I dag oplever børn med udenlandsk baggrund i højere grad end andre børn at blive ekskluderet og afvist i daginstitutionen og det første år i folkeskolen.
På grund af øget indvandring bevæger Island sig i hastig takt i retning af et mere mangfoldigt samfund. Dermed bliver undervisning af børn med udenlandsk baggrund en stadig større udfordring i de tidlige skoleår. Jóhanna Einarsdóttir, som er professor ved Islands Universitet, har stået i spidsen for en islandsk undersøgelse med fokus på børn med en mangfoldig sproglig og kulturel baggrund. Hvilke udfordringer står de over for? Og hvad kan skolen gøre, for at de skal blive bedre integreret? Jóhanna og hendes team mener, at en forståelse af børns tilhørsforhold er afgørende for inklusionen, og at man er nødt til at sætte tilhørsforhold på skoleskemaet.
Forskningsprojektet er et nordisk samarbejde og en del af det NordForsk-finansierede forskningsprojekt Politics of Belonging: Promoting children's inclusion in educational settings across borders.
Hvordan skal inklusion og eksklusion forstås?
Det er ikke så ligetil at forstå, om et barn med en mangfoldig baggrund oplever eksklusion eller ej. Det kan være svært for små børn at forklare, hvad de føler, og sætte ord på deres trivsel. Johanna og hendes team udarbejdede derfor – i samarbejde med de andre lande, der deltager i Politics of Belonging-projektet – børnevenlige metoder til at afsløre, i hvor høj grad børnene oplevede at være udenfor eller at høre til.
- Vi betragtede tilhørsforhold ud fra både børnenes, forældrenes og undervisernes perspektiv, forklarer professor Einarsdóttir.
Det islandske team udviklede en metode, hvor de aktivt brugte fotos til at vise, i hvor høj grad børnene følte, at de hørte til eller ej.
- Vi anvendte tablets. Børnene gik blandt andet rundt i deres daginstitution sammen med forskerne og tog billeder. Bagefter forklarede de for forskerne, hvad de havde taget billeder af. Dette udgjorde grundlaget for vores data. Derudover blev billederne brugt som et springbræt til samtaler om deres følelse af at høre til i deres daginstitutionsmiljø, forklarer Einarsdóttir.
I undersøgelsen af forældrenes perspektiv gennemførte man individuelle interviews med en gruppe indvandrerforældre, som man gentog fire gange i løbet af en periode på et år:
- Fra børnene gik i daginstitution, til de startede i skole. Vi brugte også billeder til at sætte gang i vores samtaler med forældrene. Forældrene tog billeder af deres børn i forskellige situationer, som vi derefter brugte som inspiration til vores samtaler.
Derudover samarbejdede man også med en række undervisere, hvilket gjorde teamet i stand til at betragte tilhørsforhold fra tre forskellige perspektiver.
- To børnehavepædagoger og to folkeskolelærere deltog i projektet. Ved at inddrage disse tre perspektiver kunne vi danne os et tydeligt billede af, hvordan børnene oplevede deres tilhørsforhold samt forældrenes og undervisernes perspektiv, forklarer Einarsdóttir.
Børn med udenlandsk baggrund har det svært
Forskerne fokuserede tidligt på børnenes sociale relationer. Deres data og konklusioner viste, at de er afgørende for et barns følelse af at høre til.
- Venskaber og det at høre til i en gruppe med jævnaldrende er naturligvis vigtigt for børns tilhørsforhold i daginstitutionen, siger Einarsdóttir.
I daginstitutionen følte børn med udenlandsk baggrund dog oftere, at de ikke hørte til. Årsagen er sandsynligvis barnets sprog, der skabte en barriere i legen og interaktionen med de andre børn.
