“Vi har meget bedre luftkvalitet i Norden sammenlignet med andre byer i verden, men vi oplever, at selv en lille mængde forurening i luften påvirker vores helbred. Det er derfor vigtigt, at de nordiske lande prioriterer dette og stiler efter at have så ren en luft som muligt,” siger Núria Castell, som leder forskningsprojektet ‘Nordic participatory, healthy and people-centred cities’ (NordicPATH), der er finansieret af NordForsk.
I Kristiansand (Norge), Göteborg (Sverige), Aalborg (Danmark) og Lappeenranta (Finland) måler forskerne luftkvaliteten i tæt samarbejde med byernes indbyggere. Formålet er at finde ud af, hvordan luftkvaliteten er, og om der bør sættes tiltag i gang for at gøre luften renere.
Borgerne spiller en nøglerolle
Projektet har udviklet et lille luftmålingsapparat, som kan fæstnes til cyklen. Når indbyggerne cykler til og fra arbejde eller en tur til købmanden, måler apparatet, hvordan luftkvaliteten er på strækningen. Den data, som opsamles, bliver automatisk sendt til forskerne. Et andet måleapparat, som projektet har udviklet, kan tilsluttes en stikkontakt, og så opsamler det data fra luften uden for folks ejendomme. Også denne data bliver sendt til forskerne, som dermed får en stor mængde data til rådighed.
Begge apparater er blevet taget i brug af frivillige indbyggere fra de fire nævnte byer i Norden. Og hjælpen fra indbyggerne har været helt afgørende for resultatet af forskningen, understreger Núria Castell:
”Det er en sejr for vores projekt og for videnskaben, at vi har involveret borgerne, fordi vi har haft mulighed for at måle luften i områder, der ellers ville være vanskelige for os at få tilgang til. Borgernes målinger giver os dermed masser af data, som det ellers ikke ville være muligt for os at få. Det er også en gevinst for kommunerne, at borgerne bliver involveret, fordi det bygger tillid til forskningen og til den kommunale styring. Samtidig er det en fremragende måde at fremme bæredygtigheden på, fordi vi får alle - både borgere og myndigheder - med ombord.“
Kommune installerer nye bæredygtige brændeovne
Netop bæredygtige løsninger har været fokusset for Kristiansand, den ene af byerne, som deltager i projektet. Her har kommunen sat tiltag i gang for at forbedre luften i byen. Målingerne fra apparaterne viste nemlig, at luftkvaliteten flere steder var under det anbefalede niveau. Det skyldtes blandt andet brændeovnene, som mange husstande har.
“Om vinteren er der perioder, hvor temperaturerne er så lave, og når det sker over flere dage, har den kolde luft ført til høje niveauer af luftforurening i nogle områder i byen. Det har borgeres luftovervågningssensorer vist. Brændefyring er en af hovedårsagerne til de forhøjede niveauer af luftbåret støv. Det kolde vintervejr, i kombination med en stigning i den tid, vi bruger hjemme, og stigningerne i elpriser, har bidraget til mere brændefyring og dermed disse høje niveauer af forurening,” fortæller Núria Castell.
Derfor er gamle brændeovne blevet udskiftet med nye og mere bæredygtige udgaver, som ikke forurener luften i samme grad, og indbyggerne har fået oplæring i, hvordan de kan anvende brændet på en mere effektiv måde. Det er sket i samråd med det lokale brandvæsen, som har afholdt workshops for indbyggerne på initiativ fra kommunen og myndighederne.
I Kristiansand er en af effekterne ved forskningsprojektet også, at der nu er skabt en god dialog mellem borgerne og kommunen. Den data, som borgerne indsamler, er med til at forme politikken for hele byen.
I de tre andre byer, som er med i projektet, er resultaterne af luftmålingerne ikke så langt fremme endnu, at de har ført til konkrete tiltag.
Fakta og figurer: Brændefyring i Kristiansand
Herunder er der tre infografikker, som viser 1) borgernes opfattelser af brændefyring i Kristiansand, 2) hvordan brændefyring kan være sundhedsskadeligt, og 3) hvad der kan gøres for at undgå sundhedsrisici relateret til brændefyring.
