åndenød, træthed eller glemsomhed til ekstrem svækkelse på grund af de samme symptomer.
Den anslåede prævalens af PCC i befolkningen er mellem en og seks procent. I en nordisk sammenhæng tyder data på, at hundredtusindvis af mennesker kan have lidt af PCC-relaterede tilstande i et klinisk signifikant omfang. Derfor kan PCC have en betydelig effekt på både de ramte patienter og lokalsamfund samt have vidtrækkende konsekvenser for sundhedssystemer, nationale økonomier og globale sundhedsmålinger.
