I december 2020 uddelte NordForsk midler til 12 nye tværvidenskabelige forskningsprojekter i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond, Formas i Sverige, Vetenskapsrådet i Sverige, Rannis på Island, Forte fra Sverige, Norges Forskningsråd og Finlands Akademi.
Et af de nye forskningsprojekter leder Lone Simonsen, som er professor og leder af pandemiX forskningscenteret ved Roskilde Universitet i Danmark. Efter utallige interviews til danske medier under COVID-19-udbruddets start fik hun i folkemunde tilnavnet Corona-Lone.
Et sort hul
Forskningsprojektet Nordemics, som hun nu står i spidsen for, skal undersøge pandemier i et historisk perspektiv. Det er vigtigt, fordi de erfaringer er det eneste grundlag, vi har for at kunne forstå nutidige og fremtidige epidemier og pandemier, understreger Lone Simonsen:
”At studere pandemier er svært, fordi pandemier er sjældne. Man må bruge matematiske modeller til at se ind i fremtiden, og vi må basere disse modellers antagelser på fortidige pandemiers mønstre og dødelighed. På den måde kan vi til en vis grad vurdere og forstå, hvordan fremtidige pandemier kan komme til at udvikle sig. Jeg tror, det var på grund af mange års forskning i historiske pandemier, at jeg var en af dem, som for år siden vurderede, at den næste pandemi kunne være en coronavirus, og da jeg tidligt i 2020 sagde, at COVID-19 var en pandemi. Det var, fordi jeg havde kigget på historiske mønstre i influenza-pandemier over 100 år og havde en ide om, hvad man skal kigge efter.”
Lone Simonsen peger på, at en af forskellene fra tidligere tiders udbrud er, at vi i dag er mere forbundne end nogensinde tidligere i historien. Vi er flere mennesker på jorden og mere i kontakt med virus fra dyr end tidligere. Man skal dog ikke tro, at pandemier ikke kunne sprede sig før. For det gjorde de særligt via handel, skibsfart og senere med jernbaner. For 100 år siden tog det kun nogle måneder for influenza-pandemier at komme jorden rundt.
Nordiske sundhedsdata er unikke
”Vi kan lave unikke undersøgelser nu. Resultaterne bliver bedre, og det får Norden på verdenskortet som et go-to-sted, når man skal studere de her ting. Vi har en tradition for at indsamle og opbevare data, som går flere hundreder år tilbage, og vi kan finde data, som man ikke troede var muligt at finde.”
Midlerne til projektet skal blandt andet gå til at studere de store pandemiers og epidemiers forløb gennem tiden. Det er muligt at gå 3-400 år tilbage, fordi Norden har sundhedsdata helt tilbage til den tid, og et af de tidligste eksempler er kopper-epidemierne. Lone Simonsen forklarer, at Danmark har gode data fra omkring år 1700, og indtil vaccinen blev obligatorisk i Danmark i 1810. Dette var den første vaccine nogensinde, og det gjorde, at kopper kom under kontrol i Danmark allerede i starten af 1800-tallet.
”Vi har tidligere studeret pandemier og epidemier, men det nye er, at vi med midlerne fra NordForsk og de nationale forskningsråd har fået sundhedsdata og mulighed for at samarbejde med kolleger om det her i de andre nordiske lande. Det er helt unikt, at vi får så stort et historisk sundhedsdatagrundlag. Hele ideen er at arbejde tværfagligt, og det er herligt, at NordForsk og de nationale forskningsfinansierer ser værdien i det, for det har før været svært at finde bevilling til tværvidenskabelige projekter. Både Sverige, Norge og Danmark har fantastiske sundhedsdata, som er helt understuderet i forhold til infektionssygdomme,” siger Lone Simonsen og fortsætter:
Fordelen ved at samarbejde på nordisk niveau
”Takket være midlerne får vi et forskningsnetværk i gang på tværs af Skandinavien. Det har vi manglet. Jeg vidste faktisk ikke, at der var forskere i Norge eller i Lund, som studerede det samme som os her på Roskilde Universitet. Vi kan geare op, fordi der er flere hjerner til at tænke sammen. Det vil komme til at styrke det nordiske pandemisamarbejde og -beredskab”, slutter Lone Simonsen.
