Nordiske virksomheder stiller om til cirkulær produktion

Grøn omstilling er et buzzword inden for erhvervslivet i dag, men udfordringerne og faldgruberne er mange.

Forskningsprojektet Circular Economy Integration in the Nordic Industry for enhanced sustainability and competitiveness (CIRCit) har siden 2017 arbejdet for at opfylde Nordisk Ministerråds vision om, at nordiske virksomheder skal blive førende inden for cirkulær økonomi og bæredygtig produktion.

Forskerne i projektet har samarbejdet med og rådgivet mere end 300 nordiske virksomheder for at hjælpe dem med at gå fra en såkaldt lineær til en cirkulær forretningsmodel.

Møbler af plastik fra havet

En af de virksomheder er Vestre, en møbelproducent, som leverer møbler til byer, parker og offentlige rum. Under et jobmøde i Sverige kom virksomheden i kontakt med forskerne fra CIRCit, og de indledte hurtigt et samarbejde. Virksomheden har det ambitiøse mål at blive verdens mest bæredygtige møbelvirksomhed, men det kan være en jungle at finde ud af hvordan:

”Vi hilste samarbejdet med forskerne velkommen, for der er ekstremt mange narrativer derude, som ønsker at fortælle, hvordan man bedst foretager en grøn omstilling, og ikke mindst er der green washing (udtrykket bruges om en virksomhed eller organisation, som bruger mere tid og penge på at markedsføre sig selv som miljøvenlige end på reelt at minimere deres miljøpåvirkning, red.). Vi ønsker at være så transparente som mulig, så alle kan se, hvad det er, vi gør. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivet er godt forankret i videnskaben, for videnskaben repræsenterer en objektiv sandhed baseret på de beviser, man har til rådighed i dag, som kan give validitet til den cirkulære forretningsmodel,” fortæller Øyvind Bjørnstad, Strategi- og bæredygtighedschef i Vestre.

Kaffegrums i kosmetikprodukter

I Sverige er kaffeproducenten Löfbergs optaget af at være en bæredygtig virksomhed. Lars Aaen Thøgersen er Chief Innovation and Circular Transformation Officer og understreger, at de også har haft gavn af samarbejdet med CIRCit-projektet.

”Vi havde og har stadig behov for vidensinput fra samarbejdspartnere både i vores egen industri og på tværs af industrier. Vi har længe haft fokus på en bæredygtig omstilling, men vi ser på den cirkulære model som et systemskifte, hvor vi endnu er novicer. Vi er nødt til at starte i det små, for man kan ikke spise en elefant i én mundfuld. Omvendt så er jeg også overbevist om, at det er vigtigt at have det store mål foran sig,” siger han.

Et eksempel på små ændringer i Löfbergs produktion er, at de genanvender hinder, som ryger af kaffebønner, når de bliver ristet, til 3D-printmaterialer. Hidtil har Löfbergs sendt hinderne til forbrænding, og det endte op i 180 tons om året. I stedet samarbejder Löfbergs nu med den svenske møbelproducent Sculpture, om at bruge kaffebønnehinderne som et element i alt fra brillestel til stole og bordplader.

Et andet eksempel er, at Löfbergs indsamler kaffegrums fra virksomheder, fordi det kan bruges i kosmetikprodukter eller til gødning og biobrændsel. De tidlige faser i dette initiativ blev til i samarbejde med blandt andet 3temp i Sverige, som også var en af virksomhederne, som samarbejdede med CIRCit-projektet.

Lars Aaen Thøgersen understreger dog, at det ikke er enkelt at omstille virksomheden til cirkulær produktion, for ifølge ham er hele samfundet og dets økonomiske modeller bygget på en lineær tankegang:

“Omstillingen til en mere cirkulær produktion har ændret vores tankegang. Vi troede, vi ikke havde spild, men det viste sig, at vi faktisk havde 99 procent spild. Når vi forbruger kaffe i traditionel form, anvendes mindre end en procent af ernæringspotentialet. De resterende 99 procent er i kaffegrumset, som for det meste går til forbrænding. Det var overraskende at erfare, men det giver samtidig gigantiske muligheder for at gøre virksomheden mere bæredygtig, men at få det udmøntet til en kommerciel forretning er straks mere vanskeligt.”

I hele processen har virksomhederne været i tæt kontakt med forskerne fra CIRCit og fået vejledning og opfølgning, ligesom de har sparret med andre virksomheder, som CIRCit samarbejder med. Både Löfbergs og Vestre opfordrer andre virksomheder til at omstille sig til en cirkulær forretningsmodel, men anbefaler at starte i det små og eventuelt først med pilotprojekter som Vestres eget eksempel med bænken coast og Löfbergs genbrug af kaffegrums.

Cirkulære forretningsmodeller er fremtiden

Den tilgang er Daniela Pigosso enig i. Hun er ansat ved Danmarks Tekniske Universitet og en af forskerne i CIRCit-projektet.

”Det var ekstremt vigtigt for os at samarbejde med så mange nordiske virksomheder, så vores forskning blev forankret i virkeligheden så at sige. Vores mål var at udvikle værktøjer baseret på vores forskning, som kan tages i brug af virksomhederne. Vi kunne udvikle verdens bedste værktøjer til grøn omstilling, men hvis ingen virksomheder ville tage dem i brug, så ville deres indvirkning være meget begrænset. Samarbejdet med virksomhederne har vist sig at være en win-win-situation helt fra starten af projektet, og vi har høstet stor gensidig fordel af det.”

Projektet blev startet i 2017 og er finansieret i samarbejde mellem NordForsk, Nordic Innovation og Nordisk Energiforskning, der alle er institutioner under Nordisk Ministerrråd.