Naturløsninger skal sikre Norden mod ekstremvejrsødelæggelser
Ekstremvejret Hans var et eksempel på, hvilke konsekvenser klimaændringer kan have for kritisk infrastruktur som veje og jernbanelinjer. Nordisk forskningsprojekt kommer med løsninger på, hvordan vi kan forebygge ødelæggelser i fremtiden.
I de første dage af august tikkede der nyhedsmeldinger ind om, at voldsomt store nedbørsmængder var på vej ind over Norge. Alarmberedskabet blev varslet om det, der skulle blive en af de værste naturkatastrofer i Norge i nyere tid.
Ekstremvejret ”Hans” traf primært den sydøstlige del af landet og førte til jordskred og massive oversvømmelser.
Der venter nu et enormt oprydningsarbejde.
Kjersti Gisnås fra Norges Geotekniske Institut leder det NordForsk-finansierede samfundssikkerhedsprojekt NordicLink. De har forsket i, hvordan de nordiske lande bedst muligt sikrer den lineære infrastruktur i form af veje, jernbanenet og energiforsyningslinjer mod klimarelaterede naturhændelser. Det kan være jordskred, sneskred og ikke mindst oversvømmelser, som Hans var et eksempel på.
”Hændelserne som følge af ekstremvejret Hans er en af de dyreste naturkatastrofer, vi har haft i Norge nogensinde. Den er et godt eksempel på hændelser, som der kan blive flere af på grund af klimaændringer, og det er netop det, vi har arbejdet med i NordicLink,” siger hun.
Forskningsprojektet har deltagere fra Finland, Sverige og Norge og har lavet casestudier i fire forskellige områder af Norden - Savo i Finland og Eidsvoll, Trollstigen og Gudbrandsdalen i Norge. Da Hans traf, blev casestudiet i Gudbrandsdalen pludselig topaktuelt:
”Et af de hårdest ramte områder var Gudbrandsdalen, som vi havde brugt som studieområde, flere år før Hans traf. Vejene og jernbanen blev lukket, og særligt jernbanen blev hårdt ramt. Vejvæsenet estimerer, at omkostningerne til genopbygningen vil være mindst 50 millioner kroner alene i Gudbrandsdalen. I projektet lavede vi analyser på, hvad skader ved oversvømmelse af veje ville kunne koste, men vi undervurderede det. Mod slutningen af dette århundrede forventer vi at se en femdobling af årlige udgifter til skader på vejnettet som følge af ekstremvejr.”
'Hans' var en øjenåbner
Kjersti Gisnås fremhæver fordelen ved, at projektet er nordisk:
”Vi har mange fælles udfordringer i Norge, Sverige og Finland, og meget af vores infrastruktur hænger sammen, så det er utroligt værdifuldt, at vi samarbejder. Klimaet er stort set ens i landene, og vi er ikke så mange mennesker, men har store landområder, som gør det vanskeligt og dyrt at sikre os mod ekstremvejr.”
Forskerne i projektet har også haft stor gavn af at samarbejde med eksterne partnere som Trafikverket i Sverige og Banenor og Statens Vegvesen i Norge. Alle disse forvaltere af kritisk infrastruktur er enige om, at det er vigtigt at forebygge og sikre sig mod især flom og jordskred som følge af de stigende nedbørsmængder, siger Kjersti Gisnås.
”Hans var en øjenåbner, fordi uvejret viste, hvor galt det kan gå, når ekstremvejret rammer sårbare områder. Infrastrukturforvalterne har forsøgt at lave mange forebyggende tiltag og haft det højt på dagsordenen i flere år. Alligevel er det krævende at sikre sig mod hændelser som ”Hans”, som vi forventer vil komme hyppigere i fremtiden. De efterlyser mere kundskab, både for identificering af fremtidens risiko-hotspots og bæredygtige løsninger for hvordan vi forebygger disse. Det er langt billigere at forebygge og sikre områder end at genopbygge dem efter ekstremvejrsødelæggelser. Infrastrukturforvalterne har imidlertid et stort behov for demonstrationer af forskellige typer løsninger og vejledning i, hvordan man implementerer dem. Og det er her, vores forskningsprojekt kommer ind i billedet, for vi har netop forsøgt at udfylde det kundskabshul.”
Grå tiltag eller naturbaserede løsninger
Forskerne har arbejdet med tre hovedtemaer. For det første hvordan man bedre kan identificere, hvor de mest udsatte områder for naturfarer vil være i fremtidens klima. Det er nødvendigt for at prioritere, hvor man skal sikre først. Når det kommer til forebyggelse, så er der i dag stort fokus på og delvist krav om at vælge bæredygtige løsninger. Derfor har projektet både udviklet metodik for at monitorere og varsle om forestående skred i enkeltskråninger, men også arbejdet med at få større viden om valg af naturbaserede sikringsløsninger. Det går ud på at lave forebyggende tiltag, som også har positive effekter for miljøet for at reducere risikoen for jordskred og oversvømmelser.
Naturbaserede løsninger kan være at tage udgangspunkt i områdets naturlige udformning, restaurere eller pleje vegetationen for at begrænse oversvømmelse, forvalte vegetationen på en fjeldskråning for at stabilisere den og hindre eventuelle skred. I stedet for at anlægge nedløbsrør, bygge volde og dæmninger, som forskerne kalder ”grå tiltag”, kan naturen benyttes til sikring af udsatte områder. En del steder vil dog kræve ”grå tiltag” for tilstrækkelig reduktion af risiko, men naturbaserede løsninger i kombination med disse vil kunne reducere omfanget.
Naturbaserede løsninger er højt på dagsordenen andre steder i Europa, og der er brugt store ressourcer i urbane områder med for eksempel genåbning af bække, grønne tag og reetablering af vegetation. Men der er ikke tilsvarende brugt lige så mange ressourcer i Norden for at hindre oversvømmelser eller skred i stejlt terræn, forklarer Kjersti Gisnås.
”Det er blevet tydeligt efter Hans, at der er meget store områder, som må sikres, og derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis ikke vi ser på mere bæredygtige løsninger frem for primært at bygge ’grå tiltag’. Det er et ønske fra alle vores samarbejdspartnere, men de har brug for mere viden om effekterne og udførelsen af disse tiltag. Det er ikke nødvendigvis dyrere at lave naturbaserede løsninger, men planlægningen kan være mere omfattende," siger hun og fortsætter:
"Man har mindre erfaring, og det kan være mere krævende at beregne effekten af tiltaget. Hvis du bygger en vold, så dimensionerer du den stor nok til, at skred ikke kan gå over. Det kan man ikke med naturbaserede løsninger. På den anden side er det helt urealistisk og mindre bæredygtigt at sikre al infrastruktur med grå tiltag, når vi har så meget udsat infrastruktur på grund af de langstrakte lande i Norden.”
