Grønne oaser er vigtige for fællesskabet

Hvordan skaber vi grønne områder i nordiske byer i tråd med indbyggernes behov og ønsker? Det er et af fokusområderne for forskningsprojektet SMARTer Greener Cities, finansieret af NordForsk. 

Projektets leder Erik Andersson fra Stockholms Universitet siger: 

“I Norden findes der ofte en tydelig helhedstanke bag byplanlægningen, og de nordiske byer er også i mange henseender vældig ens. Staten spiller en stor rolle i de nordiske lande, når det kommer til kommunernes og dermed myndighedernes ansvar for byernes infrastruktur, herunder grønne områder. Samtidig er der mange forskelle mellem byerne i Norden, og det gælder også vores tre case-byer Helsingfors, Stockholm og København.” 

Studiet i Helsingfors handler om oplevelsen af byrummet, og hvordan udendørsområder påvirker indbyggernes velbefindende. I Stockholm studerer forskerne, hvilke funktioner grønne områder har, og hvordan de bliver påvirket af omstændigheder som tørke, oversvømmelser og andre naturfænomener. I København undersøger de, hvordan man kan få indbyggerne i socialt udsatte områder til at føle større ejerskab til at gøre deres område mere attraktivt at bo i. 

Socialt boligområde 

Natalie Marie Gulsrud er associate professor ved Københavns Universitet og med i projektets danske afdeling, som har fokuseret på byplanlægning af grønne områder, og hvordan man inddrager de stemmer, der ofte ikke bliver hørt i planlægningsprocesser. Udgangspunktet for studiet har været det sociale boligbyggeri Hørgården på Amager, som er en del af Urbanplanen. 

I Urbanplanen, hvor Hørgården hører til, er der omtrent 3000 boliger, som tilsammen huser 6000 indbyggere. Halvdelen af befolkningen er af anden etnisk herkomst end dansk, uddannelsesniveauet er lavt, og det samme er beskæftigelsen. Området er 470 hektar stort, hvoraf grønne områder udgør 50 hektar. På området er der en park, flere legepladser og fællesdrevne haver. For størstedelen af beboerne er det et populært område at bo i.

“Hørgårdens byggestil er fra 1950’erne og –60'erne og kan forekomme lukket for folk udefra. Med årene har Hørgården også fået et dårligt omdømme, fordi der har været problemer med kriminalitet. Indbyggerne er selv glade for at bo der, men folk udefra synes, det virker som et ufremkommeligt og lidt skræmmende sted,” siger Natalie Marie Gulsrud. 

Vidste du, at NordForsk finansierer i alt fire nordiske forskningsprojekter, som har fokus på bæredygtig byudvikling? Alle projekter bakker op omkring FNs bæredygtighedsmål nr. 11, som handler om at gøre byer og lokalsamfund inkluderende, trygge, robuste og bæredygtige. 

Medbestemmelse er vigtigt

Netop det dårlige omdømme er en af årsagerne til, at kommunen i en årrække har haft som mål at åbne området mere op for folk udefra. Men det er ikke nødvendigvis ønsket fra beboerne selv, som bor i området, forklarer Natalie Marie Gulsrud. Derfor er det en del af projektets formål at inddrage beboernes perspektiver i planlægningen og udviklingen af den nye grønne infrastruktur for at skabe anvendelige og trygge udearealer i tråd med beboernes ønsker og behov. 

“Grunden til at vi tog Hørgården med i SMARTer Greener Cities-projektet er, at boligområdet er et eksempel på, hvordan naturbaserede løsninger bliver brugt som en løftestang til at åbne et område op. Vi som forskere bidrager med at involvere borgerne i processen, så de selv peger på løsninger for det område, de bor i. Det er vigtigt, for forskning viser, at folk bliver mere glade for velfærd, hvis de bliver inddraget i processen. Hvis ikke de bliver det, så kan det påvirke tilhørsforholdet til ens område, man kan opleve at føle sig udenfor, og det kan skabe problemer i forhold til fællesskabet og i sidste ende påvirke livskvaliteten.” 

Resultaterne af forskningsprojektets interviews med Hørgårdens indbyggere viser, at beboerne primært bruger områdets grønne arealer til at mødes med hinanden og indgå i sociale fællesskaber.  

I samarbejde med den sociale helhedsplan Amagerplanen, har forskerne været i kontakt med 148 voksne beboere i området via ansigt-til-ansigt interviews. Antallet udgør 9,3 procent af de voksne beboere i området. Forskerne har spurgt ind til beboernes drømme, præferencer og ønsker for området. Hvilke steder på området de særligt synes godt om, hvad de bruger stederne til, og hvem de mødes med. Tilsammen har det bidraget til mange indspil, som forskerne har delt med arkitekter, kommunen, socialarbejderne og andre involverede i udviklingen af Hørgården. 

”Vi har delt vores forskningsresultater med kommunen og snakket med dem om vigtigheden af at bevare de steder i boligområdet, som er særlige mødepladser for beboerne. Fordi vi har kortlagt de her resultater, har vi haft stærke kort på hånden i samarbejdet med kommunen og områdets andre aktører,” siger Natalie Marie Gulsrud.