Den enes brød, den andens død. Sådan kan man omskrive en gammel talemåde. I Fennoskandia (de nordlige områder af Norge, Sverige og Finland) kan dette blive virkelighed.
Fra politisk hold er der interesse i at satse på grønne løsninger i store uudnyttede områder mod nord. Det kan være i form af mineraludvinding, vindmølleparker og jernbaneanlæg. Det var også temaet, da Norges klima- og miljøminister Espen Barth Eide (Arbeiderpartiet) i starten af maj var i Tromsø og talte om de store uudnyttede naturressourcer i Nordnorge.
Men en udbygning af grønne løsninger kan få konsekvenser for rensdyrdriften i området, som kræver store sammenhængende landarealer. Det understreger Øystein Holand, som er professor ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU).
Han leder det netop afsluttede NordForsk-finansierede projekt Reindeer husbandry in a Globalizing North - resilience, adaptations and pathways for actions (ReiGN). Formålet for ReiGN har været at undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker rensdyrdriften i Fennoskandia, og hvordan industrien kan tilpasse sig forholdene.
“Jeg tror, den største trussel for rensdyrdriften, som vi kender den i dag, er arealkonflikten. Alle er enige om, at det grønne skifte er nødvendigt. Klimaforandringerne rammer også rensdyrdriften hårdt, men mange af løsningerne på klimaændringerne kan føre til vanskeligere vilkår for netop rensdyrdriften,” siger han.
Klimamål og lokale interesser
Rensdyrdriften er en marginal næring, og den er ofte knyttet til den samiske kultur og tradition. Konflikten mellem urfolkenes rensdyrdrift og store statslige og private selskabers ønske om at etablere bæredygtige tiltag er vanskelig.
Hvordan balancerer man interessen mellem at leve op til klimamålene og samtidig tage hensyn til urbefolkningernes traditioner og kultur – i dette tilfælde rensdyrdriften? Det er et af spørgsmålene Øystein Holand og resten af forskningsteamet har undersøgt.
“Som forskere prøver vi at afdække, hvad konflikten består i, men i sidste ende er det et politisk spørgsmål. Forskellige målsætninger står i modsætning til hinanden, og der er mange interesser at tage hensyn til. Urfolkene er bange for at tabe mere land, og deres rettigheder er ivaretaget gennem nationale og internationale konventioner, ligesom der i den norske grundlov står, at man skal tage hensyn til samiske rettigheder og kultur. På den anden side har vi internationale og nationale klimamål, som kræver en grøn omstilling, og her spiller Fennoskandia en stor rolle, fordi der er store landområder. Det er vanskeligt at tilgodese alle parter.”
Øystein Holand nævner for eksempel, at der har været flere stridssager omkring udbygning af bæredygtige løsninger i Nordnorge. En af dem handlede om udbygning af en stor vindmøllepark i Nordtrøndelag, som blev kendt ugyldig af norsk højesteret, fordi udbygningen stred mod samiske rettigheder.
Effekter af forskningen
Forskerne, som har været med i projektet, har været aktive med at formidle deres resultater og rådgive i sager om rensdyrdrift. En af de svenske forskere i projektet har været rådgiver i forskellige EU-paneler og Sametinget i Sverige, en finsk forsker har rådgivet i spørgsmål om rensdyrdrift i Finland, og i Norge har en af forskerne været med i en ekspertkomité for at begrænse sygdomssmitte av CWD (Chronic Wasting Disease) blandt vilde rensdyrflokke.
“Vores forskningsresultater i forbindelse med ReiGN-projektet har været vældig brugbare, og vi har spillet en aktiv rolle i samarbejdet med forvaltere, de samiske samfund, politikere og domsstolsapparatet i sager omkring rensdyrdrift.”
Samarbejde på tværs af Norden skaber nordisk merværdi
I projektet deltager der forskere fra Norge, Sverige og Finland, som kommer fra forskellige fagfelter. ReiGNs ønske har netop været at bringe forskere sammen fra forskellige fagområder for at arbejde mest muligt tværvidenskabeligt. I tillæg har de samarbejdet med to andre Nordic Centre of Excellence finansieret af NordForsk, nemlig CLINF og REXSAC.
“Det har været vældig givende at samarbejde på tværs af de nordiske lande og med de andre forskningscentre i NordForsks arktisprogram. Det har særligt været vores yngre forskere, som har iværksat samarbejdet, og sammen med CLINF og REXSAC har vi blandt andet afholdt workshops.”
Som et resultat af projektet har forskerne udgivet bogen Reindeer Husbandry and Global Environmental Change – Pastoralism in Fennoscandia (open access).
