Uddannelse og forskning er i høj kurs på Færøerne. I de senere år har landet trods sin relativt lille størrelse satset stort på at udvide universitetets udbud af uddannelser, udklække flere ph.d.-studerende og styrket forskningssamarbejdet internationalt.
Djóni Nolsøe Joensen er børne- og uddannelsesminister på Færøerne og har ansvar for det forskningspolitiske område. Han lægger ikke skjul på, at det er vigtigt for Færøerne at have en tydelig stemme i det nordiske forskningssamarbejde. For 20-30 år siden startede der på Færøerne et politisk ønske om at få fuldt medlemskab i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, fortæller han. Det har ikke kunnet lade sig gøre, men i stedet søger de om medlemskab på små områder af gangen, ligesom de nu har fået det i NordForsks bestyrelse.
”Vi ønsker at repræsentere os selv som land og styrke vores deltagelse i det nordiske forskningssamarbejde uanset vores tilhørighed til Danmark. Vi har selvstændig lovgivning på så mange områder på Færøerne, og derfor er det naturligt for os, at vi også har det i nordisk sammenhæng. Det engagement og den motivation, som det kræver fra os, bliver langt større, når vi repræsenterer os selv.”
Fuldt medlemskab forpligter
Ifølge ministeren gør det en stor forskel at gå fra observatørrolle til fuldt medlemskab:
”Det betyder, at vi bliver opfattet mere på lige fod med de andre lande. Det forpligter, og det kræver af os, at vi gør den indsats, som er nødvendig, men det er også først nu, hvor vi har det fulde medlemskab, at vi får det fulde udbytte af samarbejdet. Det gør, at vi føler større ejerskab, fordi vi får større påvirkningskraft,” siger han og fortsætter:
”I vores koalitionsaftale har vi besluttet, at forskning skal prioriteres og på sigt opprioriteres. Nu er budgettet på 300.000 danske kroner, og vi vil gerne op på omkring 1,5 millioner danske kroner. Vi skal selvfølgelig bidrage med flere penge på sigt, men målt på folketallet så ligger vi på niveau med de andre nordiske lande.”
Djóni Nolsøe Joensen ser dog også nogle udfordringer ved den nye og større rolle i nordisk forskningssamarbejde. I sammenligning med de andre nordiske lande har Færøerne nemlig et relativt lille universitet og forskningskapacitet. Det betyder, at de må prioritere, hvor meget de kan engagere sig i de forskellige forskningsområder.
Til spørgsmålet om, hvad det nordiske samarbejde betyder i sammenligning med europæisk forskning er svaret: ”De nordiske lande er tættere på hinanden end resten af Europa. Vi er med i det europæiske projekt Horizon Europe, og som jeg ser det, så udelukker det ene ikke det andet. Tiden vil vise, om vi måske skal satse mere på nordisk end europæisk forskning, men lige nu vil vi være med på begge fronter og drage erfaringer af det.”
To plus to giver mere end fire
I det lille blå hus med det røde tag har Annika Sølvará kontor. Hun er direktør i Færøernes Forskningsråd, Granskingarráðið, og repræsentant i NordForsks bestyrelse. I det gamle pakhus på havnen i Tórshavn har Færøernes Forskningsråd en central placering. Til den ene side er der udsigt til domkirken, og til den anden side kan de følge med i fiskernes salg af morgenens fangst.
”Vi har tidligere haft mulighed for at søge calls, men nu hvor vi er blevet fuldt medlem af NordForsks bestyrelse og selv kommer til at lægge penge på bordet, så giver det os også større mandat til at være med til at udforme fremtidige calls. Det er både et stort privilegium og ansvar. Når vi nu har bedt om at være med, må vi også være aktive, samtidig med at vi har begrænsede ressourcer og muskler i sammenligning med de andre nordiske lande,” siger hun og fortsætter:
”Efter min opfattelse har vi både meget, vi kan give, og meget vi kan vinde ved at styrke samarbejdet. To plus to giver ikke bare fire, men mere end det. Det nordiske forskningssamarbejde er vigtigt, og vi på Færøerne er en del af familien.”
Vores geografiske placering gør os interessante
På Færøernes Universitet, Fróðskaparsetur Føroya, som blev etableret i 1965, er der omkring 100 videnskabsfolk fordelt på fem fakulteter. Til forskel fra de andre nordiske lande har Færøerne kun et universitet, men ifølge den nytiltrådte rektor Martin Tvede Zachariasen er Færøerne interessant ikke mindst i kraft af sin geografiske placering:
”Vi ligger midt i Nordatlanten, og vores placering gør os interessante i forskningssammenhæng og sikkerhedspolitisk. Vi er også et lille samfund, som er afhængig af havet og fiskeri, hvilket fylder meget i forskningen heroppe. Dertil kommer, at vi er et meget homogent land sammenlignet med andre befolkninger, og det gør os unikke i sundhedsforskningen.”
De forskningsområder, som er særligt vigtige for Færøerne, er ifølge Zachariassen sprog og kultur, historie, samfundsforhold, hav og akvakultur, energi og sundhedsforskning.
For forskningsmiljøet på Færøerne er det vigtigt at indgå samarbejde med forskere og forskningsinstitutioner i resten af Norden: ”Det betyder virkelig meget, for når vi er så små, er det vigtigt med samarbejdsaftaler. Vi kan ikke bygge store fagmiljøer op selv og er afhængig af at samarbejde med andre universiteter.”
Reportager fra Færøerne
Færøerne er en del af det danske kongerige og ligger i Nordatlanten midt mellem Island og Shetlandsøerne.
NordForsk tog til Færøerne for at undersøge, hvilken betydning det nordiske forskningssamarbejde har for færingerne.
Dette er første del i serien.
