Forestil dig, at du har fået besøg af dine venner fra Frankrig. Sammen skal I til toppen af Lyngsalpene i Troms. Det er midt i marts, og de seneste dage har det sneet og blæst kraftigt, men i dag er der vindstille, og solen titter frem. I spænder skiene på fødderne og begiver jer op ad fjeldsiden.
Sneen ser sikker ud, og skiene glider let, men I er snart på vej ind i et terræn, som er 30 grader stejlt, og du ved af erfaring, at det kan give risiko for sneskred. Det er op til dig at vurdere, om I skal fortsætte eller vende om.
Dine venner har brugt en månedsløn på ferien og er meget opsatte på at komme til toppen. Du graver lidt i sneen for at se nærmere på snedækket. Sneen er blød, og du vurderer derfor, at det er sikkert at gå videre.
Lidt senere er I et godt stykke inde i sneskredsterrænnet, og her er sneen pludselig hård, og du ser, at der har været et sneskred på fjellet ved siden af. Hvis I fortsætter nu, kan I komme ind i en lomme med et svagt lag sne, som måske vil kunne udløse et sneskred.
Vender I om og går hjem, eller fortsætter I?
Situationen ovenover er et tænkt eksempel, men ikke desto mindre realistisk. De seneste 10 år har 70 personer mistet livet i Norge på grund af sneskred. At træffe gode beslutninger i sneterræn, hvor der kan være fare for laviner, er fokusset for forskerne fra projektet Grappling with Uncertainty in Environments Signaling Spurious Experiential Decisions (GUESSED), finansieret af NordForsk. Forskerne har undersøgt, hvordan vi træffer beslutninger, når vi står i risikofyldte situationer såsom sneskredsterræn, hvor én forkert beslutning kan få katastrofale følger.
Foranderlig verden kræver risikovurdering
“Det, som gør sneskred specielt, er, at det er et vældig komplekst miljø. Faren, du udsætter dig for, varierer fra dag til dag og time til time og også fra meter til meter. Fordi det var trygt i går, betyder det ikke, at det er trygt i morgen. Det kan godt hænde, at der er stor snefare på den ene side af fjeldet og ikke den anden. Det er en meget kompleks beslutning at skulle vurdere, om man skal fortsætte eller vende om,” siger projektleder og associate professor ved Norges Arktiske Universitet i Tromsø, Audun Hetland.
Projektet har taget udgangspunkt i sneskredsterræn, men Audun Hetland understreger, at resultaterne også er relevante for andre miljøer, som kræver risikovurdering og hurtige beslutninger. Det kan være på en akutafdeling på et sygehus, hvor overlægen skal træffe vanskelige beslutninger under tidspres og uden tilbagemelding. Et andet eksempel er politikere, som skal lede befolkningen trygt igennem en pandemi, der spreder sig, og hvor man ikke kan vente på tilstrækkelig information, før man tager en beslutning, for så risikerer man, at pandemien er vokset ud af kontrol.
Ifølge Audun Hetland er det mere aktuelt nu end nogensinde at forske i beslutningstagning:
“Verdenssituationen ændrer sig hastigt i disse år, og vi står midt i store klimaforandringer, en ny sikkerhedspolitisk situation og en pandemi. Der er en lang række store vigtige hændelser, som vi er nødt til at forholde os til og tage stilling til. Verden er ikke så stabil, som den har været, og alt tyder på, at vi også fremover kommer til at leve i en foranderlig verden. Derfor bliver det at kunne træffe gode beslutninger, selvom man oplever en stor grad af usikkerhed, vigtigere end nogensinde.”
Mænd er skråsikre, kvinder er træfsikre
Projektets resultater viser, at mange, som går i sneskredsterræn, tager forholdsvis let på situationen. Audun Hetland har tidligere studeret basehop eller base jumping, hvor mange ofte er meget nervøse, før de springer. I sneskredsterræn tager en hel del derimod let på situationen. Du får sjældent nogen god tilbagemelding på, om du valgte rigtigt eller forkert. Det gør skredterræn til et vanskeligt læringsmiljø. I tillæg mærker du måske ikke, at der er fare på færde. Sneen ligger der hvid og rolig. Og hvis man ikke er bange, så er det let at tænke, at det går fint, selvom der er fare, og det er her, den menneskelige faktor kommer ind.