- Det viser vores data tydeligt. En anden konklusion var, at sprog spiller en vigtig rolle, og at følelsen af at høre til i høj grad afhænger af, om man forstår det sprog, der primært tales i samfundet. Børn, der ikke forstod hovedsproget, fik færre muligheder for at lege med de andre børn og for at deltage generelt. Derfor var der større risiko for, at de oplevede at blive ekskluderet og afvist i daginstitutionen. Det så vi i samtlige data fra børn, undervisere og forældre, fortæller Einarsdóttir.
Forældre med udenlandsk baggrund var bevidste om situationen og var oftere end andre forældre bekymrede for deres børns inklusion i skolen.
- Mange af forældrene var urolige for, at deres børn skulle gå i daginstitution og skole i et nyt land. De ønskede, at de skulle passe ind og fokuserede først og fremmest på, hvordan børnene kunne tilpasse sig skolen. De følte også, at de skulle hjælpe deres børn med at føle sig mere inkluderede og opleve, at de hørte til.
Skolerne var ikke indstillede på at tilpasse sig
En anden vigtig konklusion var, at børn med udenlandsk baggrund forventedes at tilpasse sig efter daginstitutionens praksisser og ikke omvendt.
- Det var naturligvis ikke uventet, og både undervisere og forældre tog dette for givet, erkender Einarsdóttir.
Skolerne lod ikke til at tage højde for de kompetencer og den viden, som børnene havde med sig. Man forventede ganske enkelt, at de tilpassede sig skolen, og denne indstilling gjorde sig især gældende i folkeskolen.
- Skolens ressourcer blev anvendt til at hjælpe børnene med at tilpasse sig. Vi bemærkede, at underviserne ofte tog børnenes tilhørsforhold for givet. De forventede for eksempel, at børnene skulle lære hovedsproget uden nogen særlig hjælp. Som om det ville ske af sig selv, siger Einarsdóttir.
Man forventede, at børnene mere eller mindre ville tilpasse sig på alle områder: sociale relationer, sprog og vaner.
- I Island har vi en inkluderende uddannelsespolitik kaldet "Uddannelse for alle". Den kender underviserne udmærket. Men skolerne lader ikke til at være indstillede på at tilpasse sig for at inkludere alle. Børnene skal tilpasse sig skolen.
En af vores største udfordringer
Ligesom det meste af Europa bliver de nordiske lande mere og mere multikulturelle, og de børnegrupper, der starter i skole, bliver mere og mere mangfoldige.
- Vi er nødt til at anerkende, at vi har et multikulturelt samfund. Husk, at vi ikke kun forsøger at opfylde hvert enkelt barns uddannelsesmæssige behov, men også at støtte børnene, så de føler sig hjemme i skolen. Det handler om at høre til! At føle sig som en del af gruppen og sit nærområde og at have gode venner. Jeg tror, at vi står over for en større udfordring i dag i forhold til den, vi havde med tidligere generationer, på grund af de mange børn fra mangfoldige baggrunde, mener Einarsdóttir.
De politiske beslutningstagere må gribe ind
Den islandske undersøgelse kaster også lys over betydningen af, at politik og praksis stemmer overens.
- Jeg mener, at vores undersøgelse viser, hvor vigtigt tilhørsforholdet er, når det gælder inklusion. Vi har brug for politiske beslutningstagere, som er bevidste om dette og kan skabe politiske rammer for børns tilhørsforhold, men det er ikke nok. Politikken skal afspejles i praksis, forklarer Einarsdóttir.
I Island har undervisningsministeriet for nylig publiceret et udkast til politiske retningslinjer med fokus på børn med en mangfoldig kulturel og sproglig baggrund.
- Tilhørsforhold er en vigtig del af disse retningslinjer. Det er en god start! Men nu er vi nødt til at koncentrere os om underviserne. De har brug for yderligere mulighed for faglig udvikling med fokus på tilhørsforhold og multikulturel undervisning. Man må ikke glemme, at politiske retningslinjer ikke i sig selv får tilhørsforhold ind i undervisernes planer og praksisser, mener Einarsdóttir.
