Vi lever i en tid præget af hidtil usete globale udfordringer med skiftende og anspændte geopolitiske situationer, klimakriser, økonomisk usikkerhed, accelererende teknologiske forandringer og en stigende spredning af mis- og desinformation.
Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd har samfundssikkerhed og beredskab højt på den politiske dagsorden. I det kommende finske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2025 fremhæves beredskab og resiliens som et stadig vigtigere samarbejdsområde, der spænder over flere af Nordisk Ministerråds forvaltningsområder.
Derfor kan betydningen af forskning i beredskab og resiliens ikke overvurderes.
NordForsks tildelinger til forskernetværk skal være med til at styrke modstandsdygtighed og beredskab i Norden.
Specialrådgiver i NordForsk Bodil Aurstad er ansvarlig for callen:
“Mange af de netværk, vi støtter gennem denne call, ser naturligvis på, hvad vi kan lære af COVID-19-pandemien, når vi næste gang står over for en pandemi. Men netværkene handler ikke kun om det. De vil også hjælpe med at demonstrere værdien af evidensbaseret beslutningstagning i en krisesituation, og hvordan vi kan styrke det fremtidige kriseberedskab på flere områder,” siger hun og tilføjer:
"I sidste ende handler en stor del af et samfunds modstandskraft om, hvordan vi håndterer udfordringer som desinformation, og hvordan krisesituationer kan udfordre den nordiske samfundsmodel og ikke mindst fælles værdier som tillid til hinanden og myndighederne.”
De her seks netværk får finansiering:
- Nordic Pandemic Resilience and Preparedness Network
Projektleder: Atle Fretheim, Norwegian Institute of Public Health
Partnere: Statens Serum Institut, The Public Health Agency of Sweden, The Finnish Institute for Health and Welfare, The Directorate of Health of Iceland
- Nordic Pandemic Preparedness Modelling Network
Projektleder: Birgitte Freiesleben de Blasio, Norwegian Institute of Public Health
Partnere: Stockholm University, Roskilde University
- Uniting Families across Nordic countries for resilience
Projektleder: Katja Upadyaya, University of Helsinki
Partnere: Norwegian University of Science and Technology, Stockholm University, University of Southern Denmark, University of Iceland
- Nordic Health Crises University Network
Projektleder: Johan Von Schreeb, Karolinska Institutet
Partnere: University of Stavanger, Roskilde University, Hanken Unversity, University of Copenhagen, University of Iceland - Fair and Resilient Societies - The Nordic Model into the future?
Projektleder: Annette Alstadsæter, Norwegian University of Life Sciences
Partnere: Tampere University, Uppsala University, Ragnar Frisch Centre for Economic Research, Follo Regionen
- The Nordic Disinformation Resilience Network
Projektleder: Elzbieta Drazkiewicz, Lund University
Partnere: Bifröst University, University of Iceland, University of Southern Denmark, Swedish Defence University, Oslo Metropolitan University, University of Helsinki