Oprustning og resiliens er kommet højt op på den politiske dagsorden i de nordiske lande.
På Nordisk Råds årlige temasession i Torshavn på Færøerne var temaet sikkerhed, fred og beredskab i Nordatlanten. Her var Viceadmiral Louise Dedichen, Norges repræsentant i NATOs militærkomité, indbudt som gæstetaler. Hun konstaterede blandt andet, at det er vigtigt, at Norden lykkes med at rekruttere unge til forsvaret.
Det samme bliver diskuteret i Danmark i disse dage, hvor et flertal i Folketinget nu er blevet enige om, at kvinder skal være værnepligtige på lige fod med mænd, at værnepligtsperioden skal udvides fra fire til 11 måneder, og at antallet skal stige fra ca. 5000 til 7500. Også i Norge er der planer om at øge antallet af værnepligtige.
Hvad skal de nordiske lande være opmærksomme på, når flere unge skal aftjene værnepligt?
Vi satte Dag Ellingsen fra OsloMet og Politihøjskolen stævne. Han er sociolog og har sammen med kolleger forsket i ligestilling og værnepligt blandt unge rekrutter i Norge, Danmark og Sverige og ledet et NordForsk-finansieret projekt.
Han har været forsker siden 1980’erne, og da var sikkerhedssituationen også anspændt. Det gjorde indtryk på ham, når der blev snakket om styrkebalancen mellem supermagterne, Warszawa-pagten og NATO. På den tid var der også store begivenheder i verden, som skabte utryghed. Dag Ellingsen vil ikke bagatellisere den nuværende situation, men blot understrege, at vi før har været igennem perioder med høj grad af usikkerhed.
Vi befinder os i en tid, hvor de nordiske lande opruster, og hvor samfundssikkerhed er kommet øverst på dagsordenen. Hvordan vil du beskrive den tid, vi lever i nu?
”Nu er det særligt interessant at se, hvordan den usikre tid, vi lever i, giver sig udslag i talen om oprustning og værnepligt. Da jeg var ung og skulle til session, var der mange, som ikke ønskede at komme i militæret, og enhver mindre sygdom blev fremhævet for at slippe for værnepligten. Det er ikke tilfældet i dag, hvor vi i Norge oplever, at tilgangen er stor både blandt mænd og kvinder. Forsvaret kan stort set vælge og vrage mellem unge, som er motiverede.”
Unge vil tjene nationen, ikke kun egne interesser
Hvorfor er det blevet så populært at være værnepligtig?
”I Norge svarer unge, at de gerne vil være værnepligtige for at udvikle sig og vokse som menneske, opleve nye sider af sig selv og opbygge deres karrierer. I USA derimod viser det sig, at det er ord som mit land, min gud og en stærk nationalitetsfølelse, som beskriver unge kadetters motivation.
Vi tror, unge i dag vil sætte sig personlige mål og gøre noget, som tager sig godt ud på CV’et, andre vil gerne opleve noget, de ikke oplever andre steder, de vil teste grænser af og opleve mestring. Det er fascinerende, og det har vi udgivet en forskningsartikel om. Unge i dag vil have tvang og pligt, svømme i iskoldt vand og gøre andre ubehagelige ting. Vi har at gøre med en generation af unge, som er vokset ind i en socialisering, som er forhandlingsorienteret. Fodbold er ikke sjovt, så slutter jeg med det, og det tror vi, giver sig udslag i, at unge nu beder: 'Vær sød at tvinge os'.
Med den nye sikkerhedssituation og ønsket om at øge antallet af værnepligtige, så kan man forestille sig, at vi kommer til at gå fra en motivation, som er mestringsoplevelsesorienteret til at blive nationalorienteret, og til at handle om offervilje og værdikamp, dog uden at det bliver som i USA. Det norske forsvar har længe haft en kampagne 'For alt vi har. Og alt vi er'. Den har afløst noget, som var mere actionpræget og individbaseret.”
Hvilken betydning har værnepligten?
”Når man som ung har været med i pligtløbet i uddannelsessystemet, så skal man reorientere sig, når man når omkring 18-19-års alderen. Nogle vælger at tage på folkehøjskole, andre til fjerne lande, og igen andre går direkte på universitetet eller ud i arbejdslivet. Forsvaret tilbyder noget specielt. Det interessante er, at værnepligten bliver en meget vigtigere rekrutteringsarena, nu hvor vi skal have et større forsvar.