“Spørger du mænd, hvor gode de er til at køre bil, så svarer 8 ud af 10, at de er bedre end gennemsnittet. Sandsynligvis overvurderer vi vores egne evner. Det er godt at have selvtillid og tro på sig selv, men det bliver en stor udfordring, den dag man skal tage beslutninger i usikre og farlige miljøer,” understreger Audun Hetland.
Hvilken rolle spiller erfaring? Ifølge projektets resultater tyder en del på, at du bliver mere selvsikker med erfaring, men ikke nødvendigvis mere træfsikker. Det kan faktisk være endnu farligere, for så føler du dig sikker og har en tendens til at bevæge dig ind i et mere udfordrende terræn, men glemmer at tænke eller reflektere over konsekvenserne. Skråsikkerhed udvikler du med erfaring. Forskerne har også lavet sammenligninger mellem kønnene for at undersøge, om der er forskel på, hvordan mænd og kvinder træffer beslutninger. Det ser ud til, at kvinder er mindre skråsikre, og at mænd bliver hurtigere skråsikre, men ikke mere træfsikre.
Hvordan påvirker gruppedynamikken?
Vi er sociale mennesker og påvirkes af hinanden. Derfor har forskerne også undersøgt, hvad der sker, når grupper går på tur sammen i sneskredsterræn. Nogle af forskerne har været med på ski og fulgt grupperne for at lave kvalitative studier. De ville undersøge, om man tager bedre beslutninger i grupper end alene.
“En gruppe kan gå begge veje. Er der en god gruppedynamik, så tager man bedre beslutninger end som enkeltperson, for du har mere hjernekapacitet tilgængelig, flere øjne og en større grad af refleksion. I en gruppe med en dårlig gruppedynamik kan det blive farligere, hvis ingen tager ansvar, eller hvis en stærk leder tager farlige beslutninger og ingen tør være i opposition."
Hvordan træffer vi gode beslutninger?
De allerfleste beslutninger vi tager i livet, træffer vi intuitivt, og uden at vi tænker over dem. Før du får tid til at tænke på en beslutning, er du gået videre til en anden, forklarer Audun Hetland. Vi mennesker har en stor intuitiv kapacitet, som gør, at vi kan lære at tage komplekse beslutninger. Det kræver, at vi kan lære, og for at lære har vi brug for en tilbagemelding for at vide, om det var rigtigt eller forkert. Du kan træne din intuition, når du gør det samme mange gange og kan vurdere komplekse situationer, men det kræver, at du får en tilbagemelding.
“Modsætningen til intuition er rationel kapacitet, og den er ganske begrænset hos os. For at kunne tage komplekse vurderinger rationelt, kræver det meget tankearbejde. I farlige situationer som skredterræn bør vi tage beslutninger rationelt, for vi har ikke forudsætninger til at gøre det intuitivt,” fortæller Audun Hetland.
Projektet skal blandt andet munde ud i et pædagogisk rammeværk, hvor forskernes viden og data fra projektet skal koges ned til forskellige læringsprogrammer. Det kan bruges til at uddanne folk til at begå sig sikkert i fjeldet og blive dygtige sneskredsguider.
Midlerne fra NordForsk har haft afgørende betydning for GUESSED-projektet:
“GUESSED har vokset ganske meget, fordi vi fik støtte fra NordForsk, og det er vi glade for. Nu har vi forskere fra Norge, Sverige og Finland, og i tillæg er Tyskland, Skotland og USA kommet med. Sidst vi havde et fælles møde, samlede vi 16 personer fra 12 forskellige lande og med meget forskellige baggrunde. Vi er et tværvidenskabeligt projekt, og vi har forskere med baggrund i alt fra psykologi til filosofi, snevidenskab, computervidenskab og medicin,” siger Audun Hetland.
Projektet er en del af NordForsks program for Tværvidenskab.
