Det var en solrig junidag med lette, spredte skyer på himlen. Perfekt til en udflugtsdag. En mand og hans kone og deres voksne datter var på ferie på Island og var på vej til Sólheimajökull-gletsjeren, som ligger på den sydlige del af øen. Og de var langtfra de eneste. Et ungt par med en baby i rygsækken og flere turistbusser var blandt de mange, som havde udset sig denne solskinsdag til at besøge den berømte gletsjer.
På vejen hen til gletsjeren blev de besøgende mødt af et blåt skilt med hvid tekst: ”Vær opmærksom på naturlig fare. Kælvende og ustabil gletsjer. Gå ikke forbi dette punkt”. Teksten var suppleret med billeder, der illustrerede faren ved at nærme sig gletsjeren.
På behørig afstand af skiltet og de mange besøgende, lidt oppe ad en skråning sad Guðrún Gísladóttir og Deanne Bird. De er begge forskere i et af NordForsks projekter, Nordress, som forsker i samfundsmæssig modstandsdygtighed over for farer i naturen. Projektet er en del af NordForsks forskningsprogram om samfundssikkerhed.
Denne dag ville de som en del af et nyt studie observere turisternes adfærd for at undersøge, hvordan folk agerer i naturområder, som kan udgøre en potentiel risiko. Ville turisterne stoppe op og vende om, når de læste advarselsskiltene, eller ville de gå videre?
Mere end 1000 besøgende kom til gletsjeren i løbet af de dage, Gísladóttir og Bird udførte studiet, og blandt dem var de føromtalte gæster. Det unge par med babyen i rygsækken passerede advarselsskiltene. Parret og deres datter stoppede op og diskuterede, om de skulle fortsætte. Faren var tilbageholdende, fordi han havde læst advarselsskiltet, men de valgte alle tre at fortsætte, efter moren og datteren fik overbevist faren om, at det ville være sikkert.
Et farligt område
Deanne Bird lægger ikke skjul på, at for dem, der ignorerer advarselsskiltene og går videre, er det et farligt område at begive sig ud i:
“Vi vendte tilbage til området flere gange for at observere folk, og jeg fik mange fotos af mennesker, der gik direkte forbi advarselsskiltene og op på gletsjeren. Der er mange løse klipper, og der er en stor fare for, at der kan falde sten ned på stien. Det er et meget farligt område at bevæge sig rundt på. Med folk spredt over hele landskabet og dårlig mobilforbindelse ville det være meget udfordrende at få evakueret folk fra dette område i tilfælde af en nødsituation."
Af alle de grupper, de observerede, besluttede 153 at fortsætte forbi det første advarselsskilt, 60 gjorde ikke, og yderligere 11 delte sig op, så nogle gik ned til gletsjeren, og andre blev tilbage ved det første advarselsskilt.
Til spørgsmålet om, hvorvidt samme adfærd gør sig gældende i de andre nordiske lande, er svaret klart:
“Helt sikkert. Adfærden, som vi har observeret ved Sólheimajökull-gletsjeren på Island er ikke unik for vulkanområder. Turister tror generelt ikke, at der vil ske noget, når de er på ferie, så de løber risikoen, og mange vil gerne have den perfekte selfie. Når folk rejser i grupper, placerer de ofte ansvaret for sikkerheden på deres rejseguide eller rejseselskabet. Andre eksempler på områder, der udgør en fare, er områder med skovbrande. Hvordan sikrer vi, at vandrere er informeret om risikoen for skovbrand? Dette vil på grund af klimaforandringerne være et voksende problem i de nordiske lande.”
Information er nøglen
“Det, jeg argumenterer for, er, at vi skal sikre, at vi giver nok information gennem så mange kilder som muligt, så turister kan tage velovervejede beslutninger. At gå til gletsjeren er sikkert det meste af tiden, men der vil være risiko for, at der kan ske uheld. Det vigtigste er, at folk er klar over det og kan tage informerede beslutninger,” siger Deanne Bird og fortsætter:
”Nogle af de besøgende ved Sólheimajökull-gletsjeren sagde, at de havde kørt med en taxachauffør, der gjorde dem opmærksom på risikoen i området. Overnatningssteder, taxachauffører, buschauffører og mange flere kan være med til at gøre besøgende opmærksomme på, hvilke risici der er i de områder, turisterne befinder sig i.”
Læs mere om Nordress, the Nordic Centre of Excellence on Resilience and Societal Security.