I forsvaret i dag har vi en selekteret elite, som er cremen af nordisk ungdom, og det er folk, som både har gjort det godt på skolen og har trænet sig op fysisk og i tillæg har en god psyke. Spørgsmålet er, om forsvaret fremover klarer at gøre sig attraktiv for denne gruppe, jo flere der skal ind i forsvaret.
Jeg er også bekymret for, at forsvaret vil miste sin evne til at tilbyde resocialisering og give en ny chance for de unge, som ikke klarede sig så godt i det ordinære skolesystem eller i arbejdslivet. Vi har mødt utrolige fortællinger i vores forskningsinterviews om unge rekrutter, som har gået fra at have haft en vanskelig tilværelse til at blive den tillidsvalgte i forsvaret, som pudser sine sko og adlyder ordrer. Det kan være unge, som aldrig er blevet set, og som har været langt ude at køre. Jeg håber, man fremover også vil lykkes med at lade værnepligtsperioden tilbyde en sådan mulighed for de unge, der mangler en ny chance.”
Det handler ikke kun om muskler
Hvad skal man være opmærksom på, når unge aftjener værnepligt?
"Nu, hvor Danmark indfører værnepligt for kvinder, er der noget at tage lærdom fra i Norge, Sverige og Finland. Man skal nemlig være observant over for chikane og de mere subtile mekanismer, som ofte gør sig gældende i en mandsbastion som forsvaret. Det er vigtigt at skabe en inkluderende atmosfære for både mænd og kvinder.
Det har været diskuteret, hvor mange kvinder man kan have i forsvaret, og om kvinder har god nok fysik. Det er ikke specielt dristigt at sige, at forsvaret altid har handlet lige så meget om logistik som fysik. Hvis ikke du har kugler og våben, kan du have nok så mange muskler. At være værnepligtig handler i høj grad også om, at du har teknologisk kompetence, er smart, kreativ, og at du har planlægningsevner og er omstillingsparat.”
Baseret på jeres forskning, hvad vil du så anbefale de nordiske landes regeringer at være særligt opmærksom på, nu hvor antallet af værnepligtige skal stige de kommende år?
”Det er meget vigtigt at være bevidst om chikane og mobning som en trussel mod sammenholdet og arbejdsmiljøet. Selve miljøet under værnepligtsperioden påvirker den videre rekruttering til et arbejdsliv i forsvaret. Det kommer til at blive noget, som man må adressere. Hvis værnepligten bliver noget, man bare skal udholde, så bliver det svært at fastholde arbejdskraften. Vi har set både i forsvaret og i politiet, at kvinder bliver ekstremt frustrerede, når de er i 30érne og stadig skal lægge ører til pubertær snak fra mandlige kolleger.
Vores forskning viser, at der bør være mere end en kvinde på et hold, for vi ved, at rene mandesovesale lever op til de fordomme, man har om dårlig hygiejne og høj grad af såkaldt grisesnak. I Norge har vi også rene kvindesovesale til de kvinder, der af religiøs eller anden årsag ikke ønsker at dele værelse med mændene. Vores forskning viser dog, at det i mange sammenhænge er en ulempe med helt kønsopdelte værelser, fordi der er meget uformel information som ikke bliver delt med de rene kvindesovesale, og intrigeniveauet kan være på højde med en reality-serie.
I Norge har vi haft værnepligt for kvinder siden 2015. Før det havde vi en ordning som i Danmark, hvor kvinder var velkomne, hvis de ønskede at aftjene værnepligt, og i Norge havde de en måneds opsigelsesret. I dag, hvor kvinder og mænd er ligestillet, ser vi færre af de ´morsomheder´ og chikaneringer, som da vi først lavede feltstudie. Mændene anser kvinderne som mere certificerede medlemmer af forsvaret nu, selvom de ikke synes om at have kvinder som ledere eller være i mindretal på holdet. Den første årgang med værnepligtige kvinder var større, fordi man forventede at få en del frafald, men det gør man ikke mere, og det er et tegn på, at man er lykkes med en del.”
