Med et net i hånden og et tov om livet har færøske mænd i århundreder firet sig ned ad stejle fjeldsider for at fange lunder, lomvier og andre søfugle. Helt siden landnamstid har fugle været en vigtig del af fødevarekilden for mange færinger.
Fugle har været en tilgængelig fødevare, selvom det var farligt og risikofyldt at være på fangst. Når der ikke var fisk at fange i havet, så var fugle en vigtig kilde til næring. I år 1900 blev der fanget 200.000 lunder på Færøerne, i år 2000 var det 95.000, mens tallet i dag er nede på kun et par hundrede.
”For nogle øer på Færøerne har fuglefangst altid haft stor kulturel betydning. Det gælder for øer som Mykines, Skúvoy og Fugloy, hvor fuglefangst er en tradition, som er blevet overleveret gennem generationer. Folk har haft stor viden om fuglebestande, fangstteknikker og konservering af mad, og den viden risikerer nu at gå tabt. Når betingelserne ændrer sig, og traditionelle levekår og håndværk mister sin betydning, har vi ikke de samme værktøjer til at forstå, hvad de tab indebærer, som vi har til at forstå tab, der er mere økonomisk kvantificerbare, som for eksempel infrastruktur,” siger Ragnheiður Bogadóttir, lektor på Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet, red.).
Hvad betyder det for færingers identitet, at fuglefangst måske snart er en saga blot?
Det undersøger Ragnheiður Bogadóttir sammen med postdoc Tráin Petursson Nónklett. De er en del af forskningsprojektet LostToClimate, som hører under NordForsks store Arktissatsning.
I projektet er der forskere fra Finland, Sverige, Island, Grønland, Færøerne, Canada, Norge, Danmark og USA. Læs mere på Home | LostToClimate.
”I LostToClimate undersøger vi, hvilke immaterielle tab små arktiske samfund oplever som en konsekvens af klimaforandringer. Den færøske case i projektet fokuserer på, at stigninger i havtemperaturer påvirker fuglebestanden i så stor grad, at fuglefangst af nogle arter næsten er ved at uddø. Vi vil undersøge, hvad det betyder for færingers kultur og identitet,” siger Tráin Petursson Nónklett.
Stigende havtemperaturer er en af årsagerne til, at der er færre tobis-fisk i havet rundt om Færøerne. Det er den fisk, som mange fuglearter lever af. Når fisken forsvinder, mister fuglene deres fødekilde, og færinger mister muligheden for at fange fugle.
Tab af mening og tilhørsforhold
”Mange på Færøerne har den opfattelse, at de ydre øer på Færøerne uanset kommer til at uddø, og at det er en uundgåelig og naturlig del af moderniseringen. I vores projekt problematiserer vi det narrativ om, at vi bare må tilpasse os. Vi vil undersøge, hvad udviklingen og de immaterielle tab betyder for de mennesker, der bor på små øde steder. Vi vil komme ind på betydningen af historiske rødder og traditioner, og hvordan vi på et større samfundsmæssigt niveau skal forholde os til ydre forandringer,” siger Ragnheiður Bogadóttir.
I hendes familie har fuglefangst haft en central betydning for generationerne før hende:
”Min morfar voksede op på en af øerne, og jeg har altid fået fortalt historier om, hvor stor kulturel og identitetsmæssig betydning fuglefangsten havde. Han og andre i hans generation har også været meget bevidste om, hvordan man skal passe på naturen og tage vare på dens ressourcer,” siger hun.
For at forstå, hvad nedgangen i fuglefangst betyder for færinger, skal forskerne besøge de øer, hvor der traditionelt har været mange fugle. De skal lave feltarbejde, interviewe lokale folk og tage ud til de fjeldområder, hvor der har været fuglefangst.
Debat for og imod fuglefangst
Ifølge færøsk statistik er det en aldrende del af befolkningen, som bor på øerne Mykines, Fugloy og Skúvoy, hvor fuglefangst var særligt udbredt. I dag er debatten for og imod fuglefangst et tilbagevendende tema i nyhedsbilledet på Færøerne. Nogle fuglearter er det op til øerne selv at sætte kvoter for, hvor mange de lokale må fange. Det gælder for eksempel lunder. Men ikke alle er enige i, at det bør være fremgangsmåden.
”Vi må have en respektfuld tilgang til de folk, vi skal møde, for fuglefangst er et tema, hvor der er og har været mange holdninger. Skal man stoppe med al fangst eller fortsætte? Det er man uenig om, og det gør det vanskeligere, at mange, som bor på de små bygder, ikke føler sig hørt eller set af politikerne,” siger Ragnheiður Bogadóttir, og Tráin Petursson Nónklett supplerer:
”Når du går på fjeldet med et net, så har du livet i hænderne, for fugle har været et vigtigt eksistensgrundlag, og traditionelt var hele familien med. Mænd og drenge fangede fuglene, mens kvinderne flåede og tilberedte dem. Man kan se på det som tab af mening og livsindhold, når fuglefangst ikke længere er en levende tradition, for det har sociale konsekvenser. Det kan være et tab for dem, der har en tilknytning til stedet, hvad enten det er arbejdsmæssigt eller familiært.”
