I ansøgerbunken er der projektledere fra ni forskellige lande: Canada, Danmark, Færøerne, Finland, Grønland, Island, Norge, Sverige og USA.
Første trin af callen havde deadline d. 4. juni 2024, og siden da har 70 eksterne eksperter læst ansøgningerne og givet tilsammen 842 vurderinger af ansøgningerne.
Kristin Andersen er specialrådgiver i NordForsk og ansvarlig for Arktis-utlysningen. Hun siger:
”Vi er meget glade for at se, at der er kommet så mange ansøgninger, og at hele ni lande er repræsenteret fra hele Norden, Canada og Amerika. Det viser temaets store relevans for hele den arktiske region. Vi ser også, at der er stor bredde i tematikkerne, som ansøgningerne tager op. Klimaforandringen er et tema i rigtig mange af ansøgningerne, og problemet angribes fra mange forskellige vinkler. Urfolksperspektiver og lokalt forankrede projekter og løsninger er centralt i næsten alle ansøgningerne. Arktiske samfund og de forskellige ændringer, de står over for, er også et centralt forskningstema.”
Anden runde går i gang
Nu har de 36 ansøgere fået besked om, at de er velkommen til at søge videre til anden runde af callen, og ansøgningsportalen er klar til at modtage ansøgningerne. Det forventes, at der kan gives finansiering til ca. otte projekter.
Budget og finansiering
- Tilgængeligt budget for nordiske partnere: op til 200 millioner NOK
- Beløb, der kan søges til nordiske partnere i et projekt: 18-24 millioner NOK
- Tilgængeligt budget for canadiske partnere: op til 20 millioner CAD
- Beløb, der kan søges til canadiske partnere i et projekt: 2,5-4 millioner CAD
- Beløb, der kan søges til amerikanske partnere i et projekt: Afhænger af specifikke programretningslinjer
Denne to-trins call er et samarbejde mellem Norges forskningsråd, Finlands Forskningsråd, the Vetenskapsrådet, FORMAS – Swedish Research Council for Sustainable Development, Danmarks Frie Forskningsråd, Færøernes Forskningsråd, Grønlands Forskningsråd, Rannis – Islands Forskningsråd, og finansiering fra Ministeriet for uddannelse, forskning og innovation, U.S. National Science Foundation (USA), the Canada Research Coordinating Committee og NordForsk.
Læs mere om callen her: Call for full proposals under the Nordic joint call “Sustainable Development of the Arctic".